Notater: Andersaner

Match 2,451 til 2,500 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
2451	Marie Larsen, Ane Marie Alstrup, Inge Marie. Hun optræder med flere navne.	Larsen, Marie (I3729)
2452	Marie Poulsdatter, Mariche. Ca. 1618 - 1677 Assens Hendes far var præst i Assens. Hun fik mindst 6 børn med Niels, faderens efterfølger og giftede sig igen efter Niels død med efterfølgeren Bertel der var 20 år yngre.	Poulsdatter, Marie (I1934)
2453	Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg 1833 Als – 1892 Granslev, 59 år Opkaldt efter hendes farmor. Da alle hendes brødre døde tidligt arvede hun Bidstrup efter sin far. At hendes eneste søster Tychine Andrea Frederikke hed det ”samme” som hendes mand savner jeg en forklaring på. Hun fik 6 børn, som overlevede hende.	de Lichtenberg, Marie Sophie Dorthea (I2209)
2454	Marie Thordsdatter, Ca. 1465 Svendborg – ca 1529, Hun var gift 1. gang med Marcus Mule (nævnt 1486) broder til Christen Mule.	Thordsdatter, Marine (I1824)
2455	Marie var nr 5 af 7 søskende, hvoraf 2 døde som spæde.	Sørensen, Marie (I224)
2456	Marie var som ung tjenestepige og bagerjomfru i Randers. Hun brød sig ikke om arbejdet som tjenestepige og brugte det senere som en art formaning overfor datteren Kirsten. Hvis ikke hun opførte sig pænt kunne hun blive “sendt ud at tjene bønder” Hun blev gift i Randers med Hans. De flyttede som mange på det tidspunkt til København hvor de etablerede sig i en lille lejlighed og fik 6 børn. Først 3 drenge så 3 piger. Marie fik senere leddegigt .	Sørensen, Marie (I224)
2457	Maries broder Jens Poulsen Bang blev præst i Skydebjerg og Orte. I Skydebjerg Kirke hænger et stort epitafium med billede af ham og hans kone. Han fik det opsat 10 år før sin død.	Poulsdatter, Marie (I1934)
2458	Marine fik 5 sønner.	Marine (I1805)
2459	Marine Laust Pedersens Hustru i Quidstrup, hun efterlader sig 7 børn, Maren, som er gift med Eric Jepsen i Flouth, Peder som er hjemme, Nis, som er i Sxxx, Andreas, Peter, Elsbe, Laust, som alle er hjemme, Hendes alder 56 Aar.	Fallesdatter, Marie (I3415)
2460	Marine Sørensdatter Stage, Borgmesterdatter, Ca. 1539 – 1615, 76 år Hun blev gift som 15 årig med en mand på 51 og fik 15 børn. Se Hans Svaning.	Stage, Marine Sørensdatter (I1870)
2461	Martii 4. Peder Michelsen Hoxer og Karen Marie Pedersdatter, Ferslev. Barn Cecilie Marie f. d. 21 jan.	Pedersdatter, Cecilie Marie (I1688)
2462	Martine var ældst af 3 børn. Hendes mor var 29 år og faderen 33, da hun blev født. Martine blev gift da hun var 26 år og fødte tvillinger 2 mdr efter. Det ene barn døde ved fødselen. Hun fik senere 2 børn mere. Martine var godt et år ældre end Hans og døde 7 mdr før ham.	Jensen, Martine (I2131)
2463	Marts 30. 6. Onsdag i fasten begravet Christen Nielsen og hustru Sv. (Svenstrup) Den første Gl. 68 år og den sidste 72 Aar.	Nielsen, Tømmermand Christen (I128)
2464	Marts 30. 6. Onsdag i fasten begravet Christen Nielsen og hustru Sv. (Svenstrup) Den første Gl. 68 år og den sidste 72 Aar.	Gundersdatter, Else (I129)
2465	Måske den Viktor Eduard Hein som blev født i Tranekær på Langeland 5 feb 1877 og døde 24 apr 1940 i Michigan.	Hein, Elektriker Viktor Edvard (I4646)
2466	Måske er han den John Johnson der ved FT i Söndraby N. 10, Oppmanna 1890 var enkemand, jordarbejder og født 1811 i Vånga.	Johnson, John (I4211)
2467	Måske Hans' far	Michelsen, Husmand Peder (I2174)
2468	Måske var han far til Stephan?	Familie: Peder Christoffersen / (F1568)
2469	Maskinarbejder, Artelleriskolen, Dansk Rekylriffelsyndikat, Nordisk Kabel og Tråd. Værkfører.	Larsen, Smed Jens Jacob (I211)
2470	Mathias Clausen Wild	Wild, Fisker, Konsumptionsbetj. Mathis Clausen (I755)
2471	Mathias Moth, Officer, Tjener Ca. 1500 Svavested – Svavested Tjente længe ved hertug Adolfs hof på Gottorp, siden bosat paa Svavested.	Moth, Tjener( hertug Adolf) Mathias (I415)
2472	Mathias Sass, Hospitalsforstander i Haderslev Ca. 1575 - eft. 1608	Sass, Hospitalsforstander Mathias (I413)
2473	Mathias Schmidt von Eisenberg, Borgmester i Görbitz Død efter 1599	von Eisenberg, Borgmester Mathias Schmidt (I1979)
2474	Mathias Von Moth, læge, 9. mar 1567 Flensborg – 1642 Flensborg, 75 år Mathias blev gift med Ingeborg Jørgensdatter den 30-9-1599 i Rendsburg, Slesvig og fik en søn. Mathias blev gift med Anna Kock , datter af Hans Kock den 21-8-1603 i Flensborg og fik 2 døtre. Han var livlæge hos kejser Rudolf og måtte af konfessionelle (religiøse) grunde forlade tjenesten. Han bosatte sig som læge i Flensborg.	von Moth, Livlæge (Kejser Rudolf) Mathias (I406)
2475	Mathis var 51 år og hun 24 år da de blev gift og de havde en datter på 1 år. Der kom 2 piger mere inden han døde 1793 efter 8 års ægteskab. Hun giftede sig med snedker Søren Jacobsen Wiberg og fik 3 børn mere. Den første søn blev opkaldt efter hendes første mand.	Kaas, Anna Margrethe Jensdatter (I756)
2476	Matz Jensen Ca. 1613 – 1645 Sønderho, ca 32 år Matz giftede sig i 1639 med Sidsel Jepsdatter der var ca 18 år. Hun døde 3 år efter. Så giftede han sig med Maren Jepsdatter, der kunne være Sidsels 4 år ældre søster i 1943. Og døde selv 2 år efter.	Jensen, Matz (I1533)
2477	Mærsk-navnets oprindelse skal findes i landsbyen Mersk (NB: Beliggende i marsken ude mod Ballum - evt. mellem Ballum og Misthusum), som blev ødelagt af den store stormflod i 1634. I Riberhus Lensregnskaber optræder Mersk som en landsby med 4 gårde, som i jordebogen for 1593/94 beboes af: Gård nr. 1: Peder Feddersen Gård nr. 2: Hans Ibsen og Niels Ibsen Gård nr. 3: Thomas Pedersen og Fedder Pedersen Gård nr. 4: Ib Pedersen Efter stormfloden i 1634 blev de 4 gårde ikke genopbygget, men jorden har givet fortsat været dyrket, idet de fortsat i nogle år optræder efterfølgende i lensregnskabets jordebøger. Beboerne fra de 4 gårde har så bosat sig på gest-randen - grænsende op mod marsken, nok primært i Ballum området.	Mærsk, Husmand Hans Madsen (I2182)
2478	Med hensyn til Anne Andersdatters ( Anders Mortensens datter) herkomst, saa tyder alt paa, at hun var en datter af Anders Mortensen i V.Halne, født 1679, død 1735, hvilken Anders Mortensen maa antages at have været fæster af den senere benævnte Nørlanggaard. Anders Mortensen er utvivlsomt søn af Morten Knudsen i V.Halne, der nævnes i matriklen 1688 som fæster af gaard nr. 10. Morten Knudsen var sikkert broder til den Anders Knudsen, der i matriklen 1688 nævnes som fæster af den senere Nørlanggaard. Det kunne saaledes udmærket passe med, at Anders Knudsen har afstaaet fæstet paa gaarden til sin brodersøn Anders Mortensen, hvis enke saa omkring 1750 har afstaaet fæstet til sin formodede datter Anne Andersdatter og dennes mand Christen Christensen. En nærmere gennemgang af fadderlisterne ved Christen Christensen og Anne Andersdatters børns daab peger i retning af et slægtsskab imellem enten Christen Christensen eller Anne Andersdatter og slægten paa V.Halne Bundgaard, der kan spores meget langt tilbage. Utænkeligt er det saaledes ikke, at Christen Christensen eller hustru nedstammer fra Anders Jensen Mørk i Bundgaard, der ca. 1658 blev gift med Johanne Bertelsdatter Kjærulf, som igennem sin mormor Bodil Hansdatter Mørk har adelige forfædre. Anders Mortensen, der boede i V. Halne, Vadum sogn, og hvis hustru ikke kendes hun kendes i sSø-], er født ca. 1679, og han døde 1735 i V. Halne og blev begravet den 8. juni. Det maa formodes, at Anders Mortensen var en bror til den Jacob Mortensen, der den 4. juli 1721 blev stævnet for herredstinget for sammen med flere andre at have tævet tjenestekarl Laurits Nielsen fra Fogedgaard. I saa fald er Anders Mortensen en søn af Morten Knudsen i V. Halne, hvis enke begravedes den 17. marts 1737, 78 aar gammel. Navnet paa Morten Knudsens hustru kendes ikke, men den omstændighed, at ægteparret havde en søn ved navn Jacob, peger i retning af, at hun kan have været en datter af den Jacob Andersen Kjærulf, der 1637, 1640 og 1643 nævnes som bosat i V. Halne, og som var en søn af herredsfoged Anders Sørensen Kjærulf til V. Holtet.	Mortensen, Anders (I637)
2479	Med hensyn til Benedicte Eriksdatter kan man kun gætte, naar det drejer sig om hendes herkomst. Navnet Benedicte er paa den tid yderst sjældent, og efter tidens navneskik maa det formodes, at hun er opkaldt efter en bedstemor. Hun kan saaledes have været en datter af den i matriklen 1688 nævnte Erik Christensen, møller i Kærsgaards Mølle i Skæve sogn, der igen kan have været søn af den Benedicte Andersdatter Kjærulf, der i værket "Kjærulfske Studier" nævnes som ung og ugift i 1643, og hvis skæbne forfatteren Carl Klitgaard intet har om. Hvis denne afstamningsteori er korrekt, er Benedicte Eriksdatter et oldebarn af den Anders Sørensen Kjærulf, ejer af gaarden V. Heltet i Ajstrup sogn, der en tid var herredsfoged, og som er kendt for sit førerskab af den vendsysselske bevægelse for 1627 at holde de kejserlige tropper ude af Vendsyssel.	Eriksdatter, Benedicte (I2792)
2480	Meilgård	Børresen, Solodanserinde Karen (I2268)
2481	Meilgård, Glæsborg Randers	Soelberg, Edle Catharina Severina (I327)
2482	Melchior Albinus, Witte, Præst, 1591 Echernførde – 1658 Satrup, 67 år Sognepræst i Satrup, 6 km øst for stolt. Melchor WITTE (lat. ALBINUS) var præst i Satrup (Angeln) fra 1620-1658, altså under 30års krigen, hvor hele området blev plyndret og kirke og skole blev ødelagt. Satrup Var hans første og eneste embede. Melchior WITTE var ifølge sin gravsten født i Echernförder 02.11.1591. Hans forældre var Johann Witte og Margaretha Brügmann. I. ægteskab 17.06.1621 med Margaretha Preusin, født. 02.12.1600, død. 01.02.1637 i barselsseng, datter af Daniel Preusin og Abel Bock; 4 sønner og 3 piger. II. Ægteskab med Matthias Werkmeisters efterladte enke Elisabeth (Elsche), død. 1647. Melchior WITTE døde 28.11.1658. Sønnen Daniel ALBINUS blev sin fars efterfølger i embedet. Melchior var gift 3 gange.	Albinus, Præst Melchior (I1929)
2483	Melchior Borchgrevink, 1572 Tyskland – 1632 Roskilde. Ca 40 år Melchior Borchgrevink ble ansatt ved Fredriks IIs Hofkapel samtidig med faren.Var en eminent musikalsk begavelse ble allerede 1596 øverste leder af Christian IVs Kapel.I mars 1599 reiste han på Christian IVs bekostning til Italia for å studere musikk hos Giov.Gabrieli i Venedig.Ble i 5.5.1600 utnevnt til Hoforganist.I November samme år fikk han en hedersgave og 4.8.1601 fikk han Kongens Kontrafei en meget stor hedersbevisning på den tiden.Omtrent samtidig fikk han en plass i Roskilde som heter"Sigfrieds Præbende".Han utgav 1605-06 på Henrik Waltkirchs forlag i Kjøbenhavn en samling femstemmige Mangrialer"Giardino Nuevo"i 2 bind.I 1607 utga han IX Davids salmer med 4 stemmer dette verket er gått tapt.Hans musikalske arbeider nød høy anseelse også utenfor Danmark.I Hamburg samme år utkom der en samling instrumentalstykker,84 dansemelodier hvor av Melchior hadde komponert 5 stykker.I Januar 1618 ble han også dirigent for Sangkoret. Sannsynligvis har han levt sine siste år i sitt hus i Roskilde hvor han døde 20.12.1632 gift med Magdalene Erichsen som døde ca,1640 datter av August Erichsen som var kongens sekretær.De fikk 5 Barn: Hoffkapellmester. Ble med Bonaventura Borchgrevink til København i 1587, men returnerte ikke med ham til Tyskland og fortsatte som musiker ved Frederik IIs hoffkapell. Han ble raskt forfremmet og i 1596 den øverste leder av Christian IVs kapell, i 1618 også øverste leder av hoffets sangkor. Melchior var blant de "geseller" Bonavnetura bragte med seg til København. Han blir beskrevet som gutte- eller diskantsanger og kan neppe ha vært stort over 15 år gammel [Dvs. født ca. 1570-72]. Men Melchior kan også ha vært noen år eldre og at han sang kontratenor. Uansett, han var ung da han måtte stå på egne ben. Livet for de unge ved hoffkapellet var neppe noen dans på roser, så det må ha krevet adskillig viljestyrke, karakterfasthet og målbevissthet av den unge Melchior å komme seg opp og frem. På Frederik IIs tid besto Den kongelige musikketat av tre avdelinger: Trompeterkorpset på 15 mann, hvorav seks beredne, hadde sin plass i prosesjonene hvor de fremførte fanfarene. De fulgte også kongen i krig og tjente som herolder og kurérer. Instrumentistene, ni ialt, var kongens orkester. De spilte taffel- og annen underholdningsmusikk, f.eks ved statsbesøk. Sangerne eller rangerte høyest. De ble ledet av en kapellmester og hadde som hovedoppgave å medvirke ved gudstjenestene i slottskirken. Koret besto av fire tenorer, fire alter, fire basser og åtte diskantister eller guttesangere. De siste gikk i lære hos kapellmesteren. (Norsk Kilde)	Borchgrevink, Hoffkapelmester Kbhvn Melchior (I1797)
2484	Melchior Zeise, Ca.. 1600 - Schlesien, nuværende Polen Mindst en søn blev guldslager i København	Zeise, Melchior (I1938)
2485	Men nu er vi nået til året 1735. Og nu dukker en mand op på egnen ved navn Frederik Munk, somme steder , Frederik Severin Munk. Vist lidt finere. Vi der beskæftiger os med slægtsbogen, viste ikke tidligere hvem han var, eller hvor han kom fra, men det ser vi nu. Han er søn af Søren Lauridsen Munk og har flere søskende og er vistnok født i Aalborg, og det var i 1702. Frederik Munk er den mand, som nu kommer ind i slægten, hvorved det nu bliver en Munkslægt hel ned til de nulevende, hvorved han faktisk bliver vor stamfader. - Han er altså 33 år, og som jeg har skrevet tidligere ide først skrevne bøger, så har han fået sm gang på gården, er livlig, som dog er noget, jeg gætter mig til. Men han har altså faet sin gang på gården, og det ender altså med, at den nu 17 årige Karen på Ouegaard, datter af Las Chnstensen og Anne Nielsdatter skal have et barn ved ham Og så vidt det forståes, har der stået ikke så lidt gny om den begivenhed. Men det ender da med, at Karen får sin Frederik. Og dette læses i Oue kirkebog således: Viede 26. September 1735 Monsior Friderik Munck og Jomfru Karen Larsdatter efter kongelig allernaadigste Bevilling. Efter giftemålet blev Frederik Munk med sin purunge frue på Ouegaard. Og et lille stykke ind i det nye år 1736 kom barnet til verden, en dreng. Og den 16. febr. blev han døbt i Oue kirke som nedskrives efter kirkebogen i Oue og lyder således: “monisior Friderick Munkis Barn fra Ouegaard, døbt og kaldet Lars Severin Munck, baaret af Assessor Lassens Frue på Ouegaard. Faddere: Assessor Lassen, Niels Jensen Haslund, Jonas Vivebro og Kjæreste, og Jomfru Munk fra Ouegaard”.	Munch, Kammerraad Friedrich Severin (I298)
2486	Mette Andersdatter 1809 Sønderho – 1876 Sønderho, 67 år 1 søn opkaldes Sonnich efter farfar, 2. Søn Anders efter morfar 1. Datter Kjersten efter mormor. 3. søn Niels fører denne slægt videre.	Andersdatter, Mette (I1145)
2487	Mette Anthonisdatter 1697 Sønderho – 1762 Sønderho, 65 år Hun fik 8 børn, 2 døde som spæde.	Anthonisdatter, Mette (I1158)
2488	Mette blev gift 1783 da hun var 27 år og Povel 60 år. De fik en søn 7 år efter, som var 2 år da Povel døde. Hun giftede sig 3 mdr efter med Niels, der var 4 år yngre.	Espensdatter, Mette (I4149)
2489	Mette blev gift med Jens da hun var 28 år. 9 mdr efter fik hun første søn Christen og 1 1/2 år efter den anden søn Peder. 2 år efter fødte hun en dødfødt datter som kun var halvbåren. Hun døde selv dagen efter. Få måneder efter døde sønnen Peder.	Johnsdatter, Mette (I2067)
2490	Mette boede efter Oles død hos den ældste søn Christen til hun døde 92 år gammel ( i 28 år).	Enevoldsdatter, Mette (I1195)
2491	Mette Christensdatter 1785 Jerne – 1824 Jerne, 39 år Fik mindst 8 børn.	Christensdatter, Mette (I1085)
2492	Mette døde 14 dage efter datteren Anne Maries fødsel, 29 år, 2 mdr, 3 uger, 2 dage.	Michelsdatter, Mette (I2195)
2493	Mette fik 11 børn på 19 år. Fra hun var 21 til hun var 40 år. 2. barn døde som 2-årig. 2 børn døde kun 3 uger gamle. De blev "erstattet" året efter af nyt barn med samme navn.	Jensdatter, Mette (I1640)
2494	Mette fik 6 børn over 12 år. Den ældste levede kun 5 dage. Derfor fik den næste samme navn.	Nielsdatter, Mette Kirstine (I4554)
2495	Mette fik 7 børn. Hans døde samme år som det yngste barn blev født. Mette giftede sig igen.	Graae, Mette Nielsdatter (I2252)
2496	Mette fik tilsyneladende 3 børn.	Iversdatter, Mette (I1722)
2497	Mette Jensdatter Laasbye, borgmesterdatter fra Århus. 1676 Århus – 1750, 74 år Mette blev gift da hun var 18 år i 1694 med Peder der var 25 år ældre og fik 8 børn i løbet af de næste 10 år. Derefter 6 mere.	Laasbye, Borgmesterdatter Mette Jensdatter (I338)
2498	Mette Jensdatter, præstedatter, 1548 Aulum præstegård – 1582 Vinding præstegård, 34 år. Hun blev gift som 15-årig og fik 17 børn, 8 sønner og 9 døtre, i deres 19 år lange ægteskab. De fleste af børnene levede ikke deres første år ud. Mette Jensdatter døde i barselsseng 34 år gl. efter at have født sit 17. barn. Af de 17 børn blev kun 3 voksne.	Jensdatter, Mette (I1878)
2499	Mette Jepsdatter Ca 1626 – 1701 Sønderho De blev gift i 1658. Matz var 5 år yngre. De fik 7 børn	Jepsdatter, Mette (I1540)
2500	Mette Jesdatter 1754 Sønderho – 1836 Sønderho, 82 år Hun var enebarn. Gift 1776. Hun fik 9 sønner og 3 døtre, hvoraf 3 sønner og 2 døtre døde som små.	Jesdatter, Mette (I1152)