Notater: Andersaner

Match 2,001 til 2,050 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
2001	Jens Ovesens hustru i Øster Halne. 60 år	Nielsdatter, Dorothea (I2816)
2002	Jens Pedersen Strange	Pedersen, Jens (I2245)
2003	Jens Pedersens Datter i Oesby, Kirsten	Jensdatter, Kirsten (I3353)
2004	Jens Peter Petersen, Møller, Ejer af Munke Mølle 1852 Tønder – 1935 Ubberud, Odense, 82 år Han var nr 4 af 4 børn. Søn af en møller og købte 29 år gammel i 1881 Munke Mølle. Af den ældgamle vandmølle skabte han på få år en af Danmarks mest moderne, dampdrevne handelsmøller. I 1905 blev møllen flyttet til Odense Havn.	Petersen, Møller Jens Peter (I1009)
2005	Jens Poulsen af Hostrup 71 år begraven.	Poulsen, Jens (I2778)
2006	Jens Poulsen Søervad, Præst 1553-87 i Vinding 1528 Søervad, Vinding – 1610 Vinding præstegård, 82 år Jens Poulsen Søervad havde et usædvanligt livsforløb, hvilket har givet anledning til en række optegnelser. En hovedkilde til vor viden om manden er Terkel Dorschæus, den senere præst i kaldet, der i en indberetning for året 1766 til Biskop Block i Ribe fortæller fælgende: "om sl. hr. Jens Poulsen Søervad haver sl.fader efter forrige præsters og ældgamle folks beretning fortalt følgende: "Da bemeldte Jens Poulsen Søervad i sin alders 17. år stod og gravede tørv i sin faders hede, lagde han sig til hvile på jorden for at hvile lidet og faldt i søvn. Der han nu opvågnede i sin drøm, da, af frygt for soldateri - som faderens sted Søervad var en mensalgård til Aulum præstekald og bondeskylden tilhørte Udstrup, som baron Juel på Lundbæk ejer - kastede han spaden bort fra sig i heden og løb i samme klæder, som han havde på, bort til Ribe skole, hvor daværende rektor Ripens: som hørte og mærkede hans lyst ad studio, samt hans lærvilllighed og flittighed, antog ham til godtfolk der i byen, som både fødte og klædte ham og siden hjalp ham med klæder og penge til akadamiet, eftersom han hos rektor var vel antagen og af ham især afholdt formedelst hans utrættelige flid. Da han var bleven student, antog han condition i Sjælland, indtil han tog ex philisophie og siden sin attestas. Så snart han var bleven klar af akadamiet, og han havde sat det lidet, han havde, i bøger, sendt han sin koffert med en skipper til Århus og resolverede selv at gå til fods gennem Sjælland og Fyn af mangel på penge kunde han ikke tage til Århus og betale fragten og få sin koffert derhjem, desårsag han til fods arriverede her til Søervad en Løverdag aften sildig og bad om logement af sin gamle far, som da sad udi sin høje alderdom i kakkelovnskrogen, hvilken sønnen endnu kunde kende. Denne gamle "Pater morosus" ‎(d.e. egensindig)‎ nægtede ham straks logemente, og da sønnen indstændig bad derom med gråd i øjnene over hans ukendelighed, bekræftede den gamle med ed, at han ej vilde have ham i huset læggendes dette til, at han ikke kunde vide, hvad for en landløber han var. Sønnen brast udi modige tårer og spurgte, om han dog ikke kunne kende ham og sagde, at han var hans søn, som den tid løb bort. Faderen vilde ikke tro sligt og svor på, at han aldrig havde set ham og sagde, at det var en stor løgn, han vilde trykke i ham, og denne gamle fader berettede da til sidst, at han havde vel haft en søn som sikkerligen af frygt for at blive hentagen til soldat bortrømte, men han troede vist at han var slagen ihjel og omkommen etc. På det, at faderen kunde blive skilt ved han, bad han, at de vilde spænde for vognen og køre ham til præstegården. Præsten her tog da vel imod ham, og efter at han havde set og læst hans gode attestata beholdt han her hos sig, tog ham til cappelan og siden hjalp ham til brødet her. Siden blev denne gamle fader med besværlighed persvaderet til at tro på sandhed, at kendes ved sin søn, at glæde sig hjertligen og at prise gud for sin nådige forsorg etc. Denne gamle fader døde året efter sønnens hjemkomst, og efter at han var blevet præst her til stedet 1558 den 10.maj. Hr. Hegelund, der har fortalt historien mere end 100 år for Dorschæus, lader Jens Poulsen løbe til Viborg skole, hvor biskoppen hjalp ham; efter fuldendt akademisk løb blev han først feltpræst, siden medhjælper hos hr. Ib i 6 år og til sidst sognepræst i sit fødesogn, højlig beundret af slægtninge og bysbørn." Det fortælles endvidere, at Jens Poulsen Søervad den 11.april 1560 tog til Aulum Præstegård, hvor han friede til den 12 årige Mette Jensdatter med hvem han den 9.november samme år drak fæstensøl, og til hvem han den 6. juni 1563 blev viet. Det fortælles videre, ægteparret levede tilsammen i 20 år og avlede 17 børn, 8 sønner og 9 piger. Hun døde 14 dage efter at have født det sidste barn den 28.november 1582 og blev begravet St.Andreæ opstandelsesdag. Videre fortælles det, at Jens Poulsen datter Else blev gift med præsten Niels Pedersen, som blev Jens Poulsens hjælpepræst i Vinding. Jens Poulsen tænkte dog ingenlunde på at lægge op men gik tilmed på frierfødder, og 1584 stod hans bryllup i Vinding Præstegård med Anne Jens Kone fra Lystbæk. Hun var født 10.maj 1528, og hun døde den 18.maj 1602.	Søervad, Præst Jens Poulsen (I1877)
2007	Jens Rasmussen Enemærke	Rasmussen, Gårdmand Jens (I4484)
2008	Jens Rasmussen Laasbye, Købmand, Borgmester i Århus 1679-95 1643 Århus – 1695 Århus, 52 år Han fik borgerskab som købmand i Århus 1663. I århus var borgmesteren udpeget blandt købmændene og der var 2 samtidig. Jens var kirkeværge for Århus Vor Frue Kirke. Ligsten i Århus Vor Frue Kirke. Hans søn Peder Jensen Laasbye blev senere borgmester i Århus. Jens ejede efterhånden 3 gårde ved siden af hinanden på Lilletorv/Immervad. I 1682 blev hans gård ”Over Broen” på Immervad takseret til 472 Rigsdaler. ”Nygårds sedler” skriver: 1686 i juni tog tyrken i Kanalen hans skib ”ForgyldteLøve”. ”Tyrken” var algierske sørøvere der hærgede helt op til Island. Borgmestergården fra 1597 blev ombygget flere gange inden den i 1907 blev flyttet til ”den gamle by” hvor julekalenderen blev indspillet i 1979 og borgmesteren gik og ventede på nyt om et skib fra Indien med varer. Ved hans død omtales følgende af hans skibe: "Appelboon", "Fides", "St. Johannes der Dopper" og "Helboe Skuden". Hans bo vurderedes efter hans død til 16000 rigsdaler. Sølvtøj, guldkæder og malerier med flere kostbarheder hørte til hans indbo.	Laasbye, Købmand, Borgmester Jens Rasmussen (I339)
2009	Jens Rasmussen og Mette M. Mortensdatter, Datter Mette af Over Barrit døbt 20 marts	Jensdatter, Mette (I1640)
2010	Jens Slet til Gudumlund, Bogensholm og Ottersbøl	Slet, Godsejer Jens (I1967)
2011	Jens Sonnichsen Møller, Gårdmand 1720 Sønderho – 1796 Sønderho, 76 år Blev gift i 1744 med Anne Jensdatter der døde i 1746. 1747 giftede han sig igen.	Møller, Gårdmand Jens Sonnichsen (I1155)
2012	Jens søgte og fik erindringsmedaljen for deltagelse i krigen 1848-50. Han var underkorporal og blev ikke såret. Se dokumenter.	Steffensen, Gårdmand Jens (I198)
2013	Jens Sørensen af Høgedal 60 Aar.	Sørensen, Bonde Jens (I3877)
2014	Jens Sørensen Winther, Købmand, Rådmand, Kirkeværge 1607 Århus – 1670 Århus, 63 år Født 1607 i Århus. Død sammesteds 1670. Begravet i domkirken, ( nogle mener Vor Frue) hvor epitafium over ægteparret endnu findes ??, med følgende indskrift: "Her nedenfor Huiler erlig agtbar och wel-fornemme Mand Jens Sørensen Winther, fordomb Borger och Handelsmand Her udi Aarhus och denne Kierchis Værgere udi 22 Aar, som døde salig udi Herren Paa S.Hans.s Dag Aar 1670 udi sit Alders 63. Aar. Sambt Hans Kjære Hustrue, ærlig Dyder-rig och Gud elskende Qvinde Mette Rasmusdatter Thestrup, som och salig udi Herren hensoff den l3.Apr.1699 udi sit Alders 77. Aar. De leffvede tilsammen meget Kjærligt, ærligt oc chri¬steligt udi 27 Aar och af Gud imedens velsigned med 8 Sønner och 4 Døttre, aff huilcke 5 Sønner och 4 Døttre allerede ere udi Guds Gjemme - och huiler her hos Fæderne, indtil Frelse¬rens Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse - Anno 1675". Han fik 1643 borgerskab som handelsmand i Århus, og var fra 1655-1661 tillige rådmand i byen. Han var ifølge Rasmus Winthers slægtebog "så redelig en Handelsmand, at, da der var tændt Ild i hans Huus, og det hafde Anseelse, at alting skulle gå under ved Brand, lagde hand for allis Øyne sine Hænder sammen, og i al Ydmyghed bad, at det hand eyede af det Timelige maatte uden Rædning brænde, der som hand mod sit Vidende haffde handlet uredeligt, saa viit hand var en Handelsmand: Men dersom Guds Barmhiertighed hafde fundet Redelighed i Hans Handel, bad hand at Ilden måtte dæmpis, huilcket ogsaa skeede".	Winther, Rådmand Jens Sørensen (I341)
2015	Jens Steffensen, Fæstebonde 1823 Revninge – 1894 Asperup, 71 år Da hans ældre bror Johan blev gift fik de en pige Maren i huset. Jens forelskede sig i hende. Hun var 13 år ældre end Jens og en livlig pige med et ivrigt temperament. Det passede ikke Jens familie der var religiøse. Han var lige blevet soldat og rejste til den slesvigske 3-års krig og var kun hjemme på orlov og om vinteren. Jens holdt på Maren og et år efter krigen blev de gift. Jens fæstede en gård under Lundsgård og boede der i 30 år og fik 2 sønner, Niels og Steffen. I 1875 døde Maren og de næste 5 år havde han 2 husbestyrerinder. Den 3. var Ane Cathrine som han giftede sig med. Hun var 23 år yngre men de havde et godt liv sammen. Jens byttede gården med en ejendom på Munkebo Mark som hans søn havde giftet sig til. Her fødtes Kristian og Maren. I 1887 købte de i stedet et boelssted på Byllerup Mark ved Nr. Åby hvor Johan blev født. Han blev venner med friskolelærer Olav Nielsen og børnene gik i friskole. 1894 byttede han huset med en lidt større ejendom på Asperup Mark. Men Jens fik kræft og døde samme år, da Johan var 7 år.	Steffensen, Gårdmand Jens (I198)
2016	Jens Steffensen, Fæstebonde, Husflid 1753 Aunslev – 1835 Revninge, 82 år Jens var den 4. søn i børneflokken og mindst blandt brødrene, dog 6 fod høj, stærk og kraftig. Af natur lidt heftig og opfarende, dertil stærkt sammenholdende, derfor kan forstås at han kom ud over faderens små kår og kom i besiddelse af en fæstegård på Ullerslev Mark. Det var i årene omkring 1788, da Landbokommissionen fik til opgave at udskifte jordene således at hver bonde nogenlunde fik sin jordlod samlet. Jens Steffensen var en af dem der følte sig så dårligt behandlet at han skubbede landmåleren i en tørvegrav. Dette blev ikke taget nådigt op af herskabet eller øvrigheden. Efter nogle retssager blev han sat ud af gården. Han var vistnok uden gård nogle år og klarede sig med husflid, han var nemlig snild og fingernem og lavede skeer, skuffer, koste og skrubbere. Efter at have været gårdmand i Revninge mange år lavede han igen husflid som aftægtsmand. I 1795 fik han fæstebrev på gården Jershave i Revninge. Han var den første fæster på gården som havde været en gammel hovedgård, ruinerne af hovedbygningen lå der endnu. Jens brød det hele ned og opførte et nyt bindingsværkshus af materialerne. Han var en streng og hårdhåndet opdrager af sine børn ned legemlig tugt længe efter konfirmationen. Den ældste søn Niels overtog fæsteretten i 1822, men han måtte trækkes med Jens på aftægt i 13 år.	Steffensen, Bonde Jens (I94)
2017	Jens var 10 år da hans far døde og 16 da moderen døde. Han arbejdede på Havnø og har sansynligvis været Færgemand, som sin far og søn. I hvert fald boede han i færgehuset. "Færgen" var en robåd på fjordens smalleste sted. Havnø hage.	Jensen, Husmand Jens (I839)
2018	Jens var 17 år ældre end Mette. De fik 5 børn. 3 piger og 2 sønner.	Nielsen, Mette (I1995)
2019	Jens var 41 år da han blev gift med Mette Marie på 26. Måske var han den Jens der blev døbt Nov 1757 som søn af Rasmus Lauridsen.	Rasmussen, Gårdmand Jens (I4484)
2020	Jens var ældst af 7 søskende	Hansen, Tømrer Jens (I3441)
2021	Jens var ca 24 år da han blev gift med Mette. De fik hurtigt 3 børn. Mette og et nyfødt barn døde og 2 søn Peder kort efter. Jens giftede sig igen med Johanne og fik 4 børn mere. En søn Peder døde også 2 år gammel.	Christensen, Skrædder, Husmand Jens Peter (I2066)
2022	Jens var daglejer og blev som 22 årig gift med 6 år ældre Jensine der var enke med 2 børn. Da han var 65 hængte han sig.	Nielsen, Daglejer Jens (I137)
2023	Jens var enkemand da han blev gift med 18 år yngre Else i 1801.	Jensen, Smed Jens (I894)
2024	Jens var gårdmand på gården Enemærke. Han fik derfor tilnavnet Enemærke og det blev slægtsnavn for familien.	Rasmussen, Gårdmand Jens (I4484)
2025	Jens var møller og blev gift med Dorthe, som havde 3 børn af første ægteskab med Laurids, som også var møller. Måske på samme mølle i Lundum. Sønnen Peiter overtog fæstet af møllen og sønnen Niels blev møller i Rask Mølle = Navlhale Mølle.	Nielsen, Møller Jens (I4288)
2026	Jensen, Christian, Bogøvej 2, Lindelse, 87, (maj 1994).	Jensen, Fodermester Kristian Arthur (I2120)
2027	Jensen, Ole, kleinsmed, Havnegade 28, Rudkøbing, 63. + 30/1-2015.	Jensen, Klejnsmed Ole (I2117)
2028	Jensen, Tage, Garverstrædet 2C, Rudkøbing, 75, (jan. 2003). + ?/11-2002.	Jensen, Arbejdsmand Tage (I2118)
2029	Jensine Krebs	Fløjstrup, Jensine Christine (I138)
2030	Jensine var nr 2 af 6 søstre. En broder døde som 1-årig. Da hendes far var gartner boede de både på Fyn, Randersegnen og rundt på Holbækegnen.	Fløjstrup, Jensine Christine (I138)
2031	Jep Christensen Skrædder. Jep Christensen Mølgård. Han havde mange tilnavne da faderen var skrædder på Mølgård.	Christensen, Gårdmand Jep (I4074)
2032	Jep Nielsen Buch, Væbner, Bonde, 1420 – 1509, 69 år Jep Nielsen Buch , født ca. 1420, var væbner (lavadelig selvejerbonde, der fik fri bolig dvs. selvejergård mod at drage i leding (krigstogt) for kongen, samt en ridders følgesvend., og gårdmand i Nagbøl. Han var således en betydningsfuld mand. Han var gift med Mette Anchersdatter, måske datter af væbner Ancher Knudsen. De havde Nagbølgård ca. 1440-1450. Jep Buch skulle før 1448 have fået stadfæstelse på ejendomsretten med særlige privilegier på sin gård i Nagbøl, men figurerer i 1468, hvor han sammen med sin bror Iver Nielsen Buch medbesegler og da med geddebukkehoved i sit våbenmærke. Jep Buch nævnes som Tingsvidne på Andst Herredsting i jini 1468. (citater fra Skanderup Sogns Historie.	Buch, Væbner Jep Nielsen (I388)
2033	Jep Olufsen opførtes i matriklen 1688 som fæster af Gården nr. 7 i Helberskov Hartkorn 7-4-3-1. Førhen Mariager klosters ejendom, nu Havnø.	Olufsen, Fæstegårdmand Jep (I917)
2034	Jep Orre Kommer måske fra sognet Årre.	Orre, Jep (I1555)
2035	Jep Sørensen, fæstegårdmand, 1706 Lønne – 1781 Lønne, 75 år Jep Sørensen var fæstegaardmand i Lønne by og sogn, og han blev trolovet den 28. januar 1733 og gift den 8. marts samme år. ( Hafde Konge Brev) Jep Sørensen af Lønne sogn i Riberhus amt, ægteskabs bevilling i tredie led. G. ?? at de herom efter allerunderdanigst givet ansøgning og begiæring , allernådigst haver bevilliget og tilladt saa og hermed bevilge og tillade at Jep Sørensen og Else Nielsdatter bønderfolk af Lonieheede i Lonie sogn Riber huus amt i vort land worne Jylland maa udi Ægteskab sammenkomme, uanseet, at de skal være hinanden udi i tredie leed beslægtet. Dog skal de først paa behørige ?inder beviisligt geøre, at de hver andre eij nærmere end som her?ven er anmeldet udi i slægt eller svogerskab. Frederiksborg den 9 januar 1733. Ved vielsen bliver han kaldt Jeppe. Han ses i jordebogen 1748, at være fæster af en kvartgård på Lønne hede med et hartkorn på 1-1-3-1, hvis ejer var Hennegård. I 1762 nævnes han som Foged for Ribe Domkirke- og Hospitals Gods i Vester Horne Herred.	Sørensen, Fæstegårdmand Jep (I1068)
2036	Jeppe Christensen Aftægtsmand hos Gårdmand Jens Pedersen. Tøndering ( Hans svigersøn), 85 år.	Christensen, Gårdmand Jep (I4074)
2037	Jeppe Christian Sørensen, Husmand, Fisker 1855 Aargab –1940 Hjerting, 85 år Jeppe Chr. Sørensen og Johanne Madsen blev gift i 1875 i Oksby Kirke, den sidste stråtækte kirke i Danmark og flyttede til Langli, hvor hans far havde købt en ejendom til dem. Jeppe Christian Sørensen kaldtes Kongen af Langli. Startede som fisker på Langli i 1875, men nærede betydelig interesse for landbruget og opdyrkede en stor del af øen. Senere havde han en stor ormeeksport i Hjerting. Han skaffede skole til Langli og var øens post gennem 26 år. Foruden at have reddet to af sine egne børn fra druknedøden har han også været med til at redde 6 andre.	Sørensen, Husmand, Fisker Jeppe Christian (I1039)
2038	Jeppe Jensen af Brockholm og Anne Marie af Grettrup forlovede 19 januar og Copulerede 22 marts.	Familie: Jeppe Jensen / Anne Marie Nielsdatter (F1373)
2039	Jeppe overlevede 4 koner, som fødte ham 14 børn. Marie var 10 år ældre og fødte 7 børn. De var gift i 28 år. Nr. 2 Giertrud var 28 år yngre, fødte 3 børn og døde efter 7 år, da den yngste var 3 år. Anne Marie var 29 år yngre, fødte også 3 børn og døde efter 6 år, da den yngste var 1 år. Ane Kirstine var 21 år yngre og fik 1 barn da hun var 42 og Jeppe 63 år. (Der var vel også børn nok.) Hun havde en søn af første ægteskab. Hun døde efter 14 år, 2 år før Jeppe. FT 1787 Snøde. 5 børn hjemme. FT 1801 Snøde. 1 datter af første ægteskab og 2 af andet.	Pedersen, Husbonde Jeppe (I3666)
2040	Jeppe Sørensen 1723 Rynkeby – 1796 Rynkeby, 73 år I slægtsbogen omtales han som Ib Sørensen. Hans datter kaldes i folketællingerne Jeppesdatter. Jeg fandt ingen Ib, men derimod Jeppes fødsel og død.	Sørensen, Gårdmand Jeppe (I103)
2041	Jeppe Sørensen, Husmand, Fisker 1790 Stavning – 1871 Holmsland, 80 år Han var opkaldt efter sin morfar og blev kaldt Jeppe Stavning efter byen. Han var udlært som bødker, men meget fingersnild så han kunne lave alt muligt. Ved siden af var han også landmand og fisker. Giftede sig da han var 21 år med Kirsten der var et par år ældre og de kom til at bo i Årgab hvor hun var fra. Det fortælles at han var så stærk at han kunne holde en hest i halen så den hverken kunne sparke eller løbe. Da Danmark var allieret med Frankrig måtte Jeppe deltage i Napoleons togt mod Rusland. Ca. 1812-1819. Af 300.000 soldater overlevede kun 10.000. Han havde et ar på kinden efter slagsmål med en kosak. Han boede som aftægtsmand hos sønnen Søren Peder fra 1850.	Sørensen, Husmand Fisker Jeppe (I1188)
2042	Jernbanen Århus-Randers blev bygget 1859-1862, Randers-Grenå i 1874-1877 og Randers-Hadsund i 1881-83, så måske har han arbejdet på en af dem..	Sørensen, Jernbanearbejder Jens (I226)
2043	Jes Hansen Ca. 1601 Sønderho – ca 1625. Ca 24 år Han nåede måske ikke at se sønnen Hans. Han druknede sansynligvis.	Hansen, Fisker Jes (I1560)
2044	Jes Hansen Kjærgård døde 7/4 1641 og blev begravet i Sct. Catharinæ kirke. En tingdom 6/6-1654 bestemmer at JHKs bo skal rigtigt registreres af de to overformyndere Christen Hansen og Ib Nielsen som samtidig er JHKs svogere. Af hans skifteopgørelse, som sluttedes 26/8 1652, fremgår, at han havde mange tilgodehavender hos folk af alle samfundslag, og at han havde ydet ret store lån til både borgere, bønder, gejstlige og adelige, samt at han foruden sit adelhus (det hus, hvori han boede) havde adskillige huse og stalde. Ejendommene alene blev ansat til 1.928 sletdaler. lalt efterlod han sig 8.438 sletdaler. Det lyder ikke af så meget i vores ører, men sammenholder vi det med Ribe bys regnskab på den tid, kan vi se, at det svarer til ca 1/20 af hele byens formuemasse og ejendomsvurdering. Eller en anden måde at anskueliggøre det på: Den højest lønnede embedsmand i byen, byfogden, havde en årsløn på ca 50 sletdaler. I skiftet nævnes syv børn: Mads Jessen Mulvad, Maren Jesdatter Kjærgård Mulvad, Hans Jessen Kjærgård Mulvad, Peder Jessen Mulvad, Birgitte Jesdatter Mulvad, Johanne Jesdatter Mulvad, Maren Jesdatter Mulvad (kaldet liden Maren.) På gravstenen i kirken nævnes 8 børn, 4 sønner og 4 døtre. En os ukendt søn må følgelig være død, inden skiftet blev skrevet.	Kjærgård, Købmand Jes Hansen (I3948)
2045	Jes Hansen Mathiesen 1693 Sønderho – 1762 Sønderho, 69 år Hans far døde da han var 3 mdr og moderen da han var 6 år.	Mathiesen, Jes Hansen (I1157)
2046	Jes Nissen Sonnichsen, Skibsfører, 1802 – 1853 Sønderho, 51 år Fører af ”Anne og Christine”, galease 23 kml. Bygget i Sønderho 1831, forlist på Holmsland Klit 19. oktober 1844 og "Mette", galease 24 1/2 kml, bygget i Sønderho 1845, solgt til H. J. Aarre 1849. Ved FT 1834 havde de 1 barn, Mettes mor og hendes søster Maren boede hos dem. Ved FT 1840 havde de 3 børn FT 1845 4 børn, FT 1850 var Mettes mor død. Præsten skrev ved hans begravelse at han havde været krøbling i 5 år.	Sonnichsen, Skibsfører Jes Nissen (I1144)
2047	Jes var 53 da han blev gift med Ingeborg på 16 år.	Kjærgård, Købmand Jes Hansen (I3948)
2048	Jesper Hansen Stampe, præst 1574 Nyborg – 1641 Nyborg, 67 år Han blev student år 1594. Han var Cappellan i Nyborg fra 1596 og sognepræst i Nyborg fra 1622. Da han tidligt blev forældreløs, opdrog byen ham og han blev uddannet på de bedste skoler og universitet. Hans uddannelse fik han på grund af hans forældres fortjenester i byen. Byen valgte ham til deres præst år 1622. Med Jesper Hansen Stampe sank slægten (den adelige Stampeslægt) ned til at leve i borgerlig stand, af den grund at formueomstændighederne var ødelagte, rimeligvis enten som følge af Søren Stampes hengivenhed for kong Christian den II, hvem han fulgte i landflygtighed, - eller og først senere derved, at faderen Hans Stampe, ganske ung faldt i 7 års krigen, som kong Frederik den II førte imod Sverige, og tillige at hans hustru døde ganske ung. I de 3 følgende generationer blev familiens overhoveder præster, indtil i det femte led Geheimeraad Henrik Stampe igen bragte slægten og navnet på sin rette plads. Jesper blev gift med sin kone i 1594 Hun var født omkring 1575 i Gislev. Slægten Stampe føres tilbage til sognepræst i Nyborg Jesper Hansen Stampe (død 1641). Hans sønnesøns søn, provst i Kær Herred, sognepræst til Hammer, Sulsted ogAistrup, magister Jens Henriksen Stampe (1682-1733), blev fader til den barnløse statsminister Henrik Stampe (1713-1789), til sognepræst i Slagelse Frants Thestrup Stampe (1715-1762) og til virkelig justitsråd Oluf Stampe til Skørringe på Falster (1717-1785). Den førstnævnte af disse brødre fik 4. maj 1759 et "Adelsfornyelses-Patent", idet han påberåbte sig en, i øvrigt ganske uhjemlet afstamning "fra de ældgamle Stampers adelige Familie". Den danske Ordbog. De 2 foregående afsnit stemmer ikke overens men er sjove hver for sig. Dem der fører Stampe slægten længere tilbage er ikke enige om personrækken, så den kommer ikke med her. AH	Stampe, Præst Jesper Hansen (I378)
2049	Jette Chrestence Johanne Sørensen 3. maj 1894 Langli – 10. juli 1952 Hjerting, 58 år Født og opvokset på øen Langli beliggende ud for Hjerting i Ho Bugt. Hun var den yngste af 10 søskende og nåede lige at blive konfirmeret, før moderen døde. Hun blev gift som 17-årig og fik 4 børn – Richardt, Hedvig, Hans Christian og Gustav. Senere i livet boede hun Strandvejen 30 i Hjerting, hvor hun kunne se over til sin elskede fødeø Langli. Det var en stor sorg, da hun mistede sin mand i 1941, se ham. Hun lagde sig til sengs i 3 uger, hvorefter hun stod op og fortsatte sin mands ormeeksportør-forretning. Chrestence døde i 1952 af en blodprop som følge af en operation af en hjernesvulst udført af Richard Malmros på Aarhus Sygehus. Senere overtog sønnen Gustav huset på Strandvejen. Huset er nu revet ned, og der står et andet hus på grunden. Chrestence bevarede livet igennem en stor kontakt til sine søskende fra Langli.	Sørensen, Jette Christense Johanne (I1036)
2050	Joachim	Witt, Soldat Smed Jochum Michel (I710)