Notater: Andersaner

Match 1,551 til 1,600 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
1551	Han var hospitalsforstander og senere rådmand og borgmester i Kristianstad.	Rosenmeyer, Borgmester Bernt Lades (I3923)
1552	Han var i 1314 Krigshøvidsmand hos Kejser Ludvig V Bavarius, senere Befalingsmand i Eger hos Johan af Luxemburg, Konge af Böhmen.	Rothe, Krighøvidsmand Wolff (I2942)
1553	Han var kun 1 år da faderen døde.	Wild, Claus Clausen (I759)
1554	Han var nr 4 ud af 6 børn. 4 af de andre blev over 70 år.	Andersen, Arbejdsmand Andreas Knudsen (I2141)
1555	Han var nr. 4 af 9 børn. Han blev gift med Anne Marie som fødte ham 10 børn.	Holm, Fisker, Sømand Fritz Ferdinand (I3426)
1556	Han var opkaldt efter morfar og var kun 4 år da moderen døde. Ved FT 1921 boede de tilsyneladende ved hans forældre med et nyfødt barn.	Petersen, Telefonist Hans (I2134)
1557	Han var præst i 42 år provst i 24 år	Brandt, Præst, Provst Niels Poulsen (I2874)
1558	Han var præst i ca 37 år.	Mørch, Præst Peder Poulsen (I2901)
1559	Han var præst i Jerslev 1644-1684. Han blev først gift med formandens enke og derefter med Anna	Bjørn, Præst Laurids Jensen (I2593)
1560	Han var præstesøn fra Raarup og blev selv præst i Glud ca 1583-1618	Raarup, Præst Søren Jørgensen (I2010)
1561	Han var smed som svigerfar, måske stod han i lære der. Han fik 3 sønner med Kirsten. Efter hendes død giftede han sig igen med Maria, men fik ikke flere børn. Ved FT 1835 boede han hos sønnen Marcus som var smed og enkemand.	Marcussen, Smed Hans (I3207)
1562	Han var søn af lensgreve Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg og var fra 1824 til sin død 1862 overførster på Vallø, hvor han blev efterfulgt af sin brodersøn, baron Julius Wedell-Wedellsborg. Han blev udnævnt til hofjægermester og kammerherre, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.	de Wedel, Ferdinand (I2303)
1563	Han var yngst af 8 børn, hans forældre 44 og 46 år, da han blev født. Selv var han 14 år da faderen døde.	Holt, Graver, Træskomager Chresten (I2140)
1564	Hanne fik en søn Johan Henrik, da hun var 23, med Anders mens hun var tjenestepige på Tranekær Slot. Anders (den mest sandsynlige) var soldat og døde kort før sønnens fødsel. 2 år efter blev hun som 25 årig gift med skolelærer Peter Smidt på 22 år og fik mindst 5 børn mere. Hun døde som 58 årig.	Mathiasdatter, Tjenestepige Hanne Christiane Claudine (I753)
1565	Hanne Christiane Claudine Mathiasdatter Smidt, Skolelærer Smidts Kone i Harnbjerg Skole, 58 år.	Mathiasdatter, Tjenestepige Hanne Christiane Claudine (I753)
1566	Hanne Christiane Claudine Mathiasdatter Wild Hanne Christiane Claudine Mathiasdatter Smidt Hanne Christiane Mathiason	Mathiasdatter, Tjenestepige Hanne Christiane Claudine (I753)
1567	Hans "rørelse" ville i dag nok kaldes en hjerneblødning.	Holst, Præst Thøger Mortensen (I3976)
1568	Hans (Johannes) Nicolai Balle, 1767 Tjæreby – 1854 Urlev, 87 år Præst 1806 -54 i Urlev – Stenderup Han var første gang gift med sin kusine Rebekka Elisabeth Balle	Balle, Præst Hans Nicolai (I261)
1569	Hans /Johan Utrecht, domorganist Århus Ca 1607 Minden, Tyskland – 1661 København/Århus, 54 år Johan Utrecht var født i Minden i Westphalen som søn af en organist, skrive- og regnemester. Om hans vej til Danmark vides intet. Blev rektor i Nyborg, senere (senest 1640) domorganist og fra 1647 desuden hospitalsforstander i Århus. 1640 bebor han en vestre ende af Vinkældergården på Domkirkegården. Senere findes han på "Torfvegade". Underviste en kort tid Chr. IVs datter Elisabet Gyldenløve i klavikord. Ved nedlæggelsen af en række småskoler i Århus i 1640 blev det alene ham bemyndiget at holde "Dansk og Tydsk Skole". Forfattede og udgav 1646 en bog om aritmetik ("Clavis arithmetica, en ny Regne Bog, paa Linier og Ziffre ..."). Døde 1661, formodentlig i København kort før 18. april, for den dato fik hans enke "Anne afg. Johan Vtrechts i Aarhus Hospital" tilladelse til "sin affg. Hossbonds lig her fra staden til Aarhus føre lade". Han blev begravet i Domkirkens store korgang. I den nordre Chor-Omgang hænger/hang paa østre Taarnvæg et lidet og uanseeligt Epitafium over Johan Utrecht, fød i Westphalen, var i Aarhuus Organist og Hospitalsforstander tillige, død 1661, 53 Aar gl. Paa Epitafiet er han og Familie afmalet	Utrecht, Domorganist i Århus Hans (I373)
1570	Hans Adolph Heinrich Sell, Billedhugger, Tømrermester 1817 Flemhude, Eckernførde Slesvig – 1886 København 1850 blev han gift med Barbara Jensdatter og fik 1 søn. Hun døde 2 år efter. Derefter blev han gift med Elisabeth Schütt. Ved FT 1880 tæller familien på Ladegårdsvej mand, kone, 2 børn, og en tjenestepige. Ved FT 1885 bor familien stadig på Tømrergade og den ældste datter er flyttet hjemmefra. 1 tjenestepige.	Sell, Tømrermester Hans Adolph Heinrich (I2202)
1571	Hans Balle, Soldat, Ca. 1585 – Født måske i slutningen af 1580'erne. Deltog i trediveårskrigen under Chr. IVs livgarde indtil freden i Liibeck 1629. Militære grad ukendt.	Balle, Soldat Hans (I268)
1572	Hans begravelse er ikke fundet i Vor Frelser og han døde inden FT i 1834, så sporet ender.	Thomsen, Arbejdsmand Søren (I3836)
1573	Hans blev gift med sin kusine og fik 8 børn. Sønnen Fedder Hansen Høyer blev Tolder, Byfoged, Borgmester i Skagen, ejede Hejsholt og nogle gaarde i Hulsig. Sønnen Mourits Hansen Høyer blev Godsejer til Rask Hovedgård, forpagter på Hvirring.	Høyer, Gårdmand, Rådmand Hans Lüdichsen (I2605)
1574	Hans Carstensen Skomagers Hustru	Bay, Mette Madsdatter (I3987)
1575	Hans Christensen Lykke Ca. 1610 Ribe – ca. 1669 Ribe Iflg. Ingolf Mortensens "En Sydvestjysk slægt gennem mere end 100 år" er Hans Christensen født på Lykkegård sidst i 1500-årene. I Riberhus lens jordebog nævnes Løckegaard som krongård, og 29-07-1617 fæstes den bort til Christen Jensens søn Hans Christensen, for 35 rdl. Hans Christensen havde Lykkegård, til han i 1632 byttede gård med sin bror, Christen, i Boldesager, men af en eller anden grund gik byttet året efter tilbage, og Hans Christensen fortsatte som fæster på Lykkegård, til han omkring 1650 afløstes af Gregers Nielsen og selv overtog en gård i Veldbæk. Her nævnes han i matriklen 1664 som sandemand og fæster på en af kronens gårde sammen med sønnen Hans Hansen.	Lykke, Hans Christensen (I1305)
1576	Hans Christensen Spangsberg og Edel Christensdatter fik i alt 12 børn. Sønnen Morten Hansen Spangsbjerg overtog gården.	Christensdatter, Edel (I1175)
1577	Hans Christensen Spangsbjerg, Gårdejer, 1667 Jerne – 1737 Jerne, 70år Hans Christensen Spangsberg og Edel Christensdatter fik i alt 12 børn. Fra slægtsbogen: De fleste, der har besøgt Jerne Kirkegård, vil ikke have undgået at lægge mærke til nogle gamle, prægtige gravstene, hvis inskription og hele forarbejdning vidner om noget over det almindelige i sognet. Disse gravstene dækkede støvet af og minder os om de gamle Spangsbergere, der residerede i Strandby og på Uglviggård i Jerne Sogn, og er blevet stamfædre til en slægt, der først slår rod i selve sognet og derfra har bredt sig til de omkringliggende sogne og senere langt længere ud. Den første af disse stamfædre er Hans Christensen Spangsberg. Han fødtes i 1667. I kirkebogen står han som alle den gang indført alene med fornavn, men på sin gravsten, som han lod hugge 23 år før sin død, angiver han sig selv med navnet Spangsberg. At hans fader hed Christen er temmelig sikkert, måske har det været den Christen Gregersen, der omkring 1660 blev fæster på den ene halvdel af Spangsberggården, 1661 var Sandemand og endnu 1685 sad på gården. Den tanke ligger nær, at han har tilegnet sig navnet derfra. I året 1689 blev han viet til Edel Christensdatter, f. 1674. I ægteskabet var der 12 børn. Omkring 1696 kom de til Strandby, og 1703 køber Hans Christensen Spangsberg (Den ene af de 2 gårde i Strandby, der senere bliver til "Strandbygård" og Strandby kro) den gamle Kannikegård dersteds af sin senere svorne uven, Præsten Marturin Castensen, Jerne, der lige i forvejen havde købt gården på kongens aktion over sine godser i Jerne sogn. Hans Christensen Spangsberg var nok fæster på gården. Prisen på gården, der var på 5 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdk. Hartkorn, var på 66 Rdl. og 4 Mk. pr. Td Hartkorn hvilken blev til 379 Rdl. og 1 Mark. I de følgende år køber Hans Christensen Spangsberg flere gårde, bl.a. Ugleviggård, således at han i 1718 står som ejer af 23 Tdr. Hartkorn. Selv om han måske er blevet hjulpen med penge af sin fader, så har han sikkert desuden selv måttet tjene eller skaffe sig mange penge til købet af de mange Tdr. Hartkorn. Uden tvivl har han tjent en del ved handel med stude. At han flyttede til Strandby, hænger sikkert sammen med, at Hjerting i 1680 var gjort til toldsted for udskibningen af øksne, og den kgl. plakat af 4.9. 1680 henledte landets opmærksomhed på den lille havn, der snart blev vestkystens eneste betydelige. I den første del af 1700 var Hans Christensen Spangsberg kongens præsident Duches Fuldmægtig ved opkrævningen af skattekornet. På Duches vegne modtog han kornet, så bønderne ikke behøvede at køre så langt med det, men herfor måtte de betale opmål, dvs. rigeligt mål. I den egenskab er det, at Hans Christensen Spangsberg bliver indviklet i den lange proces, der varede fra 1714 til 1721, idet Pastor Castensen beskylder ham for, at hans hus er så fyldt med tyvekoster, som hans hjerte er fuld af djævle. Hans Christensen Spangsberg skal have taget for meget i opmål ved at måle med ikke brændte tønder. Ved Skads Herredstings Dom blev Duche og Spangsberg pure frifundne. Men Præsten, der ikke er tilfreds med denne afgørelse, går ikke den lige vej til Landstinget i Viborg. Han ansøger nemlig Kong Frederik den Fjerde om, at der må blive nedsat en Kommission til at undersøge Herredstingsdommen og lægge sagen til rette, inden den kom for Højesteret. Kommissionen bliver nedsat, men det trækker i langdrag, og det kniber for Spangsberg at holde ud, hvorfor han den ene gang efter den anden ansøger om, at sagen må blive fremmet, og klager over de mange udsættelser, som Castensen får ved stadig at føre ny vidner frem, over 40, der for resten ofte går ham imod. Det blev en dyr dom for Spangsberg. den lød på, at han skulde betale 500 Rdl. i bøde og 500 Rdl. til Generalfiskalen i procesomkostninger. Men ikke alene Spangsberg, også Præsident Duche, Stiftsbefalingsmanden Henrik V. Calnerin, og i det hele en stor del af dem, der havde med sagens rettergang at gøre, blev idømt bøder og fik at føle, hvad det kostede at gå imod den mægtige Prælat. Processen er udførligere omtalt i »Fra Ribe Amt«, 1906, af bankdirektør J. Madsen, og den er at betragte som et stykke af familiens historie. Præsten og Spangsberg blev ikke forligte i levende live, og det er vel grunden til, at Spangsberg forlanger, at der ikke må tales ved hans grav. Dette forlangende eller ønske efterkommer præsten dog ikke. Hans Chr. Spangsberg døde i året 1737, og skiftet efter ham begyndte den 20. august samme år. Mellem enken og børnene blev der oprettet en kontrakt, der giver et godt billede af tidens gang. I 1743, da enken var ca. 70 år og skev ualmindelig smukt, indsendte en ansøgning om skattelettelse.Ved sin død efterlod han ud over gården der blev vurderet til 379 Rdl. også en formue på 3075 Rdl. og 1 Mk.	Spangsberg, Gårdejer Hans Christensen (I1174)
1578	Hans Christensens / Andersens Datter i Raad, Kirsten.	Hansdatter, Kirsten (I3342)
1579	Hans Christian blev student 1753 fra Viborg katedralskole. Den 2.2.1756 blev han kaldet til degn i Selde og Aasted af ejeren af Kjeldgaard, Rasmus Stiernholm. Han var degn til sin død ialt 43 år. Udover at være degn holdt han skole i Selde. Den lå midtvejs mellem Selde og Risum, hvor han desuden ejede en gaard, som blev i slægtens eje til 1931.	Mulvad, Degn, Skoleholder Hans Christian (I3891)
1580	Hans Christian Johannesen, Maskinchef 17. september 1921 Hjerting – 11. december 2008 Hjerting, 87 år Uddannet maskinarbejder på Christola i Esbjerg, maskinmestereksamen i København. Sejlede derefter på de store have med reeferbådene fra Rederiet Lauritzen. Fra 1949 til 1954 ansat som maskinmester ved Schwitzer bugserbåde. Fra 1954 til 1987 ansat ved Storebæltsoverfarten som maskinmester sidenhen maskinchef. Har i årenes løb sejlet på stort set alle DSB-overfarter i Danmark. Han var bosat i Hjerting/Esbjerg fra 1921 til 1954, Korsør 1954 til 1987, Hjerting 1987 til 2008. Han blev gift d. 13. august 1949 med Lilli Marie Bech, og fik 2 børn – Allan født den 5. februar 1950 i Hjerting, Helle født den 3. oktober 1957 i Korsør.	Johannesen, Maskinchef Hans Christian (I1001)
1581	Hans Clausen Mule, Provst, 1621 Odense – 1692 Nyborg, 71 år Han var student fra Odense 1638, cand. theol. 1641, udenlands 1641-44 og 1647-52, mag. 1653, konrektor i Odense 1652, sognepræst i Vejlby 1653, i Nyborg 1650-92, provst 1670 i Winding Herred. Hans Mule blev i 1680 efterfulgt af sin svigersøn Frands Olufsen Thestrup som sognepræst i Nyborg Efter Ellens død giftede han sig igen med Christence.	Mule, Provst Hans Clausen (I401)
1582	Hans død er ikke fundet i kirkebogen.	Sørensen, Jernbanearbejder Jens (I226)
1583	Hans døde 1 måned efter faderen.	Mulvad, Degn, Skoleholder Hans Christian (I3891)
1584	Hans døde da den yngste var 4 år. Ved FT 1880 var hun gift igen med en kalkbrænder.	Rasmusdatter, Kristiane (I731)
1585	Hans drøm om en mængde efterkommere på jyske herregårde gik ikke i opfyldelse. Af hans 10 børn døde de 5 og kun 1 søn blev voksen. Han og søstrene blev udstyret med herregårde. Af ialt 18 børnebørn overlevede kun 2, men det nåede han ikke at opleve.	de Lichtenberg, Etatsråd Gerdt Hansen (I2227)
1586	Hans far boede som ung nogle år i Flensborg, hvor Hans blev født. Hans mor kendes ikke, måske var han uægte barn. Han flyttede som 5 årig med faderen til Horsens. 1692 kompagniskab med Hinrich Lichtenberg. 1694 køber han faderens købmandsgård Søndergade 17 af sin far. 1696 gift med Hinrichs søster Gedske. 1697 får en søn og Gedske dør. 1711 Horsens rigeste borger sammen med Hinrich 1729 Overdrager firmaet til sønnen Gehrdt	Tonboe, Købmand Hans Christensen (I2229)
1587	Hans far døde kort efter hans fødsel. De boede da hjemme hos moderens forældre. Ved FT 1840 boede moderen hos ham.	Andersen, Husmand, Daglejer Søren (I841)
1588	Hans far er der uenighed om på internettet. Nogle finder Jep Sabro, andre Jeppe Nielsen.	Jepsen, Niels (I2101)
1589	Hans fik 3 børn med Mette før hun døde. Han nåede at blive gift 3 gange mere. De 2 hed også Mette.	Carstensen, Skomager Hans (I3986)
1590	Hans fødsel varierer. FT 1787 siger 1709 og hans begravelse siger 1721.	Degner, Christian (I4258)
1591	Hans Friis, Borgmester Odense, Købmand Ca. 1485 Odense – 1551 Odense, 66 år	Friis, Borgmester Hans (I1973)
1592	Hans Hansen, Mølleforpagter Ca. 1625 Nordstrand (syd for Sild) – før 1680 Nordby Under stormfloden okt 1634, da Nordstrand næstendels gik under, reddede Hans Hansen en rig ung pige Munche fra at drukne. De blev senere gift og Hans overtog driften af møllen i Nordby bygget nogle år tidligere.	Hansen, Mølleforpagter Hans (I1164)
1593	Hans Henrik de Lichtenberg blev gift med sin kusine Andrea von Arenstorff	de Lichtenberg, Kammerherre Hans Henrik (I2221)
1594	Hans Henrik Honnens de Lichtenberg, Godsejer, Hofjægermester 1857 Bidstrup – 1915 Bidstrup, 57 år Ældst af 6 børn. Hans Henrik efter morfar (tidligere ejer af Bidstrup) Honnens efter far og Lichtenberg efter mor. Selv ejer af Bidstrup som 35 årig (1892-1915), cand. polit. 1883. Premierløjtnant i Fodfolket; 1893 afsked. Kammerjunker. Hofjægermester.	de Lichtenberg, Hofjægermester Hans Henrik Honnens (I2206)
1595	Hans Jessen, Styrmand, Fisker, Bådskipper Ca. 1625 Sønderho – ca. 1706 Sønderho, ca 80 år I mange år Styrmand i Hollandsk-Ostindisk Koffardifart, senere Fisker & Bådskipper i Sønderho	Jessen, Skibsfører Hans (I1531)
1596	Hans Jørgen Soelberg, Tømmerhandler, Købmand, Bankkommisær, Justitsråd og Kammerråd 1681 Drammen, Norge – 1753 København, 72 år Født 6. januar 1681 i Drammen, Norge. Døbt 15. januar 1682 i Bragernes. Død 12. april 1753 i København. Begr. 18. april i St. Nicolai. Justitsråd og bankkommisær i Kbh. ~ ca. 1709 med IV.15 Edele Cathrine SØRENSDATTER (-1762). · Fik borgerskab i København fra Norge 23. marts 1707, men havde da allerede været i byen i mindst et år. Gift mellem 1708-10. Boede fra den tid og til sin død i Lille Strand Stræde i et hus overtaget efter den afdøde svigerfar. Ved dåben af de ældste børn benævnes han tømmerhandler, siden købmand og bankkomissær og justitsråd og kammerråd. Iflg. Henningensen bestod hans købmandskab af handel, rederi og kompagnihandel. Ret ung, i 1711, skriver han testamente, velnok i anledning af pesten (der dræbte 1/3 af Københavns indbyggere). Hans to førstfødte børn er da døde som spæde, og han har ingen efterkommere. 1715 deltog han med biskop Christen Worm og købmand Abraham Kløcker i oprettelsen af "Slavekommisionen", der havde til opgave at løskøbe tilfangetagne danske sømænd i Nordafrika. Her blev han i 1743 efterfulgt af sin svigersøn Abraham Falch. 1720 får han sammen med Abraham Kløcker udvirket toldnedsættelse på salt, vin, brændevin og tobak med henblik på at fremme handlen med Middelhavslandene. Hans handelsvirksomhed må altså allerede da været udvidet kraftigt. Ved hans død forfattede Jørgen Thulstrup (senere rådmand og bankkommisær) et digt "Sidste Ære-minde af den i Live Höyædle og velbyrdige, men nu hos Gud salige Herr Hans Jørgen Soelberg, H. Majestäts Justitzr., d. 18. Apr. 1753". Fra dette sørgerim kender man også hans præcise fødselsdato (6. januar 1681). Gården i Lille Strand Stræde beboes stadig af hans enke i 1762. 11 børn med IV.15 Edele Cathrine SØRENSDATTER (se afsn. 1.9)	Soelberg, Tømmerhandler, Kammerråd Hans Jørgen (I360)
1597	Hans Knudsen Mule, kaldet Hintzon, Rådmand, Købmand Ca. 1387 Odense – 1459 Odense, 72 år Storkøbmand, rådmand, borgmester i Odense, adelsmand - adlet 18 aug. 1444	Mule, Rådmand, Købmand Hans Knudsen (I1807)
1598	Hans Madsen, indsidder i Botoft, 52 år.	Madsen, Husmand Hans (I730)
1599	Hans Mikkelsen Mule, storkøbmand, borgmester Ca. 1525 Odense – 1602 Odense, 77 år Hans Mikkelsen Mule var storkøbmand i Odense, og en af de mest velhavende i byen. Hans tipoldefar, som også hed Hans Mule var blevet adlet i Kalmar den 18. august 1444 af kong Christopher af Bayern. Hans Mule var den ene gang efter den anden indblandet i stridigheder og regulært håndgemæng med alt og alle. Han drev en betydelig øksenhandel. Sammen med sønnen Jørgen udførte han f eks 1000 øksne over Assens 1563. øksne=okse Odense bys historie; Reformationen udløste nogle voldsomme økonomiske kræfter. Odense blev købmændenes og handelens by. Det havde den altid været, men aldrig før og aldrig efter skulle købmændene få så stor en magt. Handelen var for købmændene, hvad jorden var for herremændene. En købmand i slutningen af 1500-tallet var ofte langt mægtigere, mere indflydelsesrig og rigere end mangen en herremand. Købstadens inderste væsen og karakter, købmandsvældet, lader sig mere end ane. Det er købmændene, der ejer købstaden i den forstand, at det er dem, der har magten. Egentlig var det sådan, at kongen havde den ene halvdel af magten og købmændene den anden, i svage kongetider havde købmændene i praksis næsten hele magten I 1569 overfaldt Hans Mule "uden al redelig Aarsag" i sit eget hus og uden andres overværelse en af Kongens hofsinder, Ejler Bryske og sårede ham med sin daggert. Den overfaldne, som selv var en hård hals, og ifølge datteren selv havde et drab på samvittigheden, klagede naturligvis til Kongen, der befalede lensmanden straks at lade Hans Mule gribe og under sikker bevogtning sende til Københavns Slot. Hans Mule var imidlertid i tide rømmet ud af landet, da han ikke kunne komme til noget forlig med Ejler Bryske. Kongen lagde sig atter imellem, og den 6/9 1569 tilstod han Hans Mule frit lejde indtil påske til at komme hjem og få sin sag bilagt. Der høres herefter ikke mere til sagen, som Hans Mule nok har fået bilagt. De to mænd forhold til hinanden blev imidlertid aldrig godt. Efter et bryllup i 1589, hvor Hans Mule efter tidens skik var gået tidligt i seng, optrådte Carl Bryske, som var Ejler Bryskes bror og ejer af Langesø, sammen med sine mænd ved Hans Mules dør kl. 9 om aftenen og ville ind. Alle mændene havde formentlig drukket tæt ved brylluppet, og da det ikke lykkedes dem at komme ind til Hans Mule, slog de i raseri 54 vinduer ud og huggede vinduesrammer i stykker, bombarderede huset med sten og sårede Hans Mule i den ene arm, så han måtte rømme sit soveværelse. Opbragt over dette brutale overfald klagede Hans Mule til regeringsrådet, som straks pålagde lensmanden at tiltale Carl Bryske på det strengeste med lov og ret. Der blev indgået et forlig mellem parterne og 3/6 1589 oprettede Kongen og rigets råd en kontrakt mellem Hans Mule og de to brødre Bryske om at holde fred. Han nævnes også i strid med borgmester Mogens Rosenvinge om en have inde i byen. Rosenvinge var hans søns svigerfar. Fyns Stifttidende: En gade i Odense blev opkaldt efter den odenseanske storkøbmand Hans Mule og fik navnet Hans Mules Gade. Da der i årene op til det store byjubilæum i 1988 blev skrevet en ny byhistorie opdagede historikerne imidlertid, at Hans Mule ikke var blandt byens bedste sønner. Hans Mule var ganske dygtig til at handle med fredelige og umælende stude, og han lejede en overgang Sanderumgård og købte Nislevgård ved Otterup af kronen i 1581. Men han var også byens største kværulant og en krasbørstig herre, der slog en medborger ihjel. Det var jo trist og beklageligt, men i Hans Mules øjne kunne den slags nu engang ske, og han forsøgte derfor ikke på nogen måde at bortforklare eller løbe fra sin handling. Til sidst måtte han have fat i selveste kongen. Sagen blev ordnet på den måde, at Hans Mule betalte den dræbtes familie en betydelig sum og så sagen var ude af verden. Da historien om Hans Mules gerninger blev kendt, blev hans mindetavle, der sad på æresvæggen i Odense Rådhus pillet ned og tavlen givet til Odense Bys Museer. Men Odense Politigård ligger stadig på Hans Mules Gade.	Mule, Købmand Hans Mikkelsen (I393)
1600	Hans Mikkelsen Mule. Ca 1525 – 1602 Sct Knud. Han fik lavet en ligsten til Vor Frue Kirke over ham og hans kone Mette uden datoer. Dele af denne findes på Møntergården i Odense. Da han senere flyttede til Sct Knuds kirkedistrikt fik han lavet en ny sten. Stenen findes ikke mere. Teksten blev imidlertid afskrevet af Biskop, antikvar og dagbogsforfatter Jens Birkerod 1658-1708. Teksten blev senere trykt i Bogen: Odense bys historie, Sct Knuds kirke af H.P. Mumme.1801-1885 Teksten findes blandt ”Wads Sedler”. Af Gustav Ludvig Wad 1854-1929. ”Her ligger begrafven erlig oc Velbyrdig Hans Mule, som dóde d. 25. Sept. Anno 1602, med sin kiere hustru Erlig oc Velbyrdig fru Mette Kotte som dóde den 02 Martii Anno 1613 oc trende deris elskelige bórn Lauridz Mule som dóde d. 24 Martii A. 1603. Maria Mule som dóde 15. julii 1607. Else Mule som dóde d. 25 Jan 1605. Gud give dem engl. Ops.”	Mule, Købmand Hans Mikkelsen (I393)