Notater: Andersaner

Match 1,951 til 2,000 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
1951	Jacob Helms, Apoteker 1738 Horsens – 1816 Horsens, 78 år Ved FT 1769 var han apotekersvend hos Gotfried Schmidt, Søndergades apotek, som var hans onkel gift med hans faster og en rig mand. Gotfried havde stået i lære hos Jacobs farfar der havde apotek i Haderslev. I 1779 overtog Jacob apoteket og giftede sig med den 14 år yngre Anne Elisabeth, som døde efter fødselen af Magdalene året efter. Jacob giftede sig igen med den 20 år yngre Helene, som han havde 3 børn med ved FT 1787. Der var endvidere 1 apotekersvend, 2 apotekerdrenge, 3 hushjælpere. Ved FT 1801 var billedet det samme. Apoteket førtes videre i slægten, Adam, Jacob, osv i 6 generationer til 1942.	Helms, Apoteker Jacob (I279)
1952	Jacob Jensen Holm, Biskop i Ålborg, 1543 Viborg – 1609, 66 år Magister, rektor, præst, provst, Biskop Jacob Jensen Holm (1543 i Viborg -29. maj 1609) var en dansk biskop, søn af borgeren Jens Holm. Holm skal være blevet student fra Viborg Skole og rejste 1571 med Absalon Juel fra Mejlgaard til Wittenberg, hvor han fortsatte sine Studier i Samliv med Melanchthons Disciple. 1574 skal han have taget Magistergraden, og s. A. udgav han en græsk Afhandling om «Dyden». Efter sin Hjemkomst virkede han i en længere Aarrække i Viborg, først, fra 1574 af, som Rektor og senere, fra 1582 af, som Sognepræst ved Domkirken. Iblandt hans Disciple i Viborg Skole maa nævnes den senere bekjendte Biskop H. P. Resen. 1587 blev han Biskop i Aalborg. 1604 var han med de øvrige jyske Bisper hos Christian IV i Haderslev, vistnok for at forhandle om en ny Skoleordning, og 1606 deltog han i en Forhandling om Exorcismens Afskaffelse, som han bestemt fraraadede. Han ægtede 1. (1577) Else (d. 1591), datter af biskop Peder Thøgersen i Viborg, 2. (1595) Elsebeth (d. 1641), Datter af Borgmester Peder Hegelund i Ribe. Hun blev siden gift med H.s Eftermand, biskop Christen Hansen Riber. Epitafium i Budolfi kirke. Ålborg. Jacob Jensen Holm var biskop over Vendelbo Stift 1587-1609. Den latinske tekst lyder i oversættelse: Magister Jacob Jensen Holm, som var rektor ved den navnkundige Viborg skole, domherre og tro præst i 13 år, dernæst Vendelbo Stift årvågne tilsynsmand i 22 år, døde 29. maj 1609, 66 år gammel. Hans første hustru var Else, datter af magister Peder Thøgersen, biskop i Viborg. Hun var moder til 9 børn og døde 17. maj 1591, 32 år gammel. Hans anden hustru var Elisabeth, datter af Peder Hegelund, borgmester og domherre i Ribe. Hun var moder til (4 børn) og døde 1. marts 1641, 64 år gammel. Jacob Holm og Elsebeth Thøgersdatter blev begravet i Budolfi kirkes studerekammer. Elisabeth Hegelund, der blev enke flere gange, blev senere gift med biskop Christen Hansen Riber. Jacob Jensen Holm var i slægt med søskendeparret Jacob Nielsen Himmerig og Elisabeth Nielsdatter Himmerig Kynde. Malerierne er udført af Henrich Kycker. Den øverste del af hovedbilledet forestiller de dødes opstandelse. Nedenunder ses Jacob Jensen Holm og hans 8 sønner, 5 døtre og 2 koner. Ligsten i Budolfi i midtergangen.	Holm, Biskop Jacob Jensen (I381)
1953	Jacob Rasmussen er født ca. 1708, hvor vides ikke, og han døde 1765 i Vestbjerg, Sulsted sogn, og blev begravet den 8. september. Han blev gift første gang ca. 1740 med Anne Thorsdatter, med hvem han fik tre børn. Han indgik derefter sit andet ægteskab den 19. oktober 1748 i Sulsted Kirke med Maren Christensdatter. Jacob Rasmussen var fæster af en gaard i Vestbjerg, som hørte under Vang Gods, og som havde et hartkorn paa 2 tdr. 3 skpr. 1 fjdk. 2 alb. Efter hans død blev der den 3. oktober 1765 afholdt skifte mellem enken og hans børn fra begge ægteskaber, nemlig fra første ægteskab med Anne Thorsdatter børnene Anne 25 aar, Else 23 aar, og Thomas 20 aar, og af andet ægteskab med enken børnene Rasmus 14 aar, Zidsel (denne anerække, 12 aar, Maren 9 aar, Birgitte 6 aar, Christen 4 aar, og Søren 1 aar gammel. Som lavværge antog enken sin broder Anders Christensen i Vestbjerg, medens afdødes brødre Morten Rasmussen i Vadum Mølle og Laurs Rasmussen i Vestbjerg udpegedes som formyndere for børnene. Af værdier i boet kan bl.a. nævnes et fyrretræsbord med skuffe, et fyrretræsskab med laas, et stenkrus med tinlaag, en fyrretræskiste med laas, en bryggerkedel, en hulseng og et nagelfast sengested samt afdødes klæder, som bestod af en blaa vadmelskjole, en blaa rejsekjole, en skindvest, en stribet "kallemanches" brøstdug med seks sølvknapper, en blaa vadmels brøstdug, et par skindbukser, to par strømper, en ny hat, et hatteslag af hvidt klæde, en par vadmelsbukser og et par sko. Af besætning paa gaarden nævnes otte heste, hvoraf de fleste vurderedes til 6-7 rdr., fem køer til 4-5 rdr. stykket, seks faar, fem l m, to galte og ti gæs. Boets samlede værdi opgjordes til 134 rdr. 1 m k. 4 skill. Af udgifter i boet var først og fremmest gælden til herskabet paa Vang, som alene til istandsættelse af gaardens bygninger krævede 69 rdr. 4 m k. 8 skill., hvilket antyder, at gaarden i Jacob Rasmussens tid maa være blevet noget forfalden. Det drejede sig om reparation for 19 rdr. 2 mk. 2 s kill.af stuehuset med vognhus i den østre ende bestaaende af ialt 9 fag, samt i standsættelse af laden, som var paa 10 gulves størrelse, og som havde konstaterede mangler for 25 rdr. 4 skill., samt endelig staldbygningen paa 10 fag som skulle repareres for 18 rdr. 2 mk. 2 skill. Endvidere krævede herskabet penge for den besætning og de redskaber, som havde været paa gaarden ved Jacob Rasmussens overtagelse af fæstet, og som i henhold t il gaardens størrelse skulle bestaa af to heste, "som formedelst hov-reyser icke kand ansættes for ringere end" 22 rdr., to plovheste af 9 rdr ., en forsvarlig arbejdsvogn med tilbehør, 10 rdr., en plov med tilbehør, 3 rdr., og en harve, 2 rdr., eller ialt 55 rdr. Udover dette beløb samt de 69 rdr. 4 mk. 8 skill. til istandsættelse af bygningerne havde herskabet imidlertid ogsaa i henhold til kvitteringsbogen et tilgodehavende i form af landgilde, idet det fremgik, at Jacob Rasmussen endnu skyldte ca. 8 rdr. fra aarene 1751, 1754 og 1755 samt 18 pund smør fra 1755, hvortil kom landgilderestancer fra 1765 paa ca. 5 rdr. Udover alt dette erklærede enken, at boet skyldte hendes broder Anders Christensen 7 rdr. og Jens Madsen Møller i Nørhalne Mølle 4 rdr. 4 mk. Det stod herefter klart, at passiverne oversteg aktiverne, hvorfor boet erklæredes for insolvent.	Rasmussen, Gårdmand Jacob (I596)
1954	Jacob Rasmussen i Vestbjerg 57 år.	Rasmussen, Gårdmand Jacob (I596)
1955	Jacob Stage, forstander for Helligåndsgården Ca. 1480 – 1542 Ribe Den holstenske adelsslægt Stake omtales så tidligt som i 1240, og i 1310 får domkapitlet i Ribe tilskødet en "Stack Mølle", der kan have fået sit navn efter en mand af denne slægt. I 1400-tallet har slægten i hvert fald haft tilknytning til Sønderjyllands daværende hovedstad Ribe. Et af de besynderligste danske dokumenter fra den senere middelalder er en formaningsskrivelse, som kannikkerne ved domkirken i forbindelse med flere af stiftets præster 1474 indsender til deres biskop, Peder Nielsen, i Ribe, hvem de i stærke ord anklager for ”løsagtighed og pengegridskhed”. Blandt underskriverne er en kannik ved navn Jacob Stage, der ganske vist kalder sig Jep eller Jeip, der ligesom Jap er en forkortelse af Jacob. Syv år senere træffer vi den samme Jeip Stage som forstander for Helligåndsgården i Ribe. Da skriver han et testamente for præsten i Ballum, der skænker alt sit gods, "rørligt og urørligt", til Helligånds gården, der var hospital og alderdomshjem, mod at 8 præster sommer og vinter skal holde sjælemesse for hans og hans forældres sjæle "til evig tid". Ved sønnen Sørens fødsel boede Jacob og hustruen stadig i Thy, men på et tidspunkt derefter, er de flyttet til Ribe	Stage, Forstander Jacob (I1873)
1956	Jacob Thomassen Mumme, præst i Albæk-Voer, Hjørring Ca 1625 Jerslev – 1674 Voer, ca 49 år Hans far den første af 3 efterfølgende præster med samme kone og døde ca samme år som Jacob blev født. Jacob arvede selv en præstekone, Anna Hansdatter Ølgod, efter de 2 forrige præster	Mumme, Præst Jacob Thomassen (I398)
1957	Jan 1701 copuleret Niels jensen og Maren Sørensdatter i Rask Mølle.	Familie: Møller Niels Jensen / Maren Sørensdatter (F1485)
1958	Jeg har ikke fundet deres vielse i Mariager, men i 1784 fødes datteren Anne Marie. 11 sep blev Knud Alvorsen landsoldat og hans kone Leene Lausdatter i Fielsted deres barn født og indøbt d. 12 ditto og kaldet Anne Marie og var i kirken søndagen d. 7 november. Inger Hendrichsdatter var blandt fadderne. Obs han kaldes Alvorsen og Søsteren? Hendrichsdatter.	Hendrichsen, Husmand Knud (I3833)
1959	Jeg har ikke fundet hans dåb i Grynderup, Sæby, Viborg.	Grynnerup, Daglejer Jens Sørensen (I2667)
1960	Jeg har ikke kunnet finde hans dåb i Onsild omkring 1714	Søgaard, Niels Christensen den yngste (I2649)
1961	Jeg har ikke kunnet spore Thomas Laursen før han blev gift 1809 i Jetsmark med Bodil. De boede i Kaas og fik 3 børn. Bodil boede 1834 i Biersted som enke. Men der er ingen spor efter Thomas??	Larsen, Huusmand Thomas (I19)
1962	Jeg har så vidt det er muligt tjekket data for Hans’ aner i kirkebøger og folketællinger indtil hans tip-tipoldeforældre 5.– 6. gen. I de ældre generationer er oplysningerne hentet fra bøger og internettet og bliver gradvist mere upålidelige. Aner der er stor uenighed om, er udeladt. Slægten har boet i Ribe og Ringkøbing amter og indeholder foruden bønder, fiskere og møllere mange præster. Det er blevet til 203 personer fordelt på 18 generationer tilbage til ca. 1365. Samlet 2013-2014. AH.	Johannesen, Maskinchef Hans Christian (I1001)
1963	Jeg har tjekket fødsels-, vielse- og dødsdato med kirkebøgerne og fundne folketællinger så vidt det er muligt indtil 5-6 generation. Oplysninger om de tidligere generationer stammer fra nettet, andres hjemmesider, stambøger og lokalhistoriske samlinger og bliver gradvist mere usikre, men ikke mindre underholdende. 187 personer fra år 1575 til nu. De fleste fra Ribe Amt ca. 80 fra Sønderho, mange fra Ringkøbing Amt, 2 fra nuværende Tyskland. Samlet vinter 20213-14 AH	Bech, Skoleleder Lili Marie (I1002)
1964	Jeg havde forvekslet Karen Marie med en anden og har slettet alle hendes aner. Forhåbentlig finder jeg en dag nogle nye :)	Hansen, Karen Marie (I3429)
1965	Jeg læser: 20 jan blef Claus Jochumsens Søn døbt kaldet Jochum.	Holst, Skomager Jochum Clausen (I3535)
1966	Jeg Pouline Fabritius de Tengnagel, Salig General Leutenant de Sehestedts til Baroniet Høgholm, Giøre vitterligt: at som forrige Sognedegn for Thistrup og Fuglslev Menigheder Jens Andersen Lange ved Døden er afgaaet, saa haver jeg igen beskikket og kaldet nuværende Skoleholder i Glatved, hæderlige og Velagte Ole Petersen til at være herefter Sognedegn og Skoleholder for Thistrup Sogn udi Sønder Herred. Aarhus Stift. Thi skal han bemeldte Embede baade i og uden Kirken flittigen opvarte med al Omhue og Flid antage sig Ungdommens Undervisning i Skolen, i Liv og Levned opføre sig som det en christelig Kirkebetjent og Skoleholder egner og anstaar, og i alle ham vedkommende Ting. holde sig Kongens Lov og Forordninger. samt Kirke Ritualen efterrettelige, derimod nyder han den Indkomst som hans Formand af Thistrup Sogns Degnekald og Skole nydt haver, dog undtages herefter det Jord af 2 Skp. Hartkorn paa Thlstrup Mark, som til Fuglslev Degnekald tor Degnen Iver Petersens Livstid er henlagt. løvrigt haver han forderligst at indfinde sig med dette Kaldsbrev hos Hans Høyerværdighed Hr. Biskoppen over Aarhus Stift og erhverve sig hans Collatz, forinden han Embedet maae tiltræde eller antage. Til Stadfæstelse under min Haand og Segl. Høgholm. den 20. Julij 1797. Sehestedt.	Petersen, Kirkesanger, Skoleholder Ole (I801)
1967	Jens Andersen Baden, Borgmester Død efter 1492 Han var 1452 Borger og 1492 Borgmester i Helsingør	Baden, Borgmester Jens Andersen (I1854)
1968	Jens blev født i Svendborg. Boede nogle år på Als indtil familien flyttede til Nr. Sundby. Han blev uddannet snedker men måtte opgive faget pga tuberkulose i håndledet. Han tog så læreruddannelsen på Skårup Seminarium. Lærer i Hadsund. Lærer i Skjold. Førstelærer og degn i Elev fra 1955-1978. Købte i 1964 et nedlagt landbrug med 15 td land hvor der blev sået og høstet, holdt får og produceret et hav af træspil, træskeer brændevinsskabe osv. da de nåede pensionalder og flyttede permanent.	Jensen, Førstelærer Jens Hasseriis (I227)
1969	Jens blev gift med Anna da han var 36 år og hun 18 år gammel. Hun fødte ham 4 børn, hvoraf 2 døde tidligt inden hun døde 27 år gammel. Derefter blev han gift med Karen som fødte ham 8 børn. Flere døde tidligt.	Bøgballe, Jens Christensen (I4274)
1970	Jens Christensen Kolle, Gårdmand 1797 Bækhuse, Ovtrup – 1830 Allerslev, 32 år Opkaldt efter sin farfar Jens Christensen Kolle Døde kun 6 mdr efter sin far og efterlod 3 yngre børn.	Kolle, Gårdmand Jens Christensen (I1074)
1971	Jens Christensen Kolle, gårdmand, 1734 Kolle – 1807 Outrup, 73 år Kilde: Vardesyssel årbog 1998 side 94 af Gert Ravn: Jens er født ca. 1735 i Kolle, Nr. Nebel sogn. Han afstår sit fødehjem ved skøde af 1782 til John Vestesen. Samtidig køber han gården matr. 1.a. i Bækhuse, Outrup sogn, hvor han døde som aftægtsmand hos sønnen Christen Jensen Kolle.	Kolle, Gårdmand Jens Christensen (I1066)
1972	Jens Christian Jensen Hasseriis, Lærer, Degn 1855 Hasseriis, Ålborg – 1942 gamborg, 86 år Jens Christian blev opkaldt Jens efter sin farfar og Christian efter sin far. Han blev født da hans far var 34 og moderen 39 år og var enebarn. Hans far var arbejdsmand så Jens har rykket 1 socialt trin. Han var lærer, degn og i sognerådet i Gamborg i mange år. Han kom fra Hasseris ved Ålborg (både hans far og mors slægt) og blev derfor kaldt Hasseriis, som hans far blev, som mange blev opkaldt efter det sted de kom fra. Måske fra hans tid som soldat 1878-79. Han bruger det i hvert fald 1881. Først i 1905 fik han papir på efternavnet Hasseriis. Alle 9 børn havde allerede fået efternavnet Hasseriis. Han var først lærer i Lind Skole, Rind Sogn ved Herning 1881-84 og senere i Skjold ved Horsens 1884-88. Gamborg 1888-1925. I en periode sad han i sognerådet. Forældrene Thomas og Ane boede hos dem i mange år fra 1881 til deres død i 1891 og 1903. Efter pensionering som 70årig flyttede han til Kauslunde og byggede hus. Ved hans død rejste sognet en mindesten ved kirken i Gamborg og vejen ved hans hus i Kauslunde blev døbt Hasserisvej. ”Optegnelser over Gamborg Sogn” udgivet 1926 af Jens Hasseriis. På en nabogård i Gamborg boede familien Gormsen. De 2 familier havde stort fællesskab og en af sønnerne Eskild blev gift med datteren Gudrun. Der findes derfor en del personer med navnet Hasseriis Gormsen.	Hasseriis, Lærer Jens Christian Jensen (I200)
1973	Jens Christiansen Kamp, Degn Skoleholder, Ca. 1725 Kærum – 1807 Kærum, 83 år. Degnens 1. kone nåede at få 5 børn. det 4. barn døde som 2 årig. Nogle mdr efter døde 5 barn under fødselen og moderen kort efter. Ved FT 1787 boede han med kone nr 2. Sognedegn og Skoleholder (han var da 62 år) Hans kone hed Hedvig Friederichsdatter, De havde en dreng på 9 år. Ved FT 1801 boede han alene.	Kamp, Degn Jens Christiansen (I1891)
1974	Jens Christiansen Kamp, f. ca. 1725, død 10.-1.-1807 i Kærum. Han var Studiosus og en Tid Skoleholder i Stige Lumbye Sogn ved Odense, hvorfra han den 19.-11.-1748 blev kaldet til Degn og Skoleholder for Kærum Menighed. Han blev 9.-2.-1746 i Odense Sct. Knuds Kirke gift med Catharina Hansdatter Klingenberg, død 1762 og blev derefter gift med Hedevig Frederikke Birch (el. Buch). Med den første Hustru havde han. 8 Børn, med den sidste 10. Han døde som Degn i Kærum 10.-1.-1807, 82 Aar gl. efter at have været Degn her i ca. 60 Aar. Datteren Mette Marie var af 1. Ægteskab og blev døbt 5.-4.-1750. En Søn, Jens Adolph Kamp, f. 19.-3.-1778 i Kærum, blev Sognepcæst i Balslev-Eiby 1818, døde 11.-10.-1831. Om Degn J. Chr. Kamp fortælles i John Möller: Historiske Efterretninger fra Kærum Sogn (Kbhv. 1912), S. 75.	Kamp, Degn Jens Christiansen (I1891)
1975	Jens Færge 1878-1959 blev født som Jens Jensen på Havnø Færgested som barn af Snedker Jens Jensen 1846-1923 også kaldet Færge Jens og Else Marie Sørensen 1848-1922. Han var nr 2 af 4 drenge. Sønnen Otto Færge fortæller: Disse 4 drenge måtte igennem tjenester på Havnø. (herregården) Fra deres 8. år blev de hyrdedrenge, så arbejdede de i kostalden og sidst i hestestalden, hvor de fik et spand heste at passe og køre med. Jens blev efter konfirmationen sat i lære som sadelmager i Hadsund. Mens Jens var i lære havde han fået øje for en pige Karen Nielsen. Hendes familie bestod af fader (murer) der drak mere end han kunne tåle, derfor hængte han sig. (Han var tilstede ved datterens vielse 1902 døde 1903 AH) Moderen havde 3 piger og 2 drenge. Det var svært at klare sig, derfor flyttede hun (de) med sine børn til Randers, hvor hun satte pigerne til at hjælpe med et pensionat. Indtjeningen lykkedes, dog døde en dreng og 2 piger af dårligt hjerte. Jens kom til Randers og lå ved dragonerne Han var nr. 22. Indimellem spiste han på pensionatet hvor Karen serverede. Efter sit svendebrev arbejdede han forskellige steder i Danmark, bl. a. et par år i København. Der kom store strejker i 1898-99. Jens tog med sin cykel og med fætteren Thorvald, malersvend, tværs over Sjælland, Storebæltsfærgen, Fyn, Lillebæltfærgen, op gennem Jylland til Randers. Her fik han arbejde hos det største firma i Randers, blev efterhånden mestersvend og dekoratør. Så kunne han forlove sig med Karen. De giftede sig og boede i Lille Voldgade. 1906 blev møbler og habengut læsset i ”Hadsundpeter” som var toget fra Randers til Hadsund. Vi kom forbi en del stationer og endte i Hadsund Syd, hvor bedstefar holdt med arbejdsvogn. Skinnerne gik ikke længere. (Broen blev bygget dec 1904 ?) Så gik turen ned på en pram og over til nordsiden, opad hovedgaden til vognmand Peter Overgård, hvor far havde lejet lokaler til værksted i gården og beboelse på kvisten. Nu skulle far prøve at lave forretning, skønt der var 2 sadelmagere i forvejen. De to blev udkonkurreret, da far lavede pænt arbejde, blandt andet var fruerne stolte af at få deres gardiner ophængt af en fagmand. De fik rullegardiner, som far fremstillede. I løbet af kort tid antog far lærlinge og måtte udvide lokaler. Det skete ved at købe et gammelt hus på hovedgaden for 10.000 kr. Men i 1912 gik der ild i huset. Der var petroleumsbelysning, og madrasserne skulle af og til vendes. En gang ramtes lysekronen og da materialet var træuld gik der hurtigt ild i det. Der havde været ild i huset flere gange. En dag jeg kom ud fra skole kunne jeg se at der var ild i skorstenen, men det blev dog slukket. Folk sagde: ”Lad det brænde denne gang.” og trådte på den dårlige brandslange. Da jeg vågnede næste morgen i Peter Overgårds hus kunne jeg i gadespejlet se at alt var væk. Hønsehuset og vaskehuset var intakt, så den lillejuleaften måtte jeg hjælpe til med at rydde op og passe hønsene. Mine 2 søskende Ella og Svend havde fåresyge og lå i sengen, da branden begyndte.” Som ældre mand havde Jens Færge en lille legetøjsbutik. Oldebarn Anders husker at han købte en dolk i butikken.	Færge, Sadelmager Jens (I204)
1976	Jens Ferke (f. 1330) var kongens borgherre på Søborg. Han er nævnt som væbner og høvelsmand for Søborg Slot i 1354. Han bar Ferkernes våben, nemlig 3 blå kvadrater skråt ned over et gult felt. Han blev ridder i 1407. Senere må han have skrevet sig til Strandbygaard, hvor hans datter Inge blev født.	Ferke, Væbner Jens (I4052)
1977	Jens Hansen, Gift, forhenværende tømrer på Nedergårdsvej, Bøstrup. Født 15 sept 1856 i Vindinge. Søn af ugift Ane Marie Christiansen. Var gift med Petra Euphemia Hansen.	Hansen, Tømrer Jens (I3441)
1978	Jens hed det samme som far og farfar og søn.	Mand, Gårdmand Jens Jensen (I2044)
1979	Jens Henriksen Stampe, Provst 1682 Ålborg – 1733 Ålborg, 51år 1700 Stud. fra Aalborg, 1702 Cand. theol., 1714 Magister, 1711 Sognepræst til Hammer efter Faderen, 1722 Provst i Kjær Herred	Stampe, Provst Jens Henriksen (I374)
1980	Jens Jensen på Vindelboegård havde 3 børn af første ægteskab da han blev gift med Karen. De fik mindst 2 børn. Efter hans død blev hun gift 3 november 1810 med Jens Terkelsen som var 6 år yngre og fik 2 børn mere.	Andersdatter, Karen (I4510)
1981	Jens Jensen Sonnichsen, Skibsfører, Sognefoged, Branddirektør, Lægsmand, Kirkeværge og senere Toldfuldmægtig. 1748 Sønderho – 1810 sønderho, 62 år Fik i 1771 i Sønderho bygget et tjalkskib »Anne«, da var han kun 23 år, det var 12 læster drægtig, og i 1784 omtales det som Sønderhos næststørste skib, et bevis på, at farten endnu ikke for Sønderho er kommet ud over sejladsen til Nordsøens kyster. Hans mindesmærke på Sønderho gl. kirkegård fortæller, at han har sejlet som skipper i 19 år og ganske sikkert med held, da der ingen steder i Fanø Birks Søprotest Protokoller findes, at han har anmeldt havari eller større uheld på sine rejser. I 1792 bliver han toldfuldmægtig i Sønderho hørende under Ribe Toldkammer og de skrivelser, han i sin egenskab som toldfuldmægtig har sendt toldkammeret i Ribe, som jeg (N. M. Kromann) har haft lejlighed til at se, var affattet i korrekt kancellistil, hvilket tyder på stor skrivekyndighed, hvad for øvrigt alle de af ham førte regnskabsbøger bærer vidnesbyrd om. Han har under et ufrivilligt vinterophold i Norge på grund af Isvinter forslået tiden med at afskrive Chr. d. 5. danske Lov, hvilket er skrevet tydeligt og uden fejl. Denne afskrift er for mange år siden skænket Varde Museums Fanø Afdeling. I 1798 beskikkedes han af amtet til at være sognefoged i Sønderho, hvilken stilling han beklædte til kort før sin død 1810. Han tog sig da bl.a. af sandklitternes dæmpning, og på mange andre områder tog han sig af sine sognebørns ve og vel, ligesom han fik anlagt en kørevej mellem Sønderho og Nordby, fik én god og omhyggelig ordning af sognets Fattigvæsen, hvis protokoller han har ført sirligt og med stor nøjagtighed. Han bliver »Præstens Medhjælper«, en stilling lig det nuværende menighedsråd, kirkeværge, lægdsmand og bogholder ved Karantænevæsenet. I året 1800 bliver Fanø et selvstændigt Branddirektorat, og til at varetage stillingen som branddirektør bliver han af stiftamtmanden udnævnt med bopæl i Sønderho på det varmeste dertil skikket og anbefalet af birkedommeren, og han fik en tid derefter udleveret en uniform med epauletter på skuldrene i lighed med politimesteruniform, som han skulde iføre sig, når han var i funktion. Sonnichsen går straks i gang med at taksere ejendomme, og det gør han grundigt, hvad hans forsikringsprotokol, der er opbevaret i Landsarkivet i Viborg, udviser. Jeg (N. M. Kromann) har gennemgået den. I krigsurolighederne 1801, da det befrygtedes, at Englænderne skulle gå i land på Fanø, oprettede beboerne et slags hjemmeværn, hvilket da skete under ledelse af en til øen sendt korporal Ignalius Danil, medens sognefogden Jens J. Sonnichsen blev anfører for det i Sønderho oprettede korps. Han blev fader til 9 sønner og 3 døtre, hvoraf 3 sønner og 2 døtre døde som små.	Sonnichsen, Skibsfører, Sognefoged Jens Jensen (I1151)
1982	Jens Jeppesen 26 Aar tjenestekarl i Westermoybek - Johanne Nielsdatter 46 Aar Gårdmandsenke i Westermoybek	Familie: Jens Jeppesen / Johanne Nielsdatter (F1356)
1983	Jens Jespersen Stampe, 1601 Nyborg – 1642 Gislev, 41 år Rektor i Nyborg 1625-31, Sognepræst Gislev -Ellested 1631-42. 4 sønner 1 datter. Nogle påstår at hans forfædre hører til adelsslægten Stampe, mens andre påstår det modsatte, jeg har derfor ikke medtaget dem. AH	Stampe, Præst Jens Jespersen (I377)
1984	Jens Jørgensen Bang, Raadmand i Assens, Ca. 1557 Assens – ca. 1625 Assens, 68 år Blev ved Kgl. Brev af 1. Marts 1585 Tolder og Acciesmester/Tolder i Assens Ved Kgl. Brev af 01.07.1617 fik han ordre til at begive sig til Kbhvn. på grund af forsømmelse med regnskabsaflæggelse for den i de sidste år oppebårne Told og resultatet af denne undersøgelse er vistnok bleven hans afsættelse fra embedet; thi i Kgl. Brev af 19.07.1617 til Jørgen Brahe (Jørgen Steensen Brahe var Lensmand på Hagenskov, nuv. Frederiksgave 1617-1661) omtales "den Gaard og Ejendom, som er Kongen tilvurderet for den gæld, Jens Bang, forrige Tolder i Assens har paadraget sig", Af Kgl. Brev af 15.05.1618 ses, at det dog tillodes ham indtil videre at beholde denne gård. Sønnen Jørgen blev senere borgmester i Assens.	Bang, Rådmand Jens Jørgensen (I1961)
1985	Jens kaldes på flere slægtstavler for Jens Pedersen Strange. Han blev født og døde på Fløjlegård. Han var først gift med Bodil Kirstine (gav navn til hans første datter), men må være død tidligt da han som 23 årig blev gift med Mette Sophie. Hun fødte ham 3 døtre og døde efter 5 år. Han giftede sig så med Karen Andersdatter på 21 år og fik 8-10 børn mere i løbet af de næste 20 år. Han døde da den yngste var 4 år.	Pedersen, Jens (I2245)
1986	Jens Knudsen Buch, Præst i Skanderup 1536-1553, 1497 Nagbøl – 1553 Skanderup, 56 år Jens Knudsen Buch var formentlig munk i den katolske tid før reformationen. Derefter blev han præst i Skanderup Kirke 1536-1553. Han boede, som de andre præster, i den gamle præstegård i Nagbøl, der i 1397 blev skænket til præstegård af Tulle Mørk, fra hvem kaldets præster stammer i mere end 200 år.	Buch, Præst Jens Knudsen (I380)
1987	Jens Knudsen's far hedder, Knud Therkelsen, og er født i Omvrå i 1709 lever endnu til folketællingen i 1801. Han er først møller på Arevad mølle og så på Smedebæk mølle i Ejstrup sogn. I 1775 køber han Hoven mølle, skødet er af d. 14/1 1775 og der er tinglyst d. 22/1 1775. Jens Knudsen overtager møllen i 1779, og får skødet i1783. Hans moder er Sophie Amalie Christensdatter som er født i 1701.? og dør d.11/4 1786 85 år gammel. Jens Knudsen og hustru Karen Christensdatter havde 2 børn inden de flyttede til Hoven mølle. Jens Knudsen's børn. Knud Jensen 1771 Anna K Jensdatter 1773 Anthon Jensen 1777 Sophia A Jensdatter 1779 Anders Jensen 8/4 1782 Birgitte M jensdatter 1786 Da Jens Knudsen dør d.27/10 1796, Bestyrer sønnen Knud Jensen møllen for enken. Karen Christensdatter som dør 9/12 1816. I 1804 overtager broderen Anders Jensen møllen.	Knudsen, Møller Jens (I1218)
1988	Jens Laursen	Larsen, Boelsmand Jens (I1662)
1989	Jens Laursen, Bonde, Daglejer 1753 – eft 1801 Nørholm Ved FT 1787 var Jens blevet gift med Maren der havde 3 børn fra første ægteskab og de havde fået 2 børn mere. Der var 3 tjenestefolk på gården. Ved FT 1801 boede de i et hus uden jord og Jens (48 år) var daglejer. Børnene fra 1787 er alle hjemmefra (den yngste 15 år). Kun Gedske på 11 år bor hjemme.	Laursen, Bonde, Daglejer Jens (I1757)
1990	Jens Laurssen og Hustru Ellen Christensdatter i Lørsted en søn til Daaben d. 26 april frembaaren og blev kaldet Niels.	Jensen, Gårdmand Niels (I1654)
1991	Jens Madsen, husmand 1789 Ålborg – 1850 Ålborg, 60 år Jens var yngst af fire børn og nok en efternøler. Hans ældre søskende var 19, 16 og 12 år ældre. Hans far var 65 ( måske gift før) og moderen 45 da han blev født.	Madsen, Husmand Jens (I119)
1992	Jens Mikkelsen Eskelund, Landsdommer Ca. 1395 Odense – ca 1468 Eskelund er en gl. målsgård, som havde forpligtelse til at levere fødevarer og stille portvagt til Nyborg slot. Den tilhørte 1370 Hans Gummesen, der d.å. fik kongebrev som målsmand. Om den 1446-47 til Eskelund nævnte væbner Jens Mikkelsen skal henføres hertil eller til et Eskelund i Båg herred eller Lunde herred er uvist. 1462 ejedes Eskelund af Klaus Bruun og hans moder Kirsten, 1510 af Niels Kotte, 1521 og 1534 af Mads Brun, 1564 af Jørgen Kotte (om denne og Niels Kotte ikke snarere skal henføres til Eskelund i Lunde herred, er dog et spørgsmål). Af Keld Riber, arkivleder, lokalhistorisk arkiv: Eskelund er den gård i Gislev, hvis historie vi kan følge længst tilbage i tiden. Første gang vi ser den omtalt, er som en såkaldt målsgård i 1370, hvor kong Valdemar Atterdag udsteder et kongebrev på gården til Hans Gummesen. Målsgård var betegnelsen for en gård, hvis ejer var forpligtet til at levere et bestemt kvantum fødevarer til det kongelige hof, når kongen opholdt sig på det nærmeste slot, her Nyborg. I 1446 er ejeren væbner Jens Mikkelsen, der var landsdommer. I 1460 nævnes Klaus Brun og hans moder Kirsten som ejere. I 1510 køber Niels Kotte kronens del, nemlig gæsteri og måls-penge for 30 Mark, der skal leveres til Dronning Kristine. Efter Niels Kotte følger Mads Brun, der årligt skal svare 6 ørtug byg, en skæppe smør, en fed galt, 1 mark,1 lam, 2 gæs, 4 høns og gæsteri	Eskelund, Landsdommer Jens Mikkelsen (I1831)
1993	Jens mødte Kirsten da han var 23 år og blev far til hendes 3.de barn. Da de ikke var gift blev drengen sat i pleje. De nåede at blive gift før næste barn kom. De boede i Hørby, Ålborg, hvor Kirstens mor som var enke boede. Der blev deres 3 første børn født. De flyttede så til Fårup nord for Randers, hvor deres næste 3 fødtes. Derefter til nabobyen Nørbæk, hvor de fik en dødfødt dreng. Jens benævntes ved børnenes dåb arbejdsmand og indsidder (lejer). Ved FT 1880 jernbanearbejder og ved sidste søns fødsel blikkenslager. Ved Karolines konfirmation 1893 kaldes han husejer. Kirsten flyttede 1897 til Randers. 1898 søgte Kirsten om at sidde i uskiftet bo efter Jens som angives død året før, som 47 årig. I boet indgik et hus i Nørbæk. Det står pt. uklart hvor han er begravet ? Hvorfor Kirsten først søgte året efter? Måske boede sønnen Søren i huset. Søren flyttede fra Nørbæk 1898? En af familiehistorierne omtaler en kedelflikker, som blev slået ihjel pga sin socialistiske holdning. Måske var det ham og måske blev hans lig ikke fundet??	Sørensen, Jernbanearbejder Jens (I226)
1994	Jens Nicolai Døllner, Gartner Ca. 1675 – 1745, 70 år Personalhistorisk Tidsskrift 1963 behandler Døllner-slægten. Her nævnes, at stamfaderen til den senere så udbredte gartnerslægt, var Jens Nikolaj Døllner, f. o.1670, død 30/3 1745, der først var gartner på Charlottenborg og derefter på Blaagaard. Han var gift (1.) med Rebecca Fedt (Død 1711) og gift (2.) med Anna Agnete Høne (Død 12/10 1735).	Døllner, Gartner Jens Nicolai (I274)
1995	Jens Nielsen Bang, Købmand, Borgmester, Ca. 1465 – 1531 Assens, 66 år Første gang nævnt i 1496. Han deltager dette år og frem til 1515 i Assens kirkes administration. 1514-1526 er der bevaret et stort antal breve med hans segl: et skjold med en lodret pil forsynet med en tværstreg. Hans efterkommere anvender som våben tre stjerner over en halvmåne. I et regnskab over Kronens indtægter 1523-24 omfattende en række adelige personer, byen Odense og et par kirkelige institutioner findes Jens Bang anført for 6 mark og 6 skilling. Dette tyder på, at han havde adelig status. I 1511 betegnes han rådmand, og han får Kancelliets tilladelse til at udføre 200 øxne. Det følgende år får han brev på at måtte udføre 100 øxne. Fra omkring 1514 og til sin død 1531 var han borgmester, afbrudt kun af en kort periode som »skultus« i Christian II's sidste regeringsår. Fik 1530 livsbrev på det gods, som lå til Sanct Gertruds alter i Assens, og det følgende år (uden dato) fik »Elsze Bangs«, Jens Bangs efterleverske, forleningsbrev på tre haver i Assens, som hendes husbond havde haft.	Bang, Købmand, Borgmester Jens Nielsen (I1964)
1996	Jens Nielsen til Od levede d. 21.02.1344, hvor han var vidne ved Viborg Landsting i en sag mellem tidl. drost Peder Vendelbo og ridder Jens Nielsen af Kaas, men var død inden 3.4.1345, hvor hans enke, børn og svigerbørn endligt afsluttede boet efter ham. Af retsprotokollen fremgår, at Jens Nielsen af Od mindst må have ejet Od Herregård (der deltes mellem søn og svigersøn), Dalgaard (der blev overtaget af den anden søn), Østergaard, gods i Kærrestrup og 8 landsteder.	Nielsen, til Odgård Jens (I4050)
1997	Jens Nielsen til Od optrådte som vidne ved Viborg Landsting i 1325 og 1333. Jens Nielsen til Od´s segl på ovennævnte dokument fra 1325 er beskrevet i Langebeks Diplomentarium. Langebek anfører, at seglet svarer til Arenfelds våben, en ørn med udfoldede vinger	Nielsen, til Odgård Jens (I4050)
1998	Jens Nielsen, Færgemand på Havnø, 75 år	Færgemand, Jens Nielsen (I892)
1999	Jens og Hansine blev gift 2 mdr efter andet barns fødsel.	Christensen, Arbejdsmand Jens Eriksen (I3015)
2000	Jens og Mette fik en datter som døde 1 år gammel. Den næste datter fik efter traditionen samme navn. 14 dage efter hendes fødsel døde Mette.	Madsen, Gaardmand Jens (I2194)