Notater: Andersaner

Match 1,801 til 1,850 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
1801	Hun var kun 20 år da hun blev gift med den 18 år ældre Niels. De fik mindst 5 børn. Hun døde ca 12 år efter brylluppet. Med 5 mindreårige børn giftede han sig igen.	Bilenberg, Sille Eggertsdatter (I905)
1802	Hun var kun gift med Folrad i ca 10 år. Hun var gift både inden og efter ægteskabet.	Dosenrode, Ingeborg Folradsdatter (I4059)
1803	Hun var kun godt 1 år da hendes fader døde.	Christensdatter, Anne Kirstine (I2080)
1804	Hun var lige fyldt 18 år og og han var 20. De blev gift 4 mdr efter.	Jensen, Arbejdsmand Tage (I2118)
1805	Hun var nr 4 af 6 søskende.	Petersen, Syerske Ellen Marie (I2119)
1806	Hun var nr. 4 af 6 børn	Gadeberg, Anne (I2158)
1807	Hun var nr. 7 af 10 søskende.	Degner, Anne Kirstine Christiansdatter (I2073)
1808	Hun var opkaldt efter en søster der blev født året før og kun blev 3 mdr.gl. Ved Ft 1860 var hun 2 år og boede i Klostergade 64 Ribe sammen med sin far, mor og søster Karen på 5 år. .	Michelsen, Mine Andrea (I1108)
1809	Hun var præstedatter fra Jerslev	Bjørn, Elisabeth Magdalene Lauridsdatter (I2590)
1810	Hunderup	Steenberg, Emma Sakuntala (I1010)
1811	Huset Nederdammen 31 er meget interessant. Indtil 1985 vidste man ikke, at dette hus var andet end et almindeligt hus med forretning i stueetagen og bolig ovenpå. Men da det så skulle repareres, opdagede man noget gammelt bindingsværk. Da Nationalmuseets folk så blev tilkaldt fandt man ud af, at man her stod overfor det ældste bevarede bindingsværk i Ribe. Bindingsværket er sat op med egestolper, der er ca 25 cm i kvadrat, og det er opført i 1431. Bindingværket er idag frilagt og kan ses såvel inde i forretningen som i de to portgennemgange, der er på siderne af huset. Når man står inde i forretningen eller i en af portene, da ved man, at disse mure og vægge gennem ca 100 år har dannet rammen om livet i arbejde, glæde og sorg for tre slægtled af vores slægt: l. Ingeborg Nielsdatter Mulvad og hendes mand Jes Hansen Kjærgård 2. deres datter Maren Jesdatter Mulvad og hendes mand købmand Christen Hansen og derefter som 3. disses døtre Maren Christensdatter Mulvad gift med Gjøde Jepsen og for en tid også Johanne Christensdattter Mulvad gift med Hans Nielsen Teilmann.	Kjærgård, Købmand Jes Hansen (I3948)
1812	Huslejer Hans Hansens Hustru i Dyrehaven, 52 1/2 år.	Hendrichsdatter, Anne Marie (I3458)
1813	Husmand Laurs Nielsens datter i Snæbum, 21 år.	Laursdatter, Ane Cathrine (I3731)
1814	Husmand og daglejer.	Pedersen, Husmand Jens (I174)
1815	Husmand på Skiften 64 år.	Christensen, Træskomand Anders (I3659)
1816	Husmandsenke i Kædeby, født 17 maj 1834 i Kædeby, datter af Enke Gjertrud Hansdatter og udlagt barnefader Gårdmand Mads Hansen Skov i Kædeby. Hun var enke efter husmand Peder Hansen (Bendix) og boede i Kædeby.	Madsen, Hanne Rasmine (I2133)
1817	Hyllested	Steenberg, Præst Carl Junius Optatus (I2239)
1818	I 1603 borttog han et kors ved en hellig kilde. Samme nat brændte præstegården.	Galschytt, Præst Thomas Christophersen (I4022)
1819	I 1678 var han kirkeskriver og skifteskriver. i 1701 fik han kgl bevilling på at sidde i uskiftet bo efter sin afdøde kone. I 1705 blev der skiftet. I 1716 blev han rådmand. I 1718 omtales han som forhenværende rådstueskriver nu rådmand. Enkemand i ringe stand. (65 år)	Lunge, Skriver Søren Nielsen (I3974)
1820	I 1721 ved vi at Oluf Kopmand var i Hjørring for han smed et stenkrus i hovedet på Hjørrings byskriver.	Kopmand, Oluf Jensen (I2847)
1821	I 1753, 16 år gammel kom Hans Henrik på Det Kongelige og Adelige Ridderakademi i Sorø og tilbragte 3 år med bl.a. juridiske studier. Derefter fulgte nogle studieår i Tyskland, England og Frankrig. Mens han var væk havde faderen ombygget Herregården Bidstrup og tilkøbt fæstegods for at få Herregården oprettet som stamhus, hvilket betød at det udelt skulle gå i arv til den ældste søn. 1759 fik han bevilling som højesteretsassessor, udnævnelse til justitsråd, blev stamhusbesidder og trolovet med Magdalene, der dog døde inden de nåede at blive gift. Han arvede dog Lynderupgård efter hende. 1765 blev han gift med Karen. Efter søsteren Gedske død i 1766 fik han også Engelsholm. Til Bidstrup hørte 150 fæstere i 20 sogne. Ved hans tidlige død som 40 årig efterlod han Karen og en 2 1/2 årig søn og arving. Skiftekommissionen fandt adskillige gældsbeviser. Gården var nærmest fallit.	de Lichtenberg, Etatsråd Hans Henrik (I2215)
1822	I 1754 fødes 2 drenge kaldet Peder i Vitved, så hvem hans forældre er vides ikke.	Pedersen, Peder (I2062)
1823	I 1765 giftede Hans Henrik sig med Karen Rosenkrantz Irminger, og som nygift herregårdsfrue indtog Karen rollen som den, der skulle styre godsets store husholdning. Hun fødte 5 børn, hvoraf 4 døde som 0, 1, 3 og 4 årig. Efter blot 12 års ægteskab døde hendes mand, og Karen sad alene tilbage med ansvaret for godsets drift og opdragelsen af deres 2½-årige søn, Gerdth. Det viste sig, at hendes mand havde efterladt sig en betragtelig gæld, ja faktisk var godset tæt på fallit. Karen må have haft en sjælden viljestyrke, for som ganske ung enke fik hun sammen med godsets folk rettet op på den skrantende økonomi. Hun giftede sig aldrig igen. Gennem 25 år førte Karen dagbøger og regnskaber over indtægter og udgifter, heraf er i alt 16 års regnskaber og to års dagbøger er bevaret. Det er takket være disse kilder, at vi i dag kan komme helt tæt på Karen og få et detaljeret indblik i hverdagen som den formede sig på en dansk herregård i slutningen af 1700-tallet. Kilderne løfter sløret for mange forskellige aspekter af hendes liv, både til hverdag og fest. Der er indførsler om både stort og småt. Landbrugsdrift og studehandel var afgørende for godsets økonomi, og kilderne giver et meget grundigt billede af hvordan hun og forpagteren drev godset. Der var dog også tid til fornøjelser, bl.a. holdt Karen meget af at spille kort og rejse på besøg hos familie og venner, særligt til svigermoderen i Horsens. Gennem kilderne får vi desuden kendskab til, hvad der blev spist og drukket på Bidstrup, hvilket tøj herskabet gik i, hvordan Karens søn Gerdth blev opdraget og meget mere.	Irminger, Karen Rosenkrantz (I2226)
1824	I 1771 blev han Borger i Rudkøbing.(det skulle man søge om) Han blev gift som 52 årig med Anna på 24 år efter de havde fået en datter. FT 1787 Ramsherredgaden 144 Rudkøbing. Han var opført som fisker og de havde 2 døtre på 1 og 3 år. Da han døde var døtrene 9, 7 og 4 år.	Wild, Fisker, Konsumptionsbetj. Mathis Clausen (I755)
1825	I 1772 anlagdes der i Christiansdal en blikfabrik ("Godthåb"), hvis varer blev eksporteret til Danzig, Riga og Sct. Petersborg. En af de vigtigste aftagere i Danmark var Kronborg geværfabrik. Da fabrikken 1777 gik konkurs, blev den restaureret og ombygget til fremstilling af lærred, og blegning af det lærred, der blev fremstillet af egnens gårde. I 1798 blev der tillige startet en oliemølle til forarbejdning af planteolie. (Kilde: Gamle slægter i Hammelev af Michael Uldall)	Baagøe, Tømmermand Christian Jensen (I2149)
1826	I 1803 Købte han også Dronningborg Hovedgård og solgte året efter Trudsholm. Dronningborg Hovedgård er beliggende nordøst for det nuværende Dronningborg og knap en km. nord for landevejen Randers-Udbyhøj, hvor en allé fører op til gården. Efter at Rytterdistriktet blev ophævet i 1765, blev godset solgt ved auktion, og Købmand og Etatsråd Ditlev Kirketerp købte en del parceller for ialt 60.605 Rigsdaler, hvorpå han byggede en gård, som han gav det gamle navn Dronningborg. I 1775 købte major Christian Frederik Juul godset og videresolgte det i 1784 til Niels Ammeitzbøll, I 1803 solgtes Dronningborg til Oberst Tycho von Arenstorff, der også ejede godset Trudsholm. Han udstykkede Dronningborg, så der kun var 23 tdr. htk. tilbage. Oberst Arenstorff døde i 1844, og i tiden op til 1850 nævnes der to navne i ejerforløbet, en Obersthauptmand ?? i 1841 og en frøken Arenstorff i 1845.	von Arenstorff, Oberst Thøger Ejer af Trudsholm og Dronningborg Hovedgård (I2223)
1827	I 1814 giftede hun sig med møller Anders Andersen, som var død inden 1829. Se skifte efter faderen. Ved FT 1834 var hun enke. Ved FT 1845 var hun 57 år. Hun ejede et hus og levede af sin vævning. Vævning havde i mange år været et mandefag, men i 1840 var der 4 kvindelige vævere i Visborg. Hun er omtalt i "Landlige tekstiler fra Himmerland" Det var en måde at ernære sig på som enke.(Se foto nederst) I huset boede en søn af andet ægteskab på 27 år som var murer og hendes datter på 34 år af første "ægteskab" Marie Cathrine med sin mand Jens og en lille datter på 1 år. FT 1850 boede hun hos sønnen og FT 1860 hos datteren.	Hansdatter, Væver Sidsel (I890)
1828	I 1825 købte han en mindre ejendom, et landboelssted med tilliggende, i Haystrup af Jeppe Iversen for 80 rigsbankdaler sølvmønt, som skulle betales med 9,5 rbd ved overtagelse og derefter 9,5 rbd årligt til gælden var betalt. Aftægt for sælgeren som betød et kammer af eet fag tværs over huset med loft, en kålhave 40 alen jord, ugentlig en kande mælk når køerne havde kælvet, 4 pund smør årligt, fri adgang til ovn og kværn.	Andersen, Landarbejdsmand Knud (I2143)
1829	I 1826 flyttede de til Skorup ifølge jævnførelsesregister med den ældste datter på 26 år.	Nielsen, Smed, Husmand Laurids (I2081)
1830	I 1848 fødte hun Mads' barn. Hans kone var død 1,5 år før. De blev gift og hun fødte ham 8 børn i alt. Den yngste var 3 år da Mads døde.	Andersdatter, Ane (I3444)
1831	I 1860 fødtes sønnen Søren.	Pedersen, Husmand Jens (I174)
1832	I 1870 døde han 56 år gammel. ( 4 år mere end faderen) Yngste datter var 3 år.	Hansen, Gårdejer Mads (I3443)
1833	I 1870 var hun stuepige hos en præsten Jan Baptiste Baudouin i Reykjavik.	Bjarnadottir, Nicolina (I1622)
1834	I 1947 fødte Anne Jacobsdatter en datter og døde kort efter.	Hansen, Gårdejer Mads (I3443)
1835	I 1959, da han blev gift med Kirsten, overtog han svigerforældrenes gård. Han skulle afdrage gælden til Kirstens 3 brødre. Levere en tønde øl og 3 kander brændevin til deres bryllup og en klædning til den yngste når han blev fuldvoksen. Da Kirsten døde måtte han udrede arvepart til sine 2 børn før han kunne gifte sig igen. De skulle stå til deres 18 års fødselsdag. I 1798 solgte han og sønnen af første ægteskab gården til sønnen af andet ægteskab.	Jochimsen, Landboelsmand Morten (I3341)
1836	I Als begraves en Anders Christensen i 1697, 1706 og 1710. I min tolkning har kun en af dem haft familie. En kone der døde 1694, som han havde fået 2 børn med der døde tidligt. Kirsten 1692 og Maren 1694. Om Anne Christensdatter er mor til Hans kan ikke bevises, men omvendt er hun den den eneste navngivne hustru til Anders Christensen.	Christensen, Gårdfæster Anders (I914)
1837	I Bodsbøl fødtes i 1706 2 børn med navn Hans Pedersen. Den ene søn af Peder Boysen, gift med Mette Den anden søn af Peder Michelsen, gift med Bolde Sjovt nok er Hans Boysen fadder til begge. Døtrenes navne tyder på Peder Michelsen og Bolde. Kirstens mor hed også Bodil, så ??	Pedersen, Husmand Hans (I2172)
1838	I Bøgballe Christen Jensen og Karen Frandsdatter	Familie: Christen Jensen Bøgballe / Karen Fransdatter (F1482)
1839	i Danmark kaldet Bente Andersen	Åkesdotter, Bengta (I152)
1840	I folketællingerne fra Kerteminde findes en skomager Jochum Holst født i 1795. Det kunne være en efterkommer, så faget er gået i arv gennem generationerne.	Holst, Skomager Jochum Clausen (I3535)
1841	I forbindelse med Christian 6.s forordning om skolegangen i almueskolen fra 1739 undersøges i hele landet degnenes boligmæssige forhold og mulighed for at holde skole. (Forordningen mødte dog modstand fra flere hold, herunder netop godsejerne, hvorfor loven allerede den 29. april 1740 blev ophævet). (danmarkshistorien.dk) Blandt indberetningerne fra 1739 lyder: Indberetning om skolevæsenet i Vive, Ove og Valsgaard, 1739 Wiwe, Owe og Walsgaard Sognes høre tilsammen og betienes af een Præst. Kirkerne (alle 3) tilhører Owegaards Ejer, nemlig Assessor Lauritz Christensens Enke, som og er største Lods Ejer i Owe Sogn; men i Wiwe Sogn er Lieutenant Høeg paa Dalsgaard og i Walsgaard sogn en Mand, navnlig Jens Ipsen største Lods Ejere. Her er ingen Degnebolig, men Degnen haver hidindtil maatt leje sig Huus: bør derfor af Kirke Ejeren bygges Degnebolig paa et til Skolehold bequæmt stæd, hvorom ved Owe Sogn skal videre blive meldet. I Wiwe er vel et Skolehuus opbygt ved Dalsgaards Ejeres og andres Hielp; men er ikke tilstrækkelig til Skolehold for Sognets Ungdom, førend der bliver endnu 4. Fag tilbyggede: saa fattes ogsaa Skorsteen, samt Loft over 3. fag, og andre Indrættelser. Hvorfor det ikke meget anderledes antegnes ansees, endsom det af nyt skulle bygges. I Owe Sogn og Bye behøver baade en à parte ny Skole at vorde bygt, som beqvæmmeligt kand sættes, østen for Christen Thomasens Gaard ved en Dam, hvilken Plads er OweGaard tilhørendes: eller ogsaa paa dend højre side af Vejen fra Owe Bye til OweGaard, paa en Plads som ogsaa tilhører OweGaard. Saa behøves ogsaa \|: som ovenmeldet er :\| en Ny Degnebolig at vorde bygt, som beleiligst til Skolehold kand sættes paa Kielstrups Grund, imellem Kielstrup Bye og Karls Mølle østen fra Karls Bæk: thi da kand Beboerne udi de yderste Grændser baade af Owe og Walsgaard Sogne, som ellers ere Viitløftige, hielpes til beqvæm Undervisning for Deres børn, Til Skolehold behøves 4. fags Tilbygning. I Walsgaard Bye selv haver Præsten begyndt at bygge et SkoleHuus, og bragt det saa viidt, at ogsaa een deel af Ungdommen haver begyndt at samles derhen; Men da det alleene bestaaer af 8. fag, saa behøves endnu 2 fag at vorde tilbyggte, samt Loft og Skorsteen. Og Hvilke naar dette skeer, kand den øvrige Part af Sognets Ungdom, som ikke gaaer til Degnen, beqvæmmelig komme til i denne Skole til Underviisning. (kopi af original samt transscription fundet på Egnssamling af Hans Peter Poulsen)	Fuglsang, Anne Nielsdatter (I305)
1842	I følge MyHeritage. Bravelse ikke fundet i Starup	Friis, Jep Arbejdsmand (I3383)
1843	I H.V.Ramsings bog over Københavnske ejendomme står der i bogen om Klædebo Kvarter: Skindergade Matr. 15 15A-B(C) 15/8 - 165+ til 1653 Eggert Bildenberg (Beilenbach), bager Kilde: Gl. kgl Saml. 727 fol. Univ. Llejebrev desuden i matr nr 15A (vestligst) 19/8 1650 - 1653 Eggert Bildenberg (Beilenbach) bager Derefter sammen med Matr. 15B Kilde pantebr 1650 74 gl. kgl. Saml 727 fol., Univ. lejebrev	Bilenberg, Bager Eggert (I906)
1844	I hospitalskirken	Familie: Arbejdsmand Tage Jensen / Syerske Ellen Marie Petersen (F886)
1845	I juli 1840 fik hun sønnen Lars Peder. Jørgen stod som udlagt barnefader og fadder.	Pedersdatter, Ane Cathrine (I534)
1846	I juli 1845 døde Kirsten J, 59 år gammel. Januar 1846 blev Peder gift igen.	Pedersen, Træskomand, Husmand Peder (I2050)
1847	I kirkebogen døbt: Anne Kirstine	Toxen, Anne Elisabeth (I280)
1848	I kirkebogen opremses hans 3 døtre med ægtefæller og 14 børnebørn. Han blev 78 år gammel.	Tippel, Husmand Søren Chistensen (I3233)
1849	I kirkebogen ved Niels Peters fødsel skriver præsten at hans moder er Nielsine Fløjstrup. Hans moder hed Jensine Christine. Hendes barn af første ægteskab hed Nielsine Krebs og var da 17 år. Er det hende der har fået et tidligt barn og overladt det til forældrene? Niels Peters egen datter Ellen Laurine fik barn som 17 årig. Det kan også være præsten der har rodet lidt i navnene Jens Nielsen, Jensine, Nielsine. Fejlen gentages ved hans konfirmation som kan være afskrift. At Jensines børn er født 1830, 32 - 1844, 46 og 49, hvor hun er 43 år lyder ikke usandsynligt, så det er valget i denne slægtstavle.	Nielsen, Rigger Niels Peder (I213)
1850	I kirkebogen ved yngste barn Niels Peters fødsel skriver præsten at hans moder er Nielsine Fløjstrup. Hans moder hed Jensine Christine men hendes barn af første ægteskab hed Nielsine Krebs og var da 17 år. Er det hende der har fået et tidligt barn og overladt det til forældrene? (Niels Peters egen datter Ellen Laurine fik barn som 17 årig.) Det kan også være præsten der har rodet lidt i navnene Jens Nielsen, Jensine og Nielsine. Fejlen gentages ved hans konfirmation som kan være afskrift. At Jensines børn er født 1830, 32 - 1844, 46 og 1849, hvor hun er 43 år lyder sansynligt, så det er valget i denne slægtstavle. Iøvrigt var begge hendes børn af første ægteskab faddere.	Fløjstrup, Jensine Christine (I138)