Notater: Andersaner

Match 2,701 til 2,750 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
2701	Østerild død 13 april 1860 begr. 24 April Karen Marie Pedersdatter, Enke efter Peder Mikkelsen i Westergaard en aftægtskone. 92 Aar.	Pedersdatter, Karen Marie (I1717)
2702	på Bidstrup	Wedel, Baronesse Dagmar Ernestine Frederikke Betty Angelika (I2207)
2703	På gården Kappel	Kappel, Købmand Anders Olufsen (I1265)
2704	På Kamgården i Tommerup	Kam, Gårdmand Jørgen Rasmussen (I2287)
2705	På Mulvadgård i Bramminge	Mulvad, Ingeborg Nielsdatter (I3949)
2706	på Nedergård	Thestrup, Købmand, Rådmand Rasmus Pedersen (I345)
2707	På nettet angives han at være søn af Christen Christensen Søgaard og Mette Pedersdatter, Det virker sandsynligt men uden dåb kan det ikke bevises.	Søgaard, Niels Christensen den yngste (I2649)
2708	På Øland	Stampe, Marine Ottesdatter (I4043)
2709	På præstegården	Jensdatter, Mette (I1878)
2710	På Rosenvold Gods	Familie: Købmand Rasmus Toxen / Bodil Sørensdatter Hierrild (F160)
2711	På Skammergård.	Michelsdatter, Kirsten (I1991)
2712	Paa Kejserkrigens Tid boede han endnu hjemme i Østbjerg, og i Tingsvidne af Kjær Herreds Ting 2. Juli 1633 udtales, at Morten blev bortjaget af Østbjerg i Fjendernes Tid, »saavel som hans Broder Peder Nielsen, nu boende i Hæbbelstrup, saa de ikke var Gaarden mægtige i langsommelig Tid, medens Fjenden var her i Landet, og var slet borte fra Gaarden til stakket før Fjenderne drog her af Landet (1629); da vilde Løjtnanten, som laa i Sundby og havde Sognet under sig, have ladet hugge Østbjerg ned og ladet føre til Sundby Skanse, men da købte Peder Kjærulf i Agdrup og Jens Kjærulf i Gandrup כ: Gjerndrup) med flere af Morten Kjærulfs Brødre ham til Gaarden, for at de ikke skulde hugge den ned, og Morten Kjærulf fik lidet eller intet saaet det Aar, Fjenden drog af Landet, og Østbjerg Enge havde Hammer Sognemænd bjærget og ført.« 1630 nævnes Morten Kjærulf som boende i Ørum S.1, og han er antagelig derfor kommen til Ravnstrup straks efter Krigen og boede her som Forpagter hele sit Liv. Omkring 1630 ægtede han Anne Lauridsdatter, f. o. 1605, død før 1682, Datter af Præsten Laurids Lauridsen i Ø. Brønderslev og Karen Jensdatter. Da Morten Kjærulf ægtede Anne Laursdatter, havde hun endnu ikke faaet sin Fædrenearv udbetalt; den stod hos hen des Broder, Hr. Laurids, der døde 1629, og den skulde saa have været udbetalt at hans Bo, da hans Enke 1631 ægtede Eftermanden, Hr. Erik Nielsen. Det var nu ikke noget stort Beløb, det drejede sig om, thi efter Skiftet at 15. April 1622 efter den ældre Hr. Laurids i Ø. Brønderslev, skulde Sønnen give sine to ugifte Søstre deres Bryllupskost, naar de indtraadte i Ægtestand; men Arven gav dog Anledning til en langvarig Strid mellem Morten Nielsen Kjærulf og Hr. Erik Nielsen, som ikke synes at have haft meget Mammon og derfor nødig vilde udrede de 40 Slettedaler, som han havde lovet Morten i Stedet for Bryllupskosten. Ved Dom af Jerslev Herreds Ting 7. Maj 1640 blev Hr. Erik dømt til at betale Beløbet, og at Dommen ses endvidere, at Karen Jensdatter, Morten Kjærulfs Svigermoder, ogsaa havde forpligtet sig til at betale 20 Slettedaler som Godtgørelse til Morten Kjærulf for Bryllupskosten. I 1632 havde Morten Kjærulf indstævnet Hans Christen Kjærulf for Viborg Landsting. Morten havde lånt Hans en hest, og Hans havde ikke leveret den tilbage. Hans blev dømt til at betale hesten.	Kjærulff, Morten Nielsen Forpagter (I4012)
2713	Påbøl	Christensen, Bonde Eske (I1233)
2714	Påbøl	Christensen, Bonde Eske (I1233)
2715	Palle Hansen Horne	Mosbjerg, Præst Palle Hansen (I2849)
2716	Papirmøllen lukkede samme år.	Familie: Arbejdsmand Thomas Christian Jensen / Ane Justsdatter (F72)
2717	Paul Moth, Bartskær, 1536 Svavested, Husum – 1597 Flensborg, 61 år Bartskær (kirurg) i Flensborg, tjente ved hertug Adolph’s hof på Gottorp (hertugen døde 1586), var senere bosat i Svavsted.	Moth, Bartskær (kirurg) Paul (I410)
2718	Peder Adtsersen, Fæster, Før 1630 Lønne - Han nævnes i Riberhus Jordebog 1637-38, som fæster af en gård og et boel i Lønneby, den sidste svarede han 10 rochel i skat af. Af gården svarede han: 1/2 mark 5 skilling og 1 albus til helmis og volmis. 1 ørte byg, 1 svin, af 8 hestes gæsteri 6 1/2 mark 2 skilling og 2 albus (Riberhus jordebog over Rente- indkomster m.v.1637-38. M.film 18.622 i RA) Han var Sandeman ved Kjærgaard Birketing, hvor han optræder i mange sager. Peder Adtsersøn nævnes i Kjærgaard Birks Tingbog 1651, hvor han klager over sandflugtens hærgen på hans marker, der alle er stærkt forarmede.	Adtsersen, fæster Peder (I1391)
2719	Peder Andersen Kjærulf boede i Ø. Halne i Vadum Sogn paa samme Gaards Eje som Broderen Anders, og han nævnes ligesom denne blandt Sognets 4 frie Bønder i Præsteindberetningen 1568, ligesom han anføres som Ejer af 1 Bol og 3 Huse frit Bondegods der i Sognet. Bolet var vist den saakaldte Refsgaard, der var Nabogaard med Fogedgaarden og maaske oprindelig var Afbyggersted her fra; den kaldtes i ældre Tid ofte Refsbol. Ifølge Dyrskjøt var Peder Andersen Kjærulf Herredsfoged 1570, paa hvilket Tidspunkt han maa have været en gammel Mand, men antagelig har han kun midlertidigt (»denne Dag«) fungeret som Dommer paa Tinget, thi som vi foran har set, nævnes hans Broder Anders endnu 1577 som Foged og havde da beklædt denne Stilling i en lang Aarrække. Peder Kjærulf var gift med Karen Bertelsdatter af Vesterbæk2, Søster til hans Broder Anders' Hustru.	Kjærulf, Selvejerbonde Peder Andersen (I4020)
2720	Peder Andersen Sverdrup og Anna Nisdatter Aarøe	Familie: Peder Andersen / Anna Nisdatter (F1238)
2721	Peder Christensen Månebjælke, Borgmester i Odense, Købmand Ca. 1480 – 1546 Odense, 66 år Borgmester i Odense, adlet 1511	Månebjælke, Borgmester Peder Christensen (I1860)
2722	Peder Christensen Ørum, Præst Før 1640 - 1688 Ørum, Præst til Ørum, Borris og Gammelstrup efter faderen fra 1664-1688. Gift to gange, anden gang med Kirsten Hansdatter af Bjerregrav, de fik 12 børn.	Ørum, Sognepræst Peder Christensen (I1261)
2723	Peder Christoffersen sønner døbt Christoffer og Stephan?. Det stemmer dog ikke med sædvanen at ældste søn blev opkaldt efter farfar.	Pedersen, Bonde Steffen (I104)
2724	Peder er Træskomand som svigerfar, måske var han i lære. Måske derfor at ældste søn var opkaldt efter morfar og nr 2 efter farfar.	Pedersen, Træskomand, Husmand Peder (I2050)
2725	Peder Hansen Liliefeld, Borgmester, Død før 1492 Helsingør Han levede 17. juni 1492, men var formentligt død 5. december samme år, da hans søn nævnes som tolder. - Øresundstolder, nævnes 11. august 1454 som boende i sin svigerfaders gård i Helsingør, 29. juli 1465 til vitterlighed med hr. Johan Oxe, nævnt 24. juli 1466, da Slangerup Kloster lovede at indbetale nogle afgifter til ham, 13. september samme år til vitterlighed med hr. Johan Oxe, 24. juni 1468 ligeså, var da rådmand i Helsingør, nævnt 1469 og 1473. blev adlet 23. juni 1474. 12 marts 1476 til vitterlighed med Johan Oxe og var da borgmester, 17. maj 1477 med kanniken hr. Hans Pedersen i København, 11. september 1481 vidne ved et mageskifte mellem Æbeltoft og Esrom Klostre, 1482 solgte han og rådmand i København Anders Nielsen (Baden?) 4 grunde i København som de ejede fælles allerede 1475. 30 maj 1483 vidne for Erik Bille, 1485 for hr. Johan Oxe, 1487 for Poul Laxmand, fik 1488 af rådmand i Roskilde Jep Andersen (Jernskjæg) skøde på en gård i Sengeløse, 1489 til vitterlighed med Poul Laxmand, 1490 ligeså, 21. januar 1491 købte han af rådmand i København Niels Pedersen Skriver al den ret i Holme, Sengeløse sogn, som rådmandens hustru Elsebe Andersdatter (vel Baden?) havde arvet efter sin moders farbroder kanniken hr. Hans Pedersen, samme år (30. august) til vitterlighed med Poul Laxmand og (30. november) sammen med sønnen Hans Pedersen. Ligeså 11. januar 1492 til vitterlighed med hr. Johan Oxe og (17 juni) vidne ved Anders Gagges skøde til Mariæ Kloster i Helsingør.	Liliefeld, Borgmester Peder Hansen (I1852)
2726	Peder Hansen, Avlsbruger 1821 Gammelby, Jerne – 1891 Sønderho, 69 år Ved FT 1834 Jerne var Peder den yngste af 5 børn. Hans moder døde 3 år efter. FT 1840 var han 19 og tjenestekarl i Jerne. FT 1850 var han 29 år daglejer og boede med kone og barn hos svigerfar. FT 1880 var han husfader, avlsbruger med 4 børn hjemme, 15, 19, 23 og 30 år.	Hansen, Avlsbruger Peder (I1082)
2727	Peder Holm, Rytter og Pensionist ved Tranekær Slot, 78 Aar.	Holm, Peder (I3503)
2728	Peder Iversen Hemmet, Præst, Ca. 1603 – ca. 1644 Sognepræst i Albæk-Voer 1639-44. Student fra Ribe 1623, sognepræst i Lønborg og Egvad, Nørre Horne herred ca. 1626. 1629 blev han forjaget af de kejserlige tropper, [14/9 1635 havde han frasagt sig Kaldet og boede i Aarh., da han var i Strid med Etm. om Tiendekornet. 1636 2. residerende kapellan ved Århus domkirke og 1638 sognepræst i Albæk og Voer, Dronninglund herred.	Hemmet, Præst Peder Iversen (I1384)
2729	Peder Jacobsen Holm, Præst 1665 Them præstegård– 1742 Gedsted, 77 år Han blev præst i Ruds Vedby, Holbæk, hvor han blev gift med formandens enke. 1695 -1732. Anna Frantsdatter. Med hende fik han 2 døtre. Efter hendes død giftede han sig med Ellen Kraft. Han blev præst i Gedsted 1732 -38 og fik 5 sønner og 4 døtre i ægteskabet. Ifølge Wibergs præstehistorie blev han blind.	Holm, Sognepræst Peder Jacobsen (I1360)
2730	Peder Jensen Feldbereder, Købmand. - 1711 Horsens Feldbereder betyder at han garvede skind. Flere af sønnerne blev købmand og en præst.	Feldbereder, Købmand Peder Jensen (I1906)
2731	Peder Jensen Galskyts familie var involveret i Niels Ebbesebs drab på den kullede grev Gert. I det efterfølgende opgør, hvor kong Valdemar Atterdag nok fik Danmark, men selv måtte tilbageerobre de borge og herregårde, der var besat af tilhængerne af de holstenske hertuger. På kongens bud deltog Peder Jensen Galskyt og hans bror Niels med at sikre, at den tidligere retstilstand blev genindført og herremændene fik deres gods tilbage, bl.a. ved at de, som det hedder, indførte og forsvarede korporligt, at dette skete. En særlig langstrakt sag var sagen om den tidligere drost Peder Vendelbos overtagelse af Anders Pedersen af Granlevs gods i Korup, hvor både Peder Jensen, hans far Jens Nielsen til Od og hans bror Niels Jensen til Dal var involveret som vidner. Sagen var for retten ikke mindre end 13 gange og involverede et halvt dusin breve fra Kongen	Galschytt, af Bidstrup Peder Jensen (I4049)
2732	Peder Larsen, smed og husmand 1762 Thisted – 1839 Resen, 71 år	Larsen, Smed, Husmand Peder (I109)
2733	Peder Mortensen Galskyt nævnes som væbner i 1406 og som ridder i 1407. I 1387 købte han det gods svigerfar havde ejet i Fræer, Gerding, Astrup og Kyttrup af sin svoger præsten Peder Ferke i et forsøg på at undgå, at kronen overtog det. Det nyttede dog ikke noget, da dronning Margrethe overtog det i sin kampagne for at få tidligere krongods tilbage, efter hun i 1401 havde fået autorisation af pave Bonifacius IX til at erhverve gods, der tidligere havde tilhørt kronen. Dronningens retterting overtog ikke kun dette gods, men også det gods, Peder Mortensen Galskyt havde arvet fra Gunne Lange og Niels Myg Galskyt, herunder herregaardene Diernæs og Krakjær. Peder Mortensen Galskyt skriver sig til Møldrup i 1405. Peder Mortensens segl er bevaret på dokumenter fra 1406, 1408 og 1410. I teksten omtales han som Peder Mortensen, R. Seglet viser 3 tinder som våbenet for slægten Grubbe eller en stiliseret udgave af slægtsvåbenet med de tre murtinder for slægten Galskyt. Teksten lyder: "S PETR MORTSON".	Galschytt, Til Møldrup Peder Mortensen (I4046)
2734	Peder Nielsen Fogh, Bonde, 1531 Borum – 1614 Farre, 83 år Han var først selvejergårdmand i Voldby, men overtog så svigerfaderens gård i Farre. Før hed den Søndergård men blev omdøbt til Lyngbygård.	Fogh, Bonde Peder Nielsen (I364)
2735	Peder Nielsen Harbye, Skipper, Bonde 1765 Sønderho – 1855 Sønderho, 90 år Ved FT 1845 og 1850 var Peder og Sidsel på aftægt hos sønnen Hans	Harbye, Skipper Peder Nielsen (I1440)
2736	Peder Nielsen Krekjær	Thestrup, Bonde Peder Nielsen (I347)
2737	Peder Nielsen Molderup, Assessor 1651 Moldrup – 1737 Vestervig, 86 år Peder Nielsen Moldrup var født i Mollerup d. 7. november 1651). Hans forældre var ”ærlige bønder”, og han ”lagde sig efter pennen”. I 1668 gjorde han en rejse til Gotland og Norge. Derefter forblev han hjemme i 1 år, for så i 1669 at have tjeneste hos kontrollør Thomas Christensen ved Århus toldsted, hvor han nu var i 6 år. Derefter tog han sin afsked og rejste hjem igen og var her til 1676, da han atter foretog en rejse til Norge og Lübeck og drev nu eget købmandsskab, men opgav den oversøiske handel på grund af urolige krigstider under den skånske krig. Derefter tog han tjeneste hos Antoni Bachmann i Bolding og blev regimentskriver i det ”lovlige Svaneweldiske regiment”, hvor han var i 5 år. Herefter flyttede han tjeneste og kom til Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup, som var amtmand over Lundenæs og Bøvling amter. Her tjente han som amtsfuldmægtig i 9 år, og i de sidste 4 år foretog han årlig en rejse til Holland). Ved sin hjemkomst 1690 fik han Vestervig kloster i forvaltning af fru Cornelia Bichers van Irgens. Efter sin nye stilling på Vestervig ændrede Peder Nielsen sit navn til Mollerup eller Moldrup efter sin hjemstavn, samt tillagde sig titel af assessor, en stilling han havde købt sig til. Cornelia Bichers var hollænder og af fornem slægt. Hendes far Andreas Bichers var rådmand i Amsterdam og ved hendes giftermål 1656 med Joachim Irgens, flyttede de ind på Vestervig. I 1674 blev han adlet Westerwig, men døde året efter. Enken sad alene tilbage med sine 6 sønner og en bundløs gæld. Børnene døde i løbet af få år, og da den sidste søn døde i 1698, blev det naturligt at afhænde. P.N.M. overtog Vestervig kloster og dets gods ca.1698. (Kilde: Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1975, side 61-67). Peder Nielsen Moldrup genetablerede Gårdhus Mølle i Vestervig, og forandrede den fra en almindelig kornmølle til en klædemølle, noget som skulle have fundet sted omkring 1730 eller de nærmest følgende år. Peder Nielsen var forpagter på Vestervig fra 1675 til han i 1698 købte godset. Mest fra Aage Roussell: Danske slotte og herregaarde kan nævnes følgende om Vestervig og Peder Nielsen Molderup: I 1674 døde ejeren af Vestervig Joachim Irgens. Det viste sig snart, at han var forgældet. Hans enke havde kun Vestervig ladegård med dens bygninger, herligheder og friheder, i alt 88 tdr. htk. samt bøndergods og gæsteri til 400 tdr. tilbage. Som forvalter antog hun 1690 Peder Mollerup. Rimeligvis har han en tid efter anden forstrakt hende med lån, og i 1698 er det kommet så vidt, at han gør indførsel i ejendommen. Hun må sælge Vestervig til ham, mod at han årligt skulle betale hende 400 rdl. i hendes levetid. Peder Mollerup, som nu var blevet herre til Vestervig, stammede fra landsbyen Mollerup ved Århus og lagde sig i sin ungdom efter pennen, rejste senere til udlandet og havde forskellige tjenester, inden han kom til Vestervig. Forinden han købte den, havde han giftet sig med Mette Jensdatter Laasby, datter af øverste borgmester i Århus. Ganske vist havde hans forgænger, Irgens, været hård mod sine fæstebønder, men hans regime må kaldes mildt i sammenligning med det, der nu kom. Den begivenhed, der særlig for eftertiden er kommet til at karakterisere ham som bondeplager er følgende: En bonde fra Agger, Niels Poulsen, havde ved flere lejligheder opført sig som voldsmand overfor sine naboer, og da der blev klaget over ham,blev han hentet til Vestervig, hvor han blev sat i fængsel og spændt i polsk buk. Denne mishandling førte til mandens død og gav anledning til en langvarig proces, der ved en kommissionsdom 1724 kendte Mollerup skyldig i hans død. Under sagen kom der også andre for Mollerup graverende sager frem, navnlig hans forhold til aggerboerne, som han synes at have behandlet unødigt hårdt. Hvad derogså vejede tungt i hans synderegister var, at han på de fredede klitter i Agger havde ladet skære klittag, som han lod sælge. Dommen, som kongen stadfæstede, kom til at lyde på, at Mollerup bør have al sin boeslod rørendes og urørendes, hvor som helst den findes, til kongen efter loven forbrudt. Desuden skulle han oprette et legat på 500 rdl., hvis renter skulle tilfalde Niels Poulsens enke og børn, hvortil kom betydelige beløb i sagsomkostninger. På en eller anden måde fik han dog sagen jævnet med en bøde på 30.000 rdl. Der foreligger også indberetninger fra forskellige præster både i relation til Irgens og Peder Mollerup, hvori de klager over svigtende tiendeindtægter som følge af at et antal gårde ligger ødehen, fordi bønderne var nødsaget til at flytte fra dem. Dette skyldtes i høj grad at de blev pålagt meget omfattende hoveriarbejde i forbindelse med bygningsaktiviteter på Vestervig, hvilket medførte, at de ikke havde tid til at dyrke deres jord og derfor ikke kunne svare deres fæsteafgifter. En triumf fejrede Mollerup dog, da det 1731 lykkedes ham at få Vestervig Kloster ophøjet til et stamhus for sine efterkommere, ligesom slægten blev adlet. Mollerup døde på Vestervig 1737, men forinden havde han afstået stamhuset til sønnen Jens de Moldrup. På Peder's Gravskrift står der: Her hviler en udmattet Krop, Assessor Peder Mollerup - Til fjorten børn Fader, på Westervig den første var - Som Stammefaders navn bar, til Tiende efterlader - Sex Børn som er levende og Børnebørn otte ganger tre - Her ender sine Dage, da han firsindstyve Aar og sex dertil, af verden går, at Himlen's Sødhed smage	Molderup, Assessor Peder Nielsen (I337)
2738	Peder Nielsen Ravnsberg, Gårdmand 1768 Stadil – 1830 Stadil, 62 år Giftede sig som 19 årig med 9 år ældre kone, som overlevede ham 20 år.	Ravnsberg, Gårdmand Peder Nielsen (I1196)
2739	Peder Nielsen Thestrup, Bonde, Sandemand, Ca 1568 Thestrup – 1603 Thestrup, ca 35 år Peder var bonde, gårdejer af Nedergård i Testrup, men han var også Sandemand – én af 88 sandemænd, der som led i retsplejen var udpeget i Ning herred, og hvis opgave det var at skulle udtale sig om særlige retssager ved herredstinget. Efter at have sendt sønnen Rasmus til Lübech på uddannelse døde familien af pesten.	Thestrup, Bonde Peder Nielsen (I347)
2740	Peder Nielsen Winding, Præst 1599 Vinding præstegård - Præst i Ølstrup-Hover ved Spjald, nævnt 1630. Men i 1661 var han afløst af Hans Nielsen.	Winding, præst Peder Nielsen (I1229)
2741	Peder Nielsen, bonde, sandemand Ca. 1600 – Mollerup I 1636 (1687) nævnes han som Sandemand som i ældre tid var en Dommer i stridigheder om jordgrænser og lignende, tildels også i straffesager - der var 8 sandemænd i hvert Herred, og udnævnt for livstid og beskrives , Han tilhørte en gammel slægt af frie selvstændige og kendte Bønder der ejede "Storgaarden" matr. nr. 1a i Mollerup, som er beliggende Laven - Silkeborg. Denne gård har gennem flere århundreder tilhørt samme slægt, som det var skik på denne tid, at den by man boede i, i mange slægtsled tog man navn efter, og derfor opstod efternavnet Mollerup som jo blev til De Moldrup, for en del af slægten, da Peder Nielsen Mollerup, blev Adlet i Vestervig, ved Thisted. De fleste brugere af gården har været selvejere, en overgang i ryttertiden var den officersgård d.v.s., at den skulle underholde og huse en befalingsmand i hæren.	Nielsen, Bonde, Sandemand Peder (I1784)
2742	Peder og Maren var led i et kædeægteskab: xxxx. Iver Andersen og Boel Knudsdattter 1812. Iver Andersen og Maren Nielsdatter fra Øster Møjbæk 1813. Jens Madsen og Maren Nielsdatter 1814. Peder Christensen Lund og Maren Nielsdatter 1831. Peder Christensen Lund og Frederikke Marie Mehlsdatter 1836. Anders Andersen Thybo og Frederikke Marie Mehlsdatter 1847. Anders Andersen Thybo og Kirsten Chrestensdatter	Lund, Gårdmand Peder Christensen (I4142)
2743	Peder Pedersen Havekarl	Pedersen, Træskomand, Husmand Peder (I2050)
2744	Peder Simonsen Alrø, Ca. 1628 Alrø – 1701 Alrø Præst på Alrø 1653-1697, 44 år Overtog embedet efter sin far og farfar. Tilsammen præster i 123 år.	Alrøe, Præst på Alrø Peder Simonsen (I1913)
2745	Peder Simonsen Klakring,Ca. 1545 – ca 1604 Præst på Alrø 1573-1604, 31 år. Ifølge Wiberg. Peder Simonsen er født ca. 1550 i Klakring, Bjerge herred. Han skal i 31 år have bestridt embedet som præst på øen, men der er intet oplyst om tiltrædelses- eller fratrædelsesår. Den 30. april 1595 er der et kongeligt forledningsbrev for Herr Peder Simonsen, sognepræst på Alrø på kronens part af kontienden af Alrø, kvit og frit, da han har klaget over, at hans præstekald er meget ringe, og at han ikke kan have tilbørlig underhold deraf. Hans søn og sønnesøn blev præster på Alrø, tilsammen i 123 år.	Klakring, Præst Alrø Peder Simonsen (I921)
2746	Peder Sørensen Balle, Islandsk købmand i København, Kældermand 1687 Ulstrup – 1736 Ulstrup, 49 år Han havde et ægteskab før Christina og blev hjemløs under den store brand i København 1728.	Balle, Købmand Peder Sørensen (I265)
2747	Peder Sørensen Smed var først gift med Ane Cathrine der var 10 år yngre og fik et barn. I 1845 boede Ellen hos dem som inderste (lejer) og skrædderpige. Da Ane Cathrine døde blev han i 1847 gift med Ellen, som var 20 år yngre og fik mindst 2 børn mere.	Smed, Gårdmand Peder Sørensen (I312)
2748	Peder Stub, d. 1537 (?), borgmester. Han hørte til en navnlig på Viborg- og Ribeegnen udbredt slægt; 1511 nævnes han som rådmand, 1526, 1527 og 1533 som "forrige borgmester" i Viborg, men som bortrømt. Senest 1525 forlod han Danmark og opsøgte Christian II i dennes eksil. I de følgende år opholdt han sig hyppigst i Berlin hos kongens søster eller i Wittenberg og blev en fanatisk lutheraner. Da kongen 1526 forberedte et tog til Danmark, benyttede han sine forbindelser med ansete borgere i Vestjylland til at drive agitation, og han søgte både i efteråret 1526 og i begyndelsen af 1527 at formå kongen til landgangsforsøg på den jyske vestkyst. Hans ejendomme i Danmark blev konfiskeret og hans hustru landsforvist. 1527 skal hun dog atter have fået lov til at blive i landet. 1531 da Christian II forberedte sit store tog var hans's spejdere igen på færde i Jylland og rejste almuen så det kom til uroligheder flere steder. Af en dom af 4.5.1537, udstedt kort efter S.s død, synes det dog at fremgå at han i kong Frederiks tid har opnået kongens tilgivelse og fået sit gods tilbage; dette kan tidligst være sket 1533. Han anføres også, men med tvivlsom ret, som borgmester i Viborg 1536. Nævnt første gang i byens arkiver på kong Hans' tid (1499), men blev landsforvist eller måtte flygte i forbindelse med statskuppet imod Christian 2	Borgmester Peder Stub (I3962)
2749	Peder Thøgersen (1532 - 3. januar 1595) var en dansk biskop, søn af den fra reformationens tid bekendte præst og læsemester i Viborg Thøger Jensen. Man har jævnlig tillagt P. T. Slægtnavnet Løvenbalk, men næppe med Føje. Selv brugte han ikke dette Navn. Efter Faderens tidlige Død (1538) ægtede Moderen Eftermanden i Præsteembedet, M. Morten Hvas, der tog sig af Stifsønnen og holdt ham til Studeringerne. Ved Kjøbenhavns Universitet og ved udenlandske Højskoler fuldendte han sin Uddannelse, hvorpaa han først blev Kapellan og siden (1558) Sognepræst ved Viborg Domkirke. Det Kanonikat, hans Formand, M. Jens Hansen, en af Reformationens Fædre i Viborg, havde besiddet, blev omtrent samtidig tillagt P. T., der tillige ægtede Formandens Datter Margrethe, hvorved han blev Svoger til Stiftets Biskop, M. Kjeld Juel. 1565 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn, og 1571 valgtes han efter nævnte K. Juels Død til Biskop i Viborg af Stiftets Kapitel og Provster. Da han efter Valget indfandt sig hos Kongen for at aflægge Superintendenteden, fik han Befaling om først at lade sig overhøre af Professorerne ved Universitetet. Efter at have bestaaet Prøven indviedes han s. A. i Viborg Domkirke af Biskop Laurids Bertelsen fra Aarhus. I en samtidig Beretning fremhæves stærkt, at denne Handling foregik med almindelig Samstemning af alle, saavel gejstlige som verdslige, baade i Staden og i hele Stiftet. Der er da heller ingen Tvivl om, at P. T. med Dygtighed har gjort Fyldest som Biskop. Det venlige Forhold, hvori han stod til Kansler Niels Kaas, satte ham i Stand til at udvirke, at Viborg Skole 1574 modtog et betydeligt Tillæg af 38 Sognes Kongetiender til 30 Degnes og Peblingers Underhold ved Skolen, noget, der strax bevirkede en stærk Forøgelse af Discipeltallet. 1577 havde han den Glæde i Budolphi Kirke i Aalborg at indvie sin Svigersøn magister Jacob Jensen Holm til Biskop for dette Stift. P. T. har ikke efterladt sig Skrifter, men en talrig og meget anset Efterslægt. Han døde 3. Jan. 1595. Hans ovennævnte Hustru, der er nævnt som Kilden til den længe i Viborg levende Tradition fra Reformationens Dage, ægtede 1598 den bekjendte Landstingshører Gunde Christensen (Grøn), almindelig kaldet Skriver, Borgmester i Viborg. Hun døde 1603 i den store Død, som da grasserede udi Viborg.	Thøgersen, Biskop Peder (I1375)
2750	Peder var enkemand da han giftede sig med 18 år yngre Maren.	Gadeberg, Sømand, Landboelsmand Peder Lauritzen (I3312)