Notater: Andersaner

Match 2,651 til 2,700 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
2651	Ole Bernt Suhr, Grosserer 1762 København – 1815 Ole var 5. barn og faderen 50 år gl. da han blev født. Han fik en god uddannelse for at overtage forretningen. 20 år gl. indtrådte han i firmaet og overtog da faderen døde 3 år efter. Firmaet gik godt og blev udvidet med tjære, hør, hamp, salt, kul oa. 1795 brændte store dele af København også den Suhrske gård på Gammel Torv. Han opførte en ny gård og et pakhus på Nyhavn. Han havde desuden et landsted i Ordrup. Under krigen mod England 1807 mistedes en del handel, men huset klarede sig godt. Sønnen Johannes Theodorus Suhr overtog efterhånden hele firmaet og oparbejdede en stor formue. Firmaet blev overtaget af en brorsøn Ole Bernt Suhr, bror til Rasmus Suhr. Formuen blev da de var barnløse brugt til at oprette den Suhrske stiftelse, som har til formål at uddele legatportioner til efterkommere af hans forældre.	Suhr, Grosserer Ole Bernt (I1023)
2652	Ole blev udlært som kleinsmed 1968/72. Aftjente sin værnepligt ved Livgarden 1972 og arbejdede som kleinsmed på forskellige fabrikker.	Jensen, Klejnsmed Ole (I2117)
2653	Ole Jensen Weiersø, Forpagter, Ridefoged, Hosekræmmer, Købmand 1746 Vedersø – 1809 Skive, 63 år 1771 Ridefoged på Timgård nord for Ringkøbing. Omtales formodentlig i ”Hovvisen fra Herningholm” Vædersø kommer a Østerkant Derfor er han møtiblant, Han rider med Galoner om hans hat, Han rider i høller aa krawer Skat. Efter tiden som hosekræmmer, hvor han måske tjente gode penge for at gifte sig, var han forpagter af herregården Højris i Ikast sogn. Ejeren gik fallit og Ole forsøgte sig som købmand. Det gik ikke særlig godt. FT 1801 havde han ingen næringsvej uden lidt bageri. Senere var han konsumptionsbetjent.(Toldbetjent) Weiersø er den jyske udtale af Vedersø.	Weirsøe, Forpagter, Hosekræmmer Ole Jensen (I1255)
2654	Ole Nielsen og Maren Christensdatter Deres Pigebarn inddøbt og kaldet Kjersten.	Olufsdatter, Kirsten (I4577)
2655	Ole Nielsen og Maren Christensdatter fik en datter døbt i Skræm d. 3. søndag i Advent 1718 kaldet Maren. Det kunne være hende.	Olufsdatter, Maren (I4579)
2656	Ole Petersen, kirkesanger og skoleholder Ca. 1760 – 1837 Tirstrup, ca 77 år Var skoleholder i Glatved 1795. Kaldet af generalløjtnanten de Sehested, konfirmeret af kirken 28 aug 1797 som degn i Tirstrup, juni 1809 kaldet som degn af Fuglslev tillige. De 3 byer er nabosogne på Djursland.	Petersen, Kirkesanger, Skoleholder Ole (I801)
2657	Ole Rasmussen Thestrup, Provst, 1613 Århus – 1673, Odense, 60år Han tog studentereksamen i Århus 1625, i 1636 var han hører på Sorø Kloster, og siden var han Axel Brahes skolemester. I 1640 blev han præst for Dalby og Stubberup menigheder på Fyn, og i 1672 blev han tillige provst for Bjerge Herred efter Poul Olufsen Bagger i Kjølstrup. Ole Rasmussen Thestrup fik da de svenske tropper huserede her i landet et af den svenske konge Carl Gustav underskrevet "SalvaQuerdie" brev som gjorde Dalby præstegård til et fristed for mange af slægten. Brevet er dateret februar 12. 1658, er skrevet på tysk. Han var en lærd og brav mand, og en meget agtet mand. Han fik 7 børn hvoraf 3 døde af pesten. 3 sønner blev præst i Dalby efter ham. De 2 døde efter 3 år.	Thestrup, Provst Ole Rasmussen (I404)
2658	Oline blev født i Kastbjerg 1872 som barn af gårdejer Jens Peter Olesen 1846-1922 og Else Marie Christensdatter 1850-1922. Hun var nr 2 af 8 børn. På gården boede også et ældre ægtepar på aftægt. Måske tidligere ejere. Hun blev gift med Frederik i 1896, 3 mdr før hun fødte det første barn. På 8 år fødte hun 6 børn . Da den yngste var 6 år, døde hun kort før hun blev 39 år.	Olesen, Oline (I203)
2659	Olöf var 38 år da hun fik datteren Gudrun	Þorkelsdottir, Olöf (I4438)
2660	Oluf Bang, Borgmester i Middelfart Død efter 1522 Han havde som sin broder flere sønner, hvilket har givet en del rod blandt slægtsforskere. Han regnes pt for stamfar til den fynske Bang slægt.	Bang, Borgmester Oluf (I1817)
2661	Oluf Clausen Borch var i 1605 discipel ved Københavns Universitet, og han opholdt sig i København i 1609, hvor professor Knud Bieske gik i forbøn for ham. - Han var hører i Ribe 1610, og 1613 blev han præst i Nørre Bork og søgte og fik tillige embedet i Sdr. Bork i 1620. Han var tilsyneladende en stridbar person, der førte utallige retssager, hvoraf flere endte ved Viborg landsting. En af disse omhandlede en strid om noget kirkeregnskab ved Lønborg kirke. Denne sag kom til sidst for kongens retterting i 1636. I 1647 måtte hr. Oluf resignere kaldet til Nr. og Sdr. Bork sogne, fordi han under en altergang havde udskænket vinen før omdeling af brødet. Ved et Landemode i Ribe og påfølgende retssag fradømmes han sit embede, idet der henvises til en række andre af hans tvistigheder. Hr. Oluf var en hård mand, der selv efter at være afsat som præst har stridigheder med den lokale befolkning om pengesager. - Til sidst søger han kongen om ophold på Duebrødrenes kloster i Roskilde, hvilket bevilges. Oluf Clausen Borch nævner i sit bønskrift til kongen, at han har otte sønner, og af dem er en endnu i skolen og to på Academiet.	Borch, Præst Oluf Clausen (I1268)
2662	Oluf Clausen Borch, Præst, Ca 1580 – 1647 København Præst i Nørre Bork 1613 (før Ribe 10) Ole Clausen 1631 tillige Sønder Borch gift m Margrethe Lauritsdatter; 2 S (sønner) , 3 D (døtre); se C. O. Borch i Fjalring –T ; R. O. Borch i Ringgive; også fader til den bekjente Prof. Ole Borch. Han blev afsat 1647, efter nogles sigende ved lumskhed af Podebusk til Skrumsager, som fik ham til at forløbe sig ved uddelingen af Alterens Sacramente; efter andre beskyldt for Trolddom; død Kbhvn 47; da han med Hustru og Børn måtte forlade Præstegården, hidsede Podebusk sine hunde på dem.	Borch, Præst Oluf Clausen (I1268)
2663	OLUF IBSEN Gaardfæster i Helberskov døde omkring 1692 Han var gift med N.N. der blev begravet den 2. mar 1695. Jordet Jep Olufsens moder i Helb. Oluf Ibsen står i Matriklen 1664 opført som fæster af et Boel i Helberskov, Htk., 1 Tdr. 6 Skp. betegnes som Kongelig Majestæts Gods til Mariager Kloster og svarer aarlig 2 Pund og 6 Mark Smør, 1 Svin og 3 Mark Gæsteri.	Ibsen, Gårdfæster Oluf (I895)
2664	Oluf Jensen Tørring, Præst Fjaltring, Ca. 1570 – 1636 Gudstjenesteforhold og sagn. 1633 pådømtes en opsigtsvækkende sag i menigheden, idet en gruppe mænd og kvinder, deriblandt selveste præstekonen og hendes tre døtre, havde drukket, danset og begaaet adskillig Letfærdighed i kirken. Retssagen affødte samtidig en alvorlig anklage for uskikkeligt levned mod sognepræsten, Oluf Jensen Tørring. Efter afsonet straf måtte samtlige misdædere i øvrigt aflægge offentligt skriftemål i kirken. Fjaltring Præstegård, der delvis var opført på kirkegårdens grund, skal have været hjemsøgt af spøgelser. Således spøgte en spansk kaptajn, der var myrdet af en af sognepræsterne og siden blev begravet under præstegårdens gulv	Tørring, Præst Oluf Jensen (I1389)
2665	Om et maleri af Frederiksborggård, kaldet Løjengaard, Jungetvej 37 Signatur: Lerche Oliemaling på pap. 63x44 cm Set fra vest, med gårdmølle på ladens vestgavl og brandstige på muren. I baggrunden til højre ses Junget kirke Gården er som fæstegård under Kjeldgård udflyttet ud af Selde by i forpagtede Morten Andersen gården fra Kjeldgård. Købt til selveje Anders Nielsen, der overtog gården i maj 1888, er født på ejendommen i Alle bygninger er af grundmur. Stuehuset opført med tegltag1900 nord for gårdspladsen. Lade og hestestald er bygget , tækket med strå. Til gården hørte i begyndelsen af 1900-tallet 100 tdr. land, deraf 90 ager. Besætningen var på 12 malkekøer, 27 ungkvæg og kalve og 1 tyr. 10 fedekreaturer, 5 heste, 2 plage og føl, samt 15 får. Desuden fedesvin. Kresten Nielsen overtog gården i 1918, gift med Karen Mortensen Børsting fra Selde Østergård. Efter dem fik sønnen Anders Børsting Nielsen Løjengård. Gården er stadig i familiens eje, Kresten Vinde Nielsen er 8 generation i gården, som han overtog i 1987 efter faderen, Anders Børsting Nielsen, der havde gården fra Stuehuset på billedet erstattede i 1900 det gamle. Længen i forgrunden og laden brændte Kresten Vinde Nielsen, Jungetvej	Nielsen, Gårdejer Anders (I1985)
2666	Om Jes Hansen Kjærgård vides fra hans borgerbrev, at han er født i Lundager 1560/61. En tid har han tjent Peder Lange som foged (godsforvalter) på Kjærgård, hvor han sikkert har lært en del om handel, især om handel med øksner (okser). 29/11 1616 fik han borgerbrev som købmand i Ribe og drev derefter forretning fra Nederdammen 31. Aftoldlisterne kan vi se, at han har drevet øksneeksport og til det formål var han da også fæster af nogle af Ribe bys enge, ligesom han selv ejede stalde til opfedning af dyrene. Hvad han ellers har handlet med, ved vi ikke, men det har sikkert været med alle købmandsvarer, for hans købmandsbøger, som fremlægges ved skiftet efter ham, viser, at han havde kunder blandt både gejstlige, borgere og bønder. At han har haft en pæn skattepligtig indtægt fortæller skattelisterne om, idet der gennem flere år i hele byen kun var fem personer, der betalte mere i skat.	Kjærgård, Købmand Jes Hansen (I3948)
2667	Om Martin vides kun at han var styrmand på skibet Ellida i Reykjavik da han blev far til Nicolinas barn Petrea Kirstine.	Paulsen, Styrmand Martin (I4426)
2668	Om Troels Winthers kone Mette hedder det f.eks., at hun var datter af "velbårne junker til Trøjborg Peder Rantzau", og dette er givetvis ikke rigtigt. Selvom Troels Winther måske var lavadelig, hvilket i øvrigt er uklart, ville han næppe have mulighed for at ægte en datter fra den fornemme Rantzau-slægt, og rent kronologisk kendes ingen Peder Rantzau til Trøjborg, der kan passe som far til Mette. Oplysningen skal formentlig ses som en fantasifuld forherligelse af det faktum, at der til Astrupgård hørte nogle enge i Misthusum, som blev kaldt Peder Rantzaus enge.	Pedersdatter, Mette (I543)
2669	Omtales som parcellist, prammand, bådfører, ejer af fjordbåd. I Mou er limfjorden smal og der er havn, så mon ikke han har færget dyr, mennesker og gods over fjorden eller langs med den.	Nielsen, Husfæster, bådfører Peder (I928)
2670	Omtales som tjener, Bådsfører, forh. sergeant	Børresen, Sergeant Jacob (I2620)
2671	Onkel Eigil. Birthe fortæller: Jeg elskede når jeg kunne få onkel Eigil til at fortælle. Hvis jeg spurgte ham om noget, gav han sig god tid til at fortælle og forklare. Engang hvor jeg frøs om fødderne ville onkel Eigil varme mine fødder mellem sine hænder. Mine strømper var våde fordi jeg havde hul i skoene. Så tog onkel Eigil mig med ned i en skoforretning, hvor han købte et par røde træsko med ankelremme til mig. Jeg elskede de træsko.	Jensen, Translatør Eigil Hans (I230)
2672	Onsdagen d. 14 januar blev Thomas Sørensen Husmand af Hinge, som om natten mellem nest foregaaende lørdag og 4.de Søndag udj Advent (19/12), havde efter vidners Hørelse beskadiget sig selv i halsen, som og var aarsag til den Juleaften hans paakomne død, begravet her i Hinge Kirkegaard efter den endelige doms Slutning som der var blev holdt d 12 Januar. Ifølge retskendelsen led Thomas af sygdom, sværmodige tanker, Vildelse og raseri. Hans yngste søn på 10 år døde samme uge.	Sørensen, Husmand Thomas (I2111)
2673	Onsdagen d. 30 Janu blef min Søns Daab confirmeret tilforn i hjemmedaaben d 27 December kaldet Hans Christian. Proustinden Karen Dejchman bar.	Mulvad, Degn, Skoleholder Hans Christian (I3891)
2674	Opgivet ved konfirmation.	Poulsdatter, Marie Cathrine (I840)
2675	Opkaldt efter en bror der døde spæd.	Johansen, Smed Christian (I726)
2676	Opkaldt efter morfar	Hansen, Gaardmand Laue (I3273)
2677	Opkaldt efter morfar.	Mulvad, Præst Bernt Rosenmeier (I3903)
2678	Opkaldt efter sin morfar Jens fra Debel.	Debel, Gårdmand Jens Christensen (I1058)
2679	Oplyst ved vielse.	Hagelquist, Gartner Gustav (I2032)
2680	Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken Grav- og mindestenene i Rådhusparken, som de står i dag. Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten stadigt bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken. Nr. 19. Generalløjtnant og kammerherre Johan Johnsen Honnes (1797-1876) og hustru Juliane Marie v. Honnens f. v. Arensdorff]] (1798-1859)	Honnens, Kammerherre, Generalløjtnant, Generalinspektør over Kavaleriet John Johnsen (I2210)
2681	Optræder i familien FT 1901, men er ikke fundet i kirkebøgerne Vadum og Biersted.	Larsen, Niels Martinus (I2725)
2682	Optræder senere som Eskild	Jensen, Gårdmand Eske (I3869)
2683	Ordineret i Lading 1591. Niels Sørensen Torup; Provst. (08); Gift med Forgængerens Datter Maren Jensdatter, født ca. 1570, † 2/1 1649; [begravet 6/2 1625].	Thorup, Præst Niels Sørensen (I2885)
2684	Ordineret præst i Lading 1560 Jens Espensen Balle; Provst. 1584; vist 2 Sønner, 1 Datter.død 1590; „filium Esbernum habuit symmistam, sed ob vitæ immodestiam ab officio remotus est“ ; dvs. sønnen Esbern Pedersen var Cap. (84), men blev afsat pga. uskikkelighed].	Balle, Præst Jens Espensen (I2887)
2685	Otto Eilersen Rantzau, Ca. 1340 Hårslev – eft. 1402 Ringe Otto Rantzau, mødte 1387 paa Skovby Herredsthing og skrives da "de Rakyl", en nu forsvunden Hovedgaard i Haarslev Sogn, forekommer 1392 og var 1402 til Vitterlighed paa Skovby Herredsthing.	von Rantzau, Otto Eilersen (I1834)
2686	Otto Nielsen står opført i Havnø Gods' Jordebog for året 1765 under Helberskov by som fæster af Gaarden matr. Nr. 4 af hartkorn 3 Td. 2 Skp. 2 Fjdk. 2 1/4 Album. Ved FT 1787 boede 2 sønner hjemme. Der var 2 tjenestepiger. Ved FT 1801 var Otte enkemand og boede hos den ældste søn Niels, der havde en søn kaldt Otte.	Nielsen, Gårdmand Otto (I910)
2687	Ouegård 1736-1751	Fuglsang, Anne Nielsdatter (I305)
2688	Ovegaard tilhørte i katolsk Tid Mariager Kloster og hen imod Reformationen Viborgbisperne, af hvilke den sidste, Jørgen Friis, forlenede sin Broder Ridder Chr. Friis († 1561) med O., hvorpaa han 1542 fik kgl. Stadfæstelse, da den ved Reform. var tilfalden Kronen. Af ældre Lensmænd nævnes Niels Jensen i O. 1428 og Christen Andersen i O. 1458. 1564 fik Jørgen Lykke til Overgd. af Fr. II Skøde paa O. og Gods, som derpaa længe tilhørte Familien Lykke, deribl. Frands Lykke „den Rige“, † 1655. Den kom senere til Christen Seefeld til Stenalt, som 1668 solgte den (9 Td. Hrtk.) til Mogens Rosenkrantz til Glimminge, men siden fik den tilbage igen ved at ægte Køberens Datter Lene Rosenkrantz, der 1713 som Enke solgte den (24, Skov- og Møllesk. 15, Tiender 29 Td. Hrtk.) for 6300 Rd. til sin Søn Kapt. Mogens Seefeld. Siden solgte hun alligevel O. til Niels Bertelsen Fuglsang, der 1728 testamenterede den (Gaard og Gods 105, Skovsk. 3, Tiender 27 Td. Hrtk.) til sin Svigersøn, Kancelliassessor Las Christensen, † 1736, hvis Enke Anne Nielsdatter besad den til sin Død 1751, hvorefter den (35, 27 og 100 Td. Hrtk.) ved Auktion blev solgt for 13,010 Rd. grov K. til Kammerr. Fr. Munch, gift med den forrige Ejers Datter Karen. Efter hans Død 1769 blev O. ved Auktion solgt for 27,300 Rd. til Købmand i Hobro Niels Kirketerp.	Christensen, Cancelliråd Lars (I304)
2689	Øen Langli er 80 ha. og ligger i Ho bugt NV for Esbjerg. 1840: Langli får faste beboere, som driver landbrug, fiskeri og sælfangst. 1913: Langlis fem familier med i alt 31 fastboende flytter fra øen efter at to stormfloder har ødelagt diger og landbrugsjord. En ebbevej fører til øen fra Nyeng nord for Skallingen. En af de første beboere Jens Emde omkommer 1874 sammen med sin kone og nogle døtre på vej hjem ad ebbevejen i tåge. ”Øen Langli” af Kirstine Olesen fortæller mange gode historier fra øen.	Sørensen, Husmand, Fisker Jeppe Christian (I1039)
2690	Øland er en tidligere hovedgård, beliggende i Harring Sogn, Hassing Herred, Thisted Amt. Den trefløjede hovedbygning og ladegård af bindingsværk er formentlig opført 1777-1780. Ladebygningen blev genopført i 1851 efter en brand. I 1867 blev hovedbygningen gennemgribende ombygget, og blev endeligt nedrevet i august 2015. Tæt ved gården er et lille middelalderligt voldsted.	Galschytt, af Øland Peder Thomasen (I4042)
2691	Øland tilhørte i 1300-tallet slægten Glob. Poul Glob, der i perioden 1348 til 1365 skrives til gården, kendes som en af stormændene, der deltog i det jyske oprør mod grev Gert (1292-1340). Grev Gert var hertug i Holsten og havde både Fyn og Jylland i pant af kongemagten. Efter at grev Gert blev dræbt af Niels Ebbesen i 1340, holdt Poul Glob sig på Valdemar Atterdags (1320-1375) side. Men i 1357-1358 hævdede en gruppe jyske stormænd igen deres selvstændighed og gjorde oprør mod Valdemar Atterdag, blandt dem Poul Glob. Som straf herfor måtte han 1365 afstå Øland til Kronen.	Galschytt, af Øland Peder Thomasen (I4042)
2692	Ørum præstegård	Hansdatter, Kirsten (I1380)
2693	Ørum præstegård	Pedersdatter, Margrethe Kirstine (I1260)
2694	Ørum præstegård	Ørum, Sognepræst Peder Christensen (I1261)
2695	Øse præstegård	Buch, Karen Povelsdatter (I1406)
2696	Øster Debel, Lunde, Ribe	Jensdatter, Karen (I1065)
2697	Østerild 1766. D.10 Jan: Michel Christensen og Zidsel Margrethe Christensdatter i Hoxer trolovet. Vielsen er ikke noteret.	Familie: Fæstebonde Mikkel Christensen / Sidsel Margrethe Christensdatter (F727)
2698	Østerild 1779 D 3. Nov. død Michel Christensen i Hoxer blev begravet var 49 Aar gammel.	Christensen, Fæstebonde Mikkel (I1718)
2699	Østerild 1826. Seminarist Niels Christian Christensen 24 Aar af Snedsted Seminarium og Pigen Cecilia Marie Pedersd. af Westergaard i Østerild 24 Aar. Gaardmand Peder Mikkelsen i Westergaard og Dannebrogsmand og Sognefoged Niels Møller i Hjartemaal var forlovere. Vielsesdagen 26 Dec.	Familie: Skolelærer, Kirkesanger Niels Christian Christensen / Cecilie Marie Pedersdatter (F697)
2700	Østerild 1828, 6 Mai begr. 14 Mai Gaardmand i Westergård i Østerild Peder Mikkelsen, 60 Aar.	Michelsen, Peder (I1716)