Notater: Andersaner

Match 1,651 til 1,700 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
1651	Hendes bror Jeppe Enevoldsen var kgl Lods i Ny Mindegab	Enevoldsdatter, Mette (I1195)
1652	Hendes bror var: Henrik Stampe, 28.1.1713-10.7.1789, dansk embedsmand, en af 1700-t.s betydeligste. Stampe blev i 1731 teologisk kandidat. Efter et ophold i udlandet, hvor han bl.a. fik mulighed for at sætte sig ind i europæisk naturretsfilosofi, vendte han i 1739 tilbage til Danmark, hvor han erhvervede den juridiske doktorgrad. I 1741 blev han professor i filosofi og i 1743 medlem af det juridiske fakultet. I 1753 udnævntes han til juridisk professor og tillige til generalprokurør og fik dermed sæde i Danske Kancelli, hvor han havde ansvaret for udarbejdelse af nye love og for afgivelsen af erklæringer til regeringen over vanskelige juridiske spørgsmål. Det var som generalprokurør, at Stampe kom til at gøre sin store og banebrydende indsats for at få nye principper gennemført i lovgivningen og forvaltningen. Hans talrige erklæringer, i alt ca. 1000, blev efter hans død udgivet af J.L. Rottbøll (1766-1824) som Erklæringer, Breve og Forestillinger, General-Prokureur-Embedet vedkommende, 1-6 (1793-1807). Samlingen kan betragtes som et af dansk juridisk litteraturs hovedværker og en enestående kilde til viden om statsadministrationen i 1700-t. Stampe var ikke en egentlig reformator, snarere en konservativ embedsmand. Han læste Montesquieus værk om lovenes ånd og tilegnede sig bl.a. hans idéer inden for strafferettenog advarede mod overdreven strafskærpelse, der ofte kunne føre til det resultat, at forbrydelser overhovedet ikke blev anmeldt, hvis straffen var hårdere, end befolkningen kunne acceptere. Inden for forvaltningen søgte han med henvisning til Montesquieu at få fastlagt nogle grundlæggende principper om adskillelse af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Han gik fx ind for visse begrænsninger i kongens enevældige magt; bl.a. mente han ikke, at kongen burde skærpe en idømt straf. Stampe var også aktiv i forbindelse med 1760'ernes landboreformer. Under Struensees kortvarige styre var Stampe med til at gennemføre enkelte varige reformer, herunder afskaffelse af dødsstraf for tyveri og en forenkling af domstolsforholdene i København. Stampe var medlem af den kommission, der dømte Struensee og Enevold Brandt til døden, og han hørte til den kreds, der var orienteret om statskuppet mod Ove Høegh-Guldbergs regering i 1784; samme år udnævntes han til statsminister og blev dermed medlem af Gehejmekonseilet.	Stampe, Else Marie (I329)
1653	Hendes dåb ikke fundet. Fødselsår fra begravelsen. En bror bliver døbt i 1745 Engholt.	Madsdatter, Kirsten (I2150)
1654	Hendes datter af 1. ægteskab Anna døde tidligt. Derfor voksede hendes datterdatter Maren op på møllen hos Maren og Rasmus. 1 Af datterdatter Marens 10 børn blev møller og en anden møllebygger.	Sørensdatter, Maren (I4282)
1655	Hendes død ikke fundet. Hun er ikke nævnt ved mandens begravelse. Måske er hun død før 1763. Ingen kirkebog.	Pedersdatter, Bodild (I3281)
1656	Hendes far boede i Nibe.	Stub, Karen Christoffersdatter (I3904)
1657	Hendes far døde da hun var 16 år gl.	Jeppesdatter, Anne Kirstine (I1193)
1658	Hendes far døde da hun var 5 år gammel.	Bjarnadottir, Nicolina (I1622)
1659	Hendes far døde da hun var 5 år og moderen da hun var 10. Hun boede i borgmestergården sammen med sin søster til hun blev gift som 17 årig. De første 5 år fik hun ingen børn men derefter kom der 10 børn hvoraf kun 5 overlevede barndommen.	Hofgaard, Bodil Steffensdatter (I2228)
1660	Hendes far døde inden hun fyldte 5 år. Gjertrud blev først gift med skomager Rasmus Nielsen, som blev far til datteren Anne Marie født 1823. Ved FT 1834 var hun allerede enke og gravid med en gårdmand fra egnen. Han var gift og havde 5 børn, så datteren Hanne Rasmine har måske ikke kendt sin far. Gjertrud ernærede sig som daglejer og med håndarbejde ifølge folketællingerne 1834, 1845, 1850, 1860. Ved hendes død 1863 var hun gift med husmand Peder Jacobsen.	Hansdatter, Gjertrud (I3069)
1661	Hendes far Niels Knudsen var trolover ved hendes andet bryllup.	Nielsdatter, Maren (I4143)
1662	Hendes far og mor blev ikke gift og svære at spore. Anne Marie var i pleje ved FT 1834 og 1840. Da hun blev konfirmeret i 1846 var hun også i pleje hos Gårdmand Jørgen Pedersen. Hun blev tilsyneladende gift mellem første og andet barn. Hun fik mindst 7 børn fra hun var 24 -43 år. Hun døde da den yngste var 10 år.	Hendrichsdatter, Anne Marie (I3458)
1663	Hendes far skulle ifølge internettet hedde Christen Ifversen.	Christensdatter, Anne (I4090)
1664	Hendes far var en gift gårdmand med 5 børn. hun har måske ikke kendt ham.	Madsen, Hanne Rasmine (I2133)
1665	Hendes far var præst i Nøvling og hun blev gift med efterfølgeren Christen og fik 5 sønner og 8 døtre.	Winding, Edel Sørensdatter (I1225)
1666	Hendes far var præst i Vester Nykirke ved Bramming	Andersdatter, Anne (I1408)
1667	Hendes forældre er ikke fundet.	Espensdatter, Mette (I4149)
1668	Hendes fødested har jeg ikke fundet. Måske er hun datter af Just sørensen i Tjele og født i 1780. Hun kan have været tjenestepige på Lynderupgård og mødt Didrik der.	Justdatter, Maren (I658)
1669	Hendes fødsel angives i flere FT til 1788 Kristrup men Kirkebogen er desværre gået tabt.	Fich, Ane Margrethe Elisabeth Hansdatter (I3835)
1670	Hendes Konfirmation	Hansdatter, Mette (I3649)
1671	Hendes mor døde før hun fyldte 6 år	Laursdatter, Maren (I125)
1672	Hendes navn ses ved sønnen Jens dåb 1759 Ferslev	Sørensdatter, Else (I1724)
1673	Hendes navn var meget almindeligt, så jeg har ikke kunnet spore hendes aner.	Jensdatter, Else (I4102)
1674	Hendes oprindelse er ukendt. Der er flere gisninger. Hendes søster var gift med mandens bror og de boede sammen.	Bertelsdatter, Karen (I4021)
1675	Hendes svigermor af første ægteskab (Anders) boede på gården halvandet år efter Anders død.	Michelsdatter, Kirsten (I1991)
1676	Henning Krabbe var først gift med Rune Hjarsbæk Rasmussen. I ægteskabet var 2 døtre: Kirstine Krabbe Svensson f 1942 i London og Margrethe Krabbe f 1948 i København.	Krabbe, Professor Henning (I239)
1677	Henning Krabbe var professor i engelsk sprog og litteratur ved Odense Universitet og Shakespeareoversætter. Han nedstammede på fædrenes side fra en gammel adelsslægt, Krabbe af Damsgård, med rødder i Vestjylland.	Krabbe, Professor Henning (I239)
1678	Henrik Jensen Stampe, Præst 1639 Gislev – 1711 Ålborg, 72 år Sognepræst til Hammer, Horsens, Gulsted og Alstrup ved Ålborg Hans moder døde, da han var 3 år gammel, og faderen et par år senere. Han kom da i huset hos en moster Anna Henriksdatter, der boede i Vejle, og her gik han i skole til 1653, da han kom på Sorø Akademi, hvorfra han blev student 1658. Præstekaldet i Hammer gav dets indehaver store indtægter, og Stampe blev da også efterhånden en meget rig mand og betydelig jorddrot. Henrik var gift med Elisabeth som var 12 år yngre, præsteenke i Hammer, hvor han blev præst, og fik 10 børn. Efter hendes død giftede han sig med Marie som var 20 år gammel og 34 år yngre og fik 8 børn mere. Efter hans død blev en søn Jens præst i Hammer.	Stampe, Præst Henrik Jensen (I376)
1679	Henrik Mogensen Rosenvinge, Borgmester, Købmand, - død før 1583 Helsingør Borger og Købmand i Helsingør, 1544 Raadmand, havde før 1551 (13 Juni) købt Gods af Esrom Kloster, 1555 (18 Juni) Borgmester, 1557 (24 Maj) fik han og Jens Skriver i Malmø og andre Arvinger efter Jørgen Koch og Hustru Sidse i Malmø eftergivet den Oppebørsel af 2 Gaarde i Malmø, for hvilken de havde været tiltalt, 1560 (17 Juni) Vidne med Broderen, fh. Borgmester i København Oluf Skriver og Poul Fechtel paa et Skøde fra Frederik Leyel til Kronen, s. A. (15 eller 22 Juli) stævnede han paa Helliggejst Hospitals Vegne en Borger i Helsingborg angaaende en Hospitalet tilhørende Gaard, og (26 Juli) lejede han en Gaard i Landskrona af Kapitlet i Lund, 1562 (19 Marts) skødede han Kronen 5 Gaarde i Tikøb, som han havde i Pant fra Esrom Kloster, s. A. (16 Aug.) Vidne for Broderen, 1564 (4 Jan.) Øresunds-Tolder og (6 April) forlenet med Kronens Tiende af Asminderød Sogn, 1565 (10 Febr.) forlenet med en Enghave ved Stranden i Tikøb Sogn, som Kirstine Peder Hansens sidst havde haft i Værge, og (25 Juni) paa 2 Gaarde, kaldet Egebæk. 1566 (2 April) Fritagelse for Skat, Vagt og Hold, samt al kongelig og borgerlig Tynge, saalænge han er Tolder, 1567 (16 Maj) Tilladelse til at købe Jordskylden af en Jord i Landskrona, som han har erhvervet fra Kapitlet i Lund, 1567 (5 Aug.) Skøde paa de 2 Gaarde, kaldet Egebæk, med Enghaven, som han ved Salg forpligtede sig at tilbyde Kronen først, 1568 (2 Febr.) Tilladelse til Fiskeri med Ruser i to fra Gurre Sø løbende Bække syd for Horserød, 1570 (23 Marts) forlenet med en Grund i Tikøb Sogn, fik s. A. (10 Juli) Fuldmagt til at forhandle med Kongen om Vands Indledning i Helsingør, 1573 (8 Juli) Fortrinsret til at fæste Kronens Tiende af Tikøb Sogn. 1578 (10 Jan.) Livsbrev paa den nævnte Grund og (14 Febr.) Ejendomsbrev for sig, Hustru og Arvinger paa 2 Stole i den tyske Kirke i Helsingør, som han selv havde ladet opsætte, 1579 (10 Juli) entlediget fra Borgmesterembedet, fordi Kronborgs Bygnings-regnskaber lagde stærkt Beslag paa hans Tid.	Rosenvinge, Borgmester, Købmand Henrik Mogensen (I1840)
1680	Herredsfoged i Højer, Gårdmand Husumtoftmark.	Martensen, Herredsfoged, Gårdmand Moritz (I2609)
1681	Hinrich Frese, Rådmand, Ca. 1370 Friis – 1448 Selvejende gårdbruger, han boede i Flensburg, var ejer av Arlewatt og fra 1410 Lytjenholm. Han navngives også som Henrik Friis. Rådmann i Flensburg 1399 til 1400 og medlem av det daværende Dragergilde	Freese, Rådsherre Hinrich (I844)
1682	Hintzon	Mule, Rådmand, Købmand Hans Knudsen (I1807)
1683	Historien om Danmark. Senmiddelalder: Byrådene førte til dannelsen af et rådsaristokrati, hvis medlemmer sikrede hinanden privilegier og giftede sig indbyrdes over mange generationer og endte med at være umådelig rige og politisk toneangivende, og flere blev adlet. F.eks. var Mulerne i Odense der fik adelsbrev 1444 i Kalmar stærke og initiativrige støtter for byens udvikling l århundreder og blev fra deres rådmandsposition solidt flettet ind i lærde og gejstlige familier over det meste af Danmark.	Mule, Rådmand, Købmand Hans Knudsen (I1807)
1684	Historien stemmer dårligt med andre slægtstavler.	Lauritsdatter, Karen (I2779)
1685	Historisk Tidsskrift, Bind 8. Tilstande i Jylland under og efter Krigen 1657—59 belyste ved jydske Tingbøger. Af Thyge J. Søegaard De Tilstande, hvori store Dele af Jylland, men især Egnene omkring Kolding, Fredericia og Vejle bleve bragte under Krigene 1657—59, og som endnu i mange Aar efter tyngede paa Befolkningen som en overvældende Byrde, en Ulykke, findes Led for Led beskrevne i Herredstingbøgerne, i Tingsvidner og i en uendelig Kæde af Klager og Nødraab. Det er vel tvivlsomt, om større Nød nogensinde har raadet i Danmark end den, Svenskerne og især Polakkerne bragte over den sydøstlige Del af Nørre-Jylland i Aarene 1657-59.	Sørensdatter, Mette (I2990)
1686	Hjalmar var søn af en skomager og blev tømrer. Han levede det meste af sit liv i Tamdrup. Gad vide hvordan han blev gift med en tjenestepige fra Haverslev nord for Limfjorden?	Pold, Tømrer Hjalmar Søren Rasmussen (I1615)
1687	Hjardemål 29 Dec trolovet Christen Andersen Korsesund Pigen Else Jensdatter begge her af Sognet. Copulerede 14 Febr. 1790	Familie: Husmand Christen Andersen Sunesen / Else Jensdatter (F711)
1688	Hjemmedøbt	Tingberg, Christina Nielsdatter (I2292)
1689	Hjemmedøbt 18 apr, i kirken 27 maj. Forældre Gårdfolk Niels Andersen og hustru Maren Jepsdatter i Nissum.	Nielsdatter, Anne Kirstine (I1990)
1690	Hjemmedøbt 6 august. i Kirken 26 december. Marie Sørensen. Forældre Indsidder Jens Sørensen og hustru Kirsten Pedersen af Fårup.	Sørensen, Marie (I224)
1691	Hjemmedøbt af sin farbroder Hans Nielsen.	Brandt, præstedatter Margrethe Pedersdatter (I2854)
1692	Hjemmet arbejdede "for at hjælpe den første Gang faldne Pige til Omvendelse, og for at redde hendes uægte fødte Barn fra Fordærvelsen". Til dette mål skulle moderen opholde sig på hjemmet i et år, mens hun lærte sig moderrollen. Herefter skulle hun i tjeneste, men barnet blev boende på hjemmet endnu et år. Det første år var gratis, da moderen deltog i hjemmets arbejde som del af sit ophold. Andet år måtte hun betale en del af sin løn til hjemmet for barnets fortsatte ophold. Allerhelst så man moderen i stand til at overtage sit barn efter de ca. 2 år, men var hun ikke i stand eller villig hertil blev barnet bortadopteret. For de unge kvinder begyndte dagen kl. 5:30 og sluttede kl. 9 om aftenen med andagt. I løbet af dagen var de ikke kun sammen med deres børn, men var beskæftiget ved vaskeriet eller systuen, der begge modtog arbejde udefra, eller ved andet husligt arbejde.	Martinsdatter Paulsen, Petrea Kirstine (I1618)
1693	Hjernebetændelse	Witt, Kirstine Marie (I2162)
1694	Hjortdal 1763. Fest. Nove Annu (Nytårsdag) 2 jan Christen Jensen og Hustru Kiersten Christensdatter, Magrethe.	Christensdatter, Magrethe (I1678)
1695	Hjørring Amt	Smed, Lars Nielsen (I1672)
1696	Holger Ludvig Petersen, Kirkesanger, skolelærer 1803 Tirstrup – 1841 Tirstrup, 38 år Uddannet på Lyngby seminarium i 1824, Karakter bekvem. (Meget duelig, duelig, bekvem) I 1827 blev han far til Ane Margrethes barn, mens hendes mand var bortrejst. Selvom Ane M blev skilt kom der tilsyneladende ikke mere ud af det forhold. I 1834 boede han i degneboligen hjemme i Tirstrup og havde overtaget faderens arbejde. Han havde en ung kone på 19 år (han var 31 år) og en søn på 2 år. Faderen Ole på 74 år var enkemand og boede i huset. I 1840 var han 37 år, konen 25, sønnen 9 år og året efter døde han.	Petersen, Lærer, Kirkesanger Holger Ludvig (I315)
1697	Hollufgård	Kotte, Væbner Laurids Nielsen (I1982)
1698	Holm, Poul Philip, Mosevej 1, Tranekær. + 19/2-1971.	Holm, Arbejdsmand, forpagter Poul Philip (I708)
1699	Holm, Vita Viola, Tullebølle Centret, 85, (aug. 2003). + 29/5-2003.§	Jönson, Vita Viola (I3471)
1700	Horsens Sogn 1680. Dom 6 past Pascha ( 6. søndag efter påske, 23 maj) Poul Søfrensens og Maren Søfrensd. barn i Kinnerup døbt kaldet Jens.	Poulsen, Jens (I2778)