Notater: Andersaner

Match 1,301 til 1,350 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
1301	Født 31 juli 1857 døbt 25 oct. Jørgen Madsen. Forældre Huusmand Mads Jørgensen og Hustru Ellen Marie Christensdatter 43 Aar i Farre.	Madsen, Skrædder, Husmand Jørgen (I2042)
1302	Født 5 mai 1823 Rasmus Sørensen, hjemmedøbt 6 Mai. Forældre: Huusmand i Hejrup Søren Jørgensen og Hustru Karen Marie Nielsdatter.	Pold, Husmand, Snedker Rasmus Sørensen (I1629)
1303	Født 6 Feb 1859. Nielsine Catrine Hansen. Hjemmedøbt d. 5 marts. I kirken d. 19 juni. Husmand Hans Sørensen og Hustru Karen Jensen af Trampenbjerg. f. 27	Hansen, Nielsine Catrine (I1621)
1304	Født 6 oct., døbt 11 dec. Ellen Maria. Forældre Christen Terkelsen og Anne Sørensdatter, Gårdfolk i Farre.	Christensdatter, Ellen Marie (I2047)
1305	Født 7 feb 1832, ægte døbt 14 marts Karen Jensdatter. Huusmand Jens Laursen og Kone Ane Marie Jensdatter, af Skamhede paa Lundum Mark.	Jensdatter, Karen (I1645)
1306	Født 7 sept 1855, Jens Christian Jensen, døbt 14 oct. Forældre Arbejdsmand Thomas Christian Jensen og Hustru Ane Justesen, Hjelmerstald. Tilladelse til navnet Jens Christian Jensen Hasseriis 5 Aug 1905 Wedelsborg.	Hasseriis, Lærer Jens Christian Jensen (I200)
1307	Født 9 Januari 1817 Jens Thomasen. Forældre: Huusmand Thomas Larsen og Hustru Bodil Christensdatter i Kaas	Thomassen, Jens (I2744)
1308	Født 9 nov. 1817 Else Marie Jensdatter. Forældre Jens Pedersen og Anne Andersdatter i Kiærgaardsholm.	Jensdatter, Else Marie (I422)
1309	Født ca 1520 og Boede på gården Nr. Østbjerg i Hammer.	Mortensen, Bonde Mogens (I4019)
1310	Født d. 17 December 1813, Jens, d. 19 dec hjemmedøbt, d. 20 Febr. 1814 i Kirken. Forældre: Peder Hansen Boelsmand og hustru Ane Jensdatter i Alstrup.	Pedersen, Husmand Jens (I174)
1311	Født i Flemming d. 30 juni Ove Hesselage Kristensen. Forældre Skoleforstander Thomas Sigurd Kristensen 35 Aar af Flemming og hustru Johanne Pedersen Hesselager 32 Aar.Døbt 8 august af Pastor Møller i Hvirring kirke. Faddere: Gårdejer Hesselager Ølholm, Snedkermester Glavind Kristensen Silkeborg og hustru Maren Hesselager, Moderen. Navneforandring 2/1 1963 til Ove Hesselager. Landsarkivet Viborg, Linde.	Hesselager, Præst Ove (I123)
1312	Født i Flovt	Hansen, Ann Grethe (I2161)
1313	Født i Pamhoel står der i den tyske kirkebog. Pamhule er et skovområde med en sø nord for Hoptrup.	Ravn, Gårdmand Hans (I2159)
1314	Født Jens Laursen, Gaardmand Laurs Jensens Søn, hjemmedøbt 29 dec 1802.	Laursen, Husmand Jens (I4408)
1315	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Hasseriis, Alice (I3679)
1316	Født og døbt i Vindeby, Lindelse Sogn og kirke men noteret i Humble kirkebog ?	Jensen, Arbejdsmand Tage (I2118)
1317	Født og død på gården Bremelbjerg i Østerby.	Skov, Peder Pedersen (I3088)
1318	Født på Aarø	Andersen, Færgekarl Knud (I3352)
1319	Født på fødselsanstalten Sct Johannes Sogn Århus.	Hagelquist, Ruth (I1478)
1320	Født på Ulleruplund. Herredsfoged i Højer.	Lund, Herredsfoged Andreas Andersen (I2611)
1321	Fra 1673 -1720 præst i Sønderholm f. Klitgd., Nørholm S.Gift med Formandens Datter.. Sophie Nielsdtr.; 2 Sønner., 4 Døtre.; 2. gift i Kbh. Trin K. 12/10 86 Kirstine Knudsdtr. Bodum; 1 Søn. Havde 18/7 95 Besøg af Biskop Bircherod fra Aalbg., der besaae hans mathematiske Instrumenter og adskillige danske theol. Traktater, som han, in pios juventutis usus, havde conscriberet.	Kierulff, Præst Poul Sørensen (I2257)
1322	Fra 1905 Peder Christian Hansen Nielsen Hedegaard	Nielsen, Gårdmand Peder Christian Hansen (I1623)
1323	Fra Aalborg Bispearkiv. Kongelige bevillinger ægteskabsdispensationer. 1778. Christen Sørensen Høg og Maren Mortens Daatter, Bønderfolk af Schrem sogn, [Skræm], maae i Ægteskab sammenkomme, uanseet at de skal være sødskende Børn. Christiansborg 9 octobris 1778. Til Aalborg Hospital 1 Rdr.	Familie: Husmand, tømmermand Christen Sørensen Høg / Maren Mortensdatter (F1543)
1324	Fra bogen "Nøvling Sogn": 8. 1690-1724. Christian Sørensen Svenstrup, g. m. Formandens Datter, Edel Sørensdatter. Han ligger jordet med sin Hustru og en Del Børn paa Nøvling Kirkegaard under en Sten med følgende Indskrift: Her hviler i Herren den velærværdige, hæderlige og vellærde Guds Mand, Hr. Christian Sørensen Svenstrup, en retsindig Præst for Nøvling og Sinding Menigheder i 34 Aar, f. 1664 d. 21 Decbr. i Collerup Præstegaard, død 1724 d. 20. April i Neuling Prgrd. Efterlod sig hans eneste og elskelige Ægtemage, hæderlige og dyderige Matrone, Æ'del Sørensdatter Winding, med hende levede han et kærligt og fornøjeligt Ægteskab i 33 Aar og avlede med hende 13 Børn, 5 Sønner og 8 Døtre, af hvilke 2 Sønner og 5 Døtre forhen paa Sjælens Vegne ere indtagne til den evige Hvile; men Legemerne gemmes lios Faderen i Jorden til den yderste Dag. - Derefter nogen Latin. Svenstrups Enke døde 1748 hos Sønnen, der var Præst i Sunds, men hun blev jordet hos sin Mand i Nøvling. En Søn, Anker Svenstrup, var Kapellan i Odder, og en anden Sognepræst i Hygum, en anden Søn, Claus, var Møller	Svenstrup, Præst Christen Sørensen (I1224)
1325	Fra Dansk biografisk leksikon: Johan Johnsen Honnens (21. marts 1797 i Oldenswort – 14. januar 1876 i København) var en dansk officer. Han var en søn af premierløjtnant ved Slesvigske Infanteriregiment, ejendomsbesidder Johann Friedrich Honnens og Marie Elisabeth født Johnsen. I 1809 kom han ind på militærinstituttet i Rendsborg, og efter at dette var ophævet 1811, blev han landkadet i København 1812 og tog officerseksamen, hvorefter han i 1813 udnævntes til sekondløjtnant i rytteriet og blev ansat ved Jyske Regiment lette Dragoner. Dette lå dengang i Holsten og hørte til Davouts korps, men efter freden i Kiel kom det til Randers, hvor Honnens forblev i garnison lige til udbruddet af Treårskrigen 1848. Han forfremmedes i den tid til premierløjtnant 1822, til ritmester 1829 og havde lige erholdt majorsgraden, da han som eskadronschef ved 5. Dragonregiment rykkede i felten og deltog i kampen ved Bov. Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og benyttedes i de to første krigsår ofte som forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes ham 1849); i slaget ved Isted førte han reserverytteriets avantgarde, bestående af to eskadroner, et kompagni og to kanoner, med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted. I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, 10 år senere forfremmedes han til generalmajor. Ved begyndelsen af felttoget 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann-Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, overdroges kommandoen over divisionen til Honnens, som med kort tids afbrydelse i juli og august, da general Hegermann atter vendte tilbage, beholdt denne stilling til slutningen af november I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet. Efter en kort tid at have stået til rådighed for 2. Generalkommando søgte Honnens i 1866 sin afsked fra tjenesten, hvilken tilstodes ham, i det der samtidig tillagdes ham generalløjtnants karakter. Kommandør af Dannebrog var han alt blevet 1859, medens han i 1861 var udnævnt til kammerherre. Honnens henlevede nu den sidste tid af sit liv i København, hvor han døde 14. januar 1876.	Honnens, Kammerherre, Generalløjtnant, Generalinspektør over Kavaleriet John Johnsen (I2210)
1326	Fra ejere af Seemgård, som kendes fra 1406. Jacob Christiansen (1717-1782) købte gården i 1749. Søn af Christian Jacobsen, Jejsing ved Hostrup. Gift med Maricke Christiansdatter (1724-1785), datter af Christian Jensen og Ingeborg, Jejsing. Købte for 1.960 rigsdaler gården på 25 ottinger og dertil 2 ottinger i Roager Kirkeby, beboet af Jes Jespersen. Gården brændte 1780. Børn: Kirstine Jacobsdatter (1750-1810), gift med birkedommer Niels Outzen, Skallebæk Mølle Christian Jakobsen, overtog Seemgård og blev sognefoged Anna Magdalene Jacobsdatter (1766-1840), g. 1787 med sognepræst Niels Clemensen Lindberg, Jernved, senere kapellan ved Ribe Domkirke og præst i Seem	Christiansen, Jacob (I2976)
1327	Fra en slægtsbog: Jacob Larsen Krogh er født 1779 (1780) i Vestbjerg, Sulsted sogn, og han døde den 10. november 1850 som aftægtsmand paa Lindholm Hede, Nørresundby sogn. Han blev døbt den 18. april 1779 (23 apr 1780), og faddere var Hans Møllers hustru Karen Andersdatter fra Sulsted, Kirsten Jensdatter fra Vestbjerg, Mads Poulsen fra Sulsted samt Jens Poulsen og Hans Christensen, begge fra Vestbjerg. Jacob Larsen Krogh blev gift den 24. september 1809 i Vadum Kirke med Maren Jørgensdatter. Forlovere var Niels Nielsen fra Rønningen og Jens Nielsen fra Vestbjerg. Ved vielsen i 1809 betegnes Jacob Larsen Krogh som fæstegaardmand i Vestbjerg, Sulsted sogn, hvor faderen ogsaa havde været gaardfæster. Ca. 1820 må fæstet paa gården imidlertid være blevet opgivet, og Jacob Larsen Krogh og familie flyttede nu til Voerbjerg i Nr. Sundby sogn, hvor han herefter betegnes som husmand. Ved hans død betegnes han aftægtsmand paa Lindholm Hede, hvor der den 27. marts 1852 afholdtes skifte efter ham mellem enken Maren Jørgensdatter og børnene Lars, 37 aar, gaardmand i V. Halne, Jørgen Christian, 34 aar, opholdende sig i Vang Skovhus, Anders, 23 aar, i tjeneste paa Lindholm, Ane Cecilie, gift med gaardmand Morten Jensen i Uttrup, Maren Kirstine, gift med Jens Mølgaard i Vang Skovhus, Birgitte, gift med Søren Jensen i Lindholmsgaard, Johanne Benedicte, 29 aar og ugift, samt endelig Ane, der var død, men som havde efter ladt sig sønnen Anton paa 3/4 aar. Paa skiftet erklærede enken Maren Jørgensdatter, at afdøde ikke havde efterladt sig noget at arve, idet hans efterladenskaber blot bestod af nogle klædningsstykker, hvis værdi end ikke kunne dække udgifterne til begravelsen. Som følge heraf anmodede enken om at faa boet overdraget, hvilket saavel samtlige arvinger som skifteretten accepterede. Jacob blev nævnt i skifte 1834 efter halvfarbror Jacob Michelsen, og var da "i Vorberg".	Krogh, Husmand Jacob Laursen (I580)
1328	Fra før 1500 var Oluf Olufsen borger i Horsens, hvor han blev rådmand. Oluf Olufsen var født senest 1475 i Horsens, søn af borgmester Oluf Nielsen, død 1488, og hustru Bege Henriksdatter, død 1498; Oluf Olufsens søskende, forældre og bedsteforældre kendes kun fra litteraten Jens Worms stamtavle fra 1767 efter Ole Worms optegnelser fra 1611(1). Den nævnte borgmester Oluf Nielsen skal have været søn af en Niels Tøgsen (Tyge- eller Tøgersen) i Ustrup (i Ut sogn) i Bjerre herred, lige uden for Horsens, mens Bege var datter af en pommerskfødt Henrik Skrædder i Horsens og hustru Bege Nielsdatter, født i Kiel.	Olufsen, Købmand Oluf (I2916)
1329	Fra Hindborg Herredsting. Mandagen den 18. august (1697) ( fejlafskrift: beløbet skal tilbagebetales 1685, desuden var han død i 1697) var præsten Niels Simonsen i Hem, nærværende på Hindborg Herredsting og fik et tings vidne af 8 Dannemænd, der vidnede, at de saa og hørte at for retten fremstod Jens Findsen, Borgmester i Skive paa Peder Jensen Bering på Kærsholm hans vegne, saavel paa Anne Tornsdatter og Bertel Jensen, Raadmand i Viborg deres Vegne og skødede til bemeldte Niels Simonsen, en gaard i Hem by og sogn, som Peder Simonsen har beboet og som står for 6 Tdr. Htkr. Kiendes jeg underskrevne Christian Gedde til Skivehus, Kongelige Majestæts til Danmark og Norge Cancelliraad, vitterliggør hermed at jeg af ret vitterlig Gæld skyldig er hæderligen og vellærde Mand, Herr Niels Simonsen Sognepræst udi Hem i Salling Firehundrede Sletdaler, hver Daler til 64 Skill. Danske beregnet, hvilke form. 400 Sltdlr., som han mig udi rede Penge og grov Mynt forstrakt haver med sin tilbehørlig Rente, jeg lover for mig, min Hustru og mine Arvinger, een for alle og alle for én, paa min adelige Troe og Løfter redeligen ærlig og vel til bemeldte Herr Niels Simonsen, hans Hustru og Deres Arvinger til den 11. Marts 1685 udi Hem Præstegaard at erlægge og betale og det udi rede Penge og ingen anden Vare udi nogen maader. Til dets ydermere forsikring haver jeg Christian Gedde med fri Villie og velberaaet Hue pantsat saa og hermed pantsættes for mig og mine Arvinger til Herr Niels Simonsen, hans Hustru eller deres Arvinger, efterskrevne mine Bøndergaarde liggende udi Salling i Odense, Bliegaard i Søften, Jepsen paalever og skylder aarlig 2 Ørt. Rug, 3 Øder Byg, I mk. 10 sk. 2 Album, Gæsteri, 1 Svin o.s.v. I Hem sogn Gaarden Brøndumbæk, beboet af Iver Jørgensen og Peder Nielsen til skyld 3 Skilt. Leding samt 1 Gaard i Dølby beboet af Hans Jensen og Thøger Thøgersen.	Alrøe, Præst Niels Simonsen (I904)
1330	Fra hun var 24 år til hun var 42 år, ialt 18 år, fik hun 11 børn. 4 børn blev født i maj.	Lunge, Christiane (I3892)
1331	Fra hun var 26 år til hun var 33 år fødte hun 7 børn. Nr. 3 og 4, Et hold tvillinger blev kun 9 dage gamle. En søn nr. 5 blev kun 3 år og døde efter Johannes død. Det næste hold tvillinger nr 6,7 døde efter fødselen og hun døde 14 dage efter i barselsseng. Dvs udaf 7 børn overlevede kun de 2 første.	Laursdatter, Johanne (I127)
1332	Fra Ida er bevaret en fortælling om hendes Bedstefar Thomas, en historie om Amus Nyse og et lille digt. Se nederst under dokumenter.	Hasseriis, Ida Jensen (I78)
1333	Fra internettet: I flg. Georg Mortensen, Glud: Søren Rasmussen Pold og hustru Nielsine Katrine Hansen tjente på Stenkjær da de fandt hinanden. Det siges Søren var en hård mand, han syntes ikke, at hans børn skulle have navnet Pold til efternavn. Alle hans børn blev døbt Rasmussen i første omgang, men i 1905 søgte han om at få familienavnet Pold til efternavn, hvilket han fik lov til, d. 18-6-1905, så i dag hedder de alle Pold. Søren var slagter i Lundumskov, han var en vidtløftig fyr, opkøbte kreaturer og kørte til Horsens for at sælge dem.	Pold, Slagter Søren Rasmussen (I1620)
1334	Fra lokalarkivet. Selde vandmølle har 1710 erstattet den gamle vindmølle, hvis placering ikke kendes. Vandmøllen lå formodentlig ved "Møllebro" på Furvejen lige nord for præstegården, hvortil en lille strøm gik gennem dalen nord om Selde by, hvor Kjeldgårds jord når helt ind i byen ved "Hauge-toft". Udløb i Selde vig. 1710: Ifl. kirkebogen 28.12. er Niels Andersen trolovet til Anna Knudsdatter i Selde Mølle. Hun må være datter af Knud Lauritzen på vejrmøllen. Samme år, den 30.6. fik Niels Andersen Winter af Fuur fæste på Møllen. Han skal straks forskaffe sig en stemplet kopperkop, som af den gamle konge forordnet: "Skal findes i enhver mølle". "- Nu fornævnte vandmølle (?) opbygget, skal vedligeholdes og svare skatter". 1734: Niels Andersen overlader fæstet til Chr. Vilstrup, Selde. Niels Andersens søn, Knud Winter (f. 1718) overtager fæstet den 28.12.1750: Fæstebrevet udvides. Modtager dæmningen i god stand. Børnene skal være behjælpelige med vedligeholdelsen.	Winter, Møller Niels Andersen (I4182)
1335	Fra omkr. 1530 var Jørgen Olufsen bosat i Horsens, hvor han fra senest 1541 var borgmester.	Olufsen, Borgmester Jørgen (I2914)
1336	Fra skifteprotokollen: Mads Jørgensen Skrædder i Farre. 2.2.1789, Enke: Johanne Pedersdatter. Lavværge: Christen Pedersen i Flensted. Børn: Peder 20, Jørgen 11. Formynder: Rasmus Nielsen Møgelby i Farre.	Jørgensen, Skrædder Mads (I2070)
1337	Fra slægtsbogen: Jens Poulsen er født 1680 i Kinderup, Horsens sogn, og han døde 1747 i Hostrup, Sulsted sogn, og blev begravet den 10. december. Han blev døbt den 18. juli 1680, og faddere var Jens Laursen, Niels Jensen, Else Jørgensdatter og Johanne Poulsdatter, alle af Kinderup. Jens Poulsen blev trolovet den 1. december 1708 og gift den 27. december samme aar i Sulsted Kirke med Ane 33 Karen Lauritsdatter Forlovere var Laurits Pedersen paa gaarden Agdrup og Christen Smed paa Heden. Jens Poulsen var fæster af en gaard i Hostrup, som hørte under Vang Gods. Den 5. januar 1748 afholdtes der skifte efter ham mellem enken og børnene Poul (Ane 16), Anders, Jens, Maren, gift med Niels Hansen i Hostrup, og Karen, gift med Jens Olesen i Tondal. Selve indboet var temmelig fattigt, og af besætning paa gaarden nævnes blot syv heste, vurderet til i alt 55 rdr., en ko og ni faar. Godsejeren gjorde imidlertid krav paa seks heste af 8 rdr., en vogn, en plov og en harve til 12 rdr. 2 mk., sædekorn til det forestaaende foraar paa 9 tdr. havre og 4 tdr. byg samt 8 tdr. rug i fødekorn. Endvidere krævede han en del penge til reparation af gaardens bygninger, og vurderingsmændene oplyste, at alene paa stuehuset manglede der atten dobbelte 12-alens stykker, seks enkelte 12-alens bjælker og tolv læs tag til ialt 12 rdr. 1 mk. og 8 skill., medens det østre hus skulle repareres for 8 rdr. 3 mk. og udskudet for 10 rdr., og endelig manglede der nitten læs tag til laden og det østre hus til ialt 9 rdr. 3 mk. Herudover kom landgilderestancer paa 34 rdr., og opgørelsen endte med et underskud i boet paa 54 rdr.	Poulsen, Jens (I2778)
1338	Fra slægtsbogen:Karen Lauritsdatter maa antages at være født ca. 1685, men hendes fødsel og daab er forgæves søgt i Sulsted, Ajstrup, Horsens og Hammer sognes kirkebøger. Hun levede endnu ved mandens død 1747, men er herefter forgæves søgt død i Sulsted sogns kirkebog. Karen Lauritsdatters herkomst er lidt af et problem. Som forlover for hende, da hun i 1708 blev gift med Jens Poulsen, nævnes Laurits Pedersen paa Agdrup, hvis datter Else i øvrigt i 1711 var fadder ved Jens Poulsen og Karen Lauritsdatters datter Annes daab. Man kunne saaledes fristes til at tro, at Karen Lauritsdatter var en søster til Else Lauritsdatter og altsaa datter af Laurits Pedersen paa Agdrup. En nærmere undersøgelse vedrørende denne person viser imidlertid, at han først blev gift 1690, og at han ikke synes at have haft en datter med navnet Karen. Imidlertid havde nævnte Laurits Pedersen en bror med samme navn, som i øvrigt flyttede til Norge, og som i følge en trykt stamtavle havde to døtre, hvorom intet vides. Det er saaledes muligt, at vor Karen Lauritsdatter har været den ene af disse to døtre, og at hun i stedet for at følge sine forældre til Norge maaske er kommet i huset hos faderens bror af samme navn, som altsaa var ejer af gaarden Agdrup. I saa fald er Karen Lauritsdatter altsaa datter af Laurits Pedersen og Regitze Hersleb, der blev gift omkring 1680, og som i 1685 flyttede til Norge, da han blev udnævnt til foged over Fosen i Trondhjem Stift. Laurits Pedersen var i øvrigt søn af sognepræsten i Ø. Brønderslev Peder Andersen Randers, medens Regitze Hersleb var en datter af foged og tolder paa Normøre i Norge Jacob Jensen Hersleb, der i øvrigt selv var søn af præsten Jens Jensen i Hersleb.	Lauritsdatter, Karen (I2779)
1339	Fra Svend Jacobsens bog: 10 generationer med rod i marsken: Det er lidt usikkert, om Hans Lydiksens hustru Maren er datter af Andreas Lund, idet det ikke findes direkte angivet nogen steder, men ud fra utallige fadderforekomster, ejendomsdragelser m.v. i flere af de efterfølgende generationer er det i hvert fald klart, at Hans Lydiksens efterkommere er nært beslægtede med Andreas Lunds øvrige efterkommere, og det her anførte er den simpleste måde at forklare det på, så det også passer kronologisk og navnemæssigt.	Lund, Maren Andreasdatter (I2606)
1340	Frank Petersen, Direktør, Ejer af Munke Mølle 1918 Odense – 2005 Assens, 87 år Frank var gift 3 gange. 1. Gang med Kirsten Honnens de Lichtenberg, som han var gift med i 21 år og fik 5 børn med. Munke Mølle blev anlagt i begyndelsen af 1100-tallet. Den blev anlagt af de benediktinermunke – eller Skt. Knudsmunke – der blev hentet til Odense fra England af kong Erik Ejegod. Vandmøllen lå ved åen neden for munkenes kloster. Munkene byggede oprindelig møllen for at være selvforsynende med det daglige brød, men i 1135 fik munkene tilladelse til også at male korn til byens borgere. I et brev fra 1175 bestemte kong Valdemar den Store, at borgerne i Odense skulle lade deres korn male på Munke Mølle, så byen kunne være selvforsynende med mel. Munke Mølle flyttede i 1905 til Odense Havn og blev omdannet til en moderne dampmølle. Kapaciteten blev forøget, og samtidig var beliggenheden ved havnen og ved jernbanespor optimal. Møllen brændte dog i 1911 og måtte genopføres. I dag (1999) er Munke Mølle en del af Cerealia-koncernen. Den har malet støt under 38 konger og to dronninger og er Danmarks ældste, endnu fungerende virksomhed. I 1935 omdannedes Møllen til fami¬lie-aktieselskab. Frank var meddirektør fra 1957 og fratrådte i 1976. Møllerens Fond er grundlagt i 1970 af Møller Frank Petersen, Munke Mølle. Fonden yder blandt andet støtte til fremme af samfundsgavnlige formål.	Petersen, Møller Frank (I1003)
1341	Frantz Olsen/Olufsen Thestrup, Biskop i Ålborg 6 jul 1653 Dalby – 1735 Ålborg, 82 år Thestrup, Frands, Biskop, er født i Dalby paa Hindsholm og Søn af Præsten Ole T. Moderen, Kirstine Moth fra Flensborg, var Datter af forhenværende kejserlig Livlæge Matth. M. og Faster til Sophie Amalie M., Grevinde af Samsø. 1670 blev han Student efter privat Forberedelse og studerede derefter østerlandske Sprog i Kiel. 1672 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, tog theologisk Examen og blev Dekan paa Kommunitetet og Alumnus paa Valkendorfs Kollegium. 1675 tog han Magistergraden, begyndte at studere Medicin og fik tillige med sin Fætter Matth. Moth Vejledning i Anatomi hos Dr. Niels Steensen. Dette Studium blev dog afbrudt allerede samme År, da han blev udnævnt til Rektor ved Nyborg Skole, som han bragte i god Stand, efter at den havde været sin Opløsning nær. Fra 1681 virkede han tillige som Hjælpepræst i Nyborg med Løfte om Succession i Kaldet. Hans praktiske Erfaringer fra Skolegerningen kom i hans senere Virksomhed Almueoplysningen til gode. 1684 blev han Præst i Nakskov, 1685 Provst i Laalands Nørreherred og visiterede ofte i de følgende Aar for Biskop Kingo. For Nakskov fik han stor Betydning. Igennem sine omhyggelige Katekisationer og Fredagsprædikener over udvalgte Stykker af begge Testamenter vakte han baade hos gamle og unge et aandeligt Røre, som hidtil var ukendt i Menigheden. Samtidig hermed blev han optagen som Medarbejder ved en paatænkt ny Bibeludgave med tilføjede Fortolkninger, hvortil han udarbejdede Forklaringen til Profeten Hoseas. Igennem sin Forbindelse med den Mothske Slægt fik han Indflydelse paa Udarbejdelsen af Kirkeritualet, ligesom han, vistnok ad samme Vej, fik sine Embedsindtægter betydelig forøgede ved Branderslevs Sogns Forening med Nakskov. 1698 blev han Præst ved Helliggejstes Menighed i København og Direktør for de fattiges Væsen. I sit nye Embede fortsatte han sin kateketiske Virksomhed til Forargelse for sine Embedsbrødre, der mente, at den passede bedre i Landsbymenigheder end i Hovedstaden. Men han lod sig ikke anfægte deraf; fra 1702 af holdt han 2 Gange om Ugen offentlig Katekisation i Helliggejstes Kirke, og efterhaanden fulgte de andre Præster i hans Spor. Hans Virksomhed fandt saa stor Anerkjendelse i hans Menighed, at han allerede s. A. ved frivillige Bidrag fik oprettet en Friskole i Sognet, hvor en stor Del af Børnene foruden Undervisning tillige fik Klæder og Bespisning. Bidragene indgik saa rigelig, at man kunde bygge Skolen et eget Hus, og at den allerede, førend T. traadte over i anden Virksomhed, havde en Kapital paa over 5000 Rdl. Efterhaanden fulgte de andre Sogne dette smukke Exempel, og dermed var Grunden lagt til Københavns Almueskolevæsen. Igennem den Mothske Slægt skal T. have faaet Christian V’s Løfte paa Fyns Bispestol, som han dog ikke naaede frem til. Men 1709 udnævnte Frederik IV ham paa sin italienske Rejse, i Florents, til Biskop i Aalborg. Før sin Afrejse fra Hovedstaden skænkede han Valkendorfs Kollegium, hvor han havde haft Fribolig i sin Studietid, 70 «gode Bøger» og en stor Samling Universitetsprogrammer. Under sin Præstegerning havde T. gjort sig særlig fortjent ved at arbejde for Almueoplysningen, og han fortsatte denne Virksomhed i Aalborg, men fra nu af var hans Opmærksomhed nærmest henvendt paa Almueundervisningen paa Landet. Fra 1712 af søgte han at gjennemføre Katekisation i alle Stiftets Kirker med en Inddeling af Børnene i Klasser efter deres Kundskaber, og han lod Præsten Christoffer Mumme udarbejde en Katekismus til Brug for 3 Saadanne Klasser. 1717 holdt han i Aalborg stor Jubelfest med Prædikener og Katekisationer til Minde om Reformationen. 1731 deltog han i Kongekroningen i Frederiksborg Slotskirke, og Kongen skænkede ham i den Anledning et prægtigt Sølvmors Bispeskrud. 1735 udgav han sine Prædikener over Colossenserbrevet, som han indledede med en Dedikation til Kongen og Dronningen, og til Tak derfor fik han Rang med Etatsraader med Anciennitet fra 1711. Han døde 17. Aug. 1735. Han ægtede: 1. (27. April 1682) Else Mule, Præstedatter fra Nyborg (d. 1697), 2. (12. Dec. 1698) Magdalene Bornemann (d. 1715), Datter af Assessor Cosmus B. (II, 527) og Enke efter københavnsk Raadmand Morten Nielsen Budolph. Foruden ovennævnte Prædikener og 2 Ligprædikener har T. udgivet en lille Samling Brudetaler, der kun nævnes her paa Grund af den grænseløse Smiger, hvormed han i Fortalen overdængede sin nære Slægtning Matth. Moth, hvem han skyldte sine Forfremmelser. 1736 solgtes i Aalborg hans store og fortrinlige Bogsamling. Heraf maa fremhæves 487 Folianter og deriblandt en Række kostbare Bibeludgaver og Udgaver af Kirkefædrene, desuden, i forskellige Formater, over 100 Ligprædikener og mange engelske og hollandske Værker, nærmest paa Bibelfortolkningens Omraade. Han var altid en meget ærværdig, venlig og behagelig mand. Iblandt vore danske biskoper var han den sidste, som bar langt skæg og sit eget hår. Efter 60 embedsår døde han 82 år gammel. Han var biskop i 27 år. Hans første hustru Else Mule er begravet i Nakskov inde i kirken. Hans 2 hustru Magdalene Bornemann hviler hos ham i Budolfi Kirke i Aalborg i en begravelse bag alteret. Efter sin sidste hustrus død sad han enkemand i 20 år, og omsider træt af mange års arbejde og mæt af mange lyksaligheder, gik han ind til den sidste hvile.	Thestrup, Biskop i Ålborg Frantz Olsen (I403)
1342	Frantz Schrøder, 1512 Kiel – 1577 Kiel, 65 år Borgmester i Kiel.	Schrøder, Borgmester Frantz (I704)
1343	Fredagen d 18 april blef Nils Søgaard hans datter Anne hjemmedøbt for xx Skyld. Søndagen d 27 april var samme Barns daab publiceret i Kirken.	Søgaard, Anne Nielsdatter (I660)
1344	Fredagen d. 11 April blev Laurs Jacobsen af Hinge begravet da han var 52 Aar gammel.	Jacobsen, Glarmester Laurs (I2107)
1345	Fredagen d. 17 Juni blev begraven xx Sogns præst Hans Lunge, 48 Aar.	Lunge, Præst Hans Sørensen (I3969)
1346	Fredagen næst efter blev Christen Jensen af Bøgballe begraven 63 aar gl.	Bøgballe, Christen Jensen (I4276)
1347	Frederik Christiansen 1872-1939 Blev født i 1872 på Udbyover Hede i Udbyneder som 2. barn af Husmand Anton Christiansen 1847- og Bente Andersen/Bengta Åkesdotter, som var født i Sverige 1833. Han flyttede fra sognet hvor familien havde boet flere generationer og blev uddannet som smed i Hadsund og giftede sig med Oline og de fik 6 børn. Han boede i Fjordgade 1, Hadsund til Oline døde som knap 39 årig i 1910 og efterlod 6 børn i alderen 6 -13 år. Så flyttede han sammen med ”den gamle kone”, hvis mand lige var død nede i Fjordgade 7. Han indrettede værksted i noget af stueetagen samt smedeværksted i udhuset. Huset blev forsynet med en ekstra etage, selv om det stod på gyngende grund, hvor han selv flyttede op. Sønnen Anton flyttede ind i underetagen med familie og arbejdede i værkstedet. Datteren Petra havde et værelse på loftet. Frederik var tunghør og blev kørt ned af en lastbil på broen i Hadsund, hvor han arbejdede. Han blev 67 år. Den gamle kone døde i 1934.	Christiansen, Maskinmester Frederik (I202)
1348	Frederik Sørensen Munch	Munch, Kammerraad Friedrich Severin (I298)
1349	Frederik Suhr, Amtsforvalter 1644 Glüchstadt – 1706 Nysted, 62 år Soldat i krig som 15 årig fra 1659-1667, 1670 amtsskriver hos enkedronning Sofie Amalie på Ålholm slot, 1683 Amtsforvalter for Lolland, 1703 Kammerherre. Funktion at opkræve skatter og afgifter til kongen. Blev selv ret velhavende.	Suhr, Amtsforvalter Frederik (I1031)
1350	Friedrich [Frederik] Severin Munch, Født: 24 apr. 1702, Ålborg, Død: 7 jul. 1769, Ove sogn, Hindsted herred, Ålborg amt i en alder af 67 år. Begravet: 21 jul. 1769. Ægteskab 1735: Karen Larsdatter [Lassen], datter af Lars Christensen og Anne Nielsdatter Fuglsang, 26 sep. 1735 i Ove sogn, Hindsted herred, Ålborg amt. (Karen Larsdatter blev født i 1718 i Ove sogn, Hindsted herred, Ålborg amt, døbt 2 jul. 1718, død 19 dec. 1760 i Ove sogn, Hindsted herred, Ålborg amt og blev begravet 8 jan. 1761). Brylluppet med Karen Lassen var en nødvendighed og gav anledning til mange stridigheder og klagemål med svigermoderen Anne Fuglsang, der skriver ... "at det ellers er noksom bekendt over hele egnen, på hvilken måde Fr. Munch her i svogerskab er ankommen". Både hos Pape og Frederik Munk kan man læse om sager, som viser Friedrich Munchs hensynsløse optræden (men ikke så ualmindeligt for den tid). Bopæl, 1736. Ved skifteretten efter svigerfaderen overlodes han de to under godset hørende bondegårde Rockendal og Frisdal foruden 400 Rdl., møbler, 2 køer og 17 får, det hele sat til 1200 Rdl. Parret boede i 1737 i Hobro, senere (1748-1751) på Rockendal, men de økonomiske forhold har ikke været gode. Erhverv: sat i skriverlære som 12-årig, samme år som hans far dør, har bl.a. været skriverkarl ved rentekammeret og i tjeneste hos hertugen af Plön, har ikke noget egentligt embede da han bliver gift med Karen Lassen i 1735. 1737 toldmedhjælper i Hobro. 6 dec. 1740. fuldmægtig for toldinspektør Chr. Wognsen - opsyn med Mariager fjord, 27 maj 1744 toldinspektør i Randers og Mariager Fjorden med anbefaling fra rentekammeret for tidligere tjeneste og mod Friedrich Munchs forsikring om, at toldindtægterne ved hans opsigt "skal vorde forbedrede" Besiddelse, 1751-1769 Ouegaard - ved svigermoderens død og konens arv, hvor han overtager Ouegård med gods fra boet for 13.000 Rdl bliver han en holden mand. 5 maj 1751 ejer af Ouegaard, hvor der bl.a. blev drevet handel med træ fra godsets skove. Udnævnelse, 9 maj 1757. virkelig kammerråd - "Bestalling for forrige Toldinspektør, Friderick Munck, til at være virkelig Cammerraad. Vi, Frederik den 5te, gjøre alle vitterlig, at vi allernaadigst have beskikket og forordnet, saa forrige Toldinspektør ved Randers og Mariager Fjorder til at være vores virkelige Cammerraad. Givet paa vort Slot Fredensborg 9.5.1757. Ouegård ligger Ove sogn. Gården hørte i Middelalderen til Mariager Kloster, kom senere til Viborg Bispestol. Ouegård er på 409 hektar og den nuværende hovedbygning er opført i 1911. 21 okt. 1759 var en ny hovedbygning på Ouegaard færdig, et vers indhuggedes: I steden for den Muur, som Rosenkrans lod sætte, en Munk og Nonne har nu oprettet og bygget dette Huus til sig og sines Gafn. Derfor i Evighed være prist Herrens Nafn. Gud Nonne gav og tretten Børn med hende. De elleve deraf seer Huset bragt til Ende, som flere rumme kand, om flere fødes skal, og Gud formere vil det Munks Børnetal, Bevar nu Bygningen o Gud udi din Varetecht, og Gaarden Herre din Velsignelse ej nægt. Frederik Munck - Karen Lassen Skiftet efter Friedrich varede 4½ år og efterlod de 4 sønner med hver 2919 Rdl. og de 6 døtre med hver 1459 Rdl.	Munch, Kammerraad Friedrich Severin (I298)