Notater: Andersaner

Match 2,801 til 2,850 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
2801	Præst i Mosbjerg 1539. Jens Sørensen Bang; Provst. ; efterfulgt af sønnen; [han levede endnu 1571; hans Bibl., optalt af Biskop Ole Chrysostomus, udgjorde 18 Bøger].	Bang, Præst, Provst Jens Sørensen (I2908)
2802	Præst i Mosbjerg 1550. Forgængerens Søn Niels Jensen Bang 52 Aar; Gift med Maren Pedersdtr., født ca. 1526, død 2/8 1603; 2 Døtre kendes; see N. O. Rafn og E. C. Bistrup i Sindal-A.; [død 10/7 1602].	Bang, Præst Niels Jensen (I2906)
2803	Præst i Næsborg, Salling og Outrup ca 1619 - 1663. Da Maren døde blev han gift med Karen Knudsdatter som var præstedatter, som han fik 4 børn med.	Galschytt, Hans Thomsen Præst (I4008)
2804	Præst i Ørum, Borris, Gammelstrup til sønnen Peder overtog i 1664	Warde, Sognepræst Christen Nielsen (I1262)
2805	Præst i Øse 1550-1601	Riber, Præst Lambert Sørensen (I2998)
2806	Præst i Øse 1601-1653 Hans far var præst i Grimstrup og farfaderen præst i Henne.	Barfod, Præst Poul Jørgensen (I2996)
2807	Præst i Sæby 1614-1629	Bjørn, Præst Jens Axelsen (I2986)
2808	Præst i Sindal 27/11 1672, ordineret 15/1 1673, Palle Hansen Mosberg af Mosbjerg-H., født 30/11 1645; Student i Rostock 1664, Kbh. samme Aar.; Capellan 29/12 66, Illum.; Gift 1/11 1675 med Forgængerens Datter Sophie Evertsdatter Røring, født ca. 1658, som 1726 boede i trange Kaar i Hjørring; 3 Sønner, 2 Døtre, der kaldte sig Sindalin; see M. Lerche i Houlbjerg-G.; (S. M. Munch i Kolind-E.; C. F. Rumohr i Tvede-L.); [død 20/4 1702; var Skyld i, at to Provster ragede i Proces sammen, og maatte betale Gildet; see Bk. Dgbg. 38; Stuehuset brændt. 8/11 1678]. Han var præst til sin død i 1702, 30 år	Mosbjerg, Præst Palle Hansen (I2849)
2809	Præst i Sindal og Astrup 1654 - 1672. Efterfølgeren blev gift med hans datter.	Røring, Præst Evert Petersen (I2893)
2810	Præst i Sønderholm 1608-1610. Han døde ældgammel.	Andersen, Præst Jens (I2983)
2811	Præst i Sønderholm 1610-45	Jensen, Præst Jacob (I2981)
2812	Præst i Sønderholm 1646-1673	Eskildsen, Præst Niels (I2262)
2813	Præst i Them 1655-1675. Ingeborg var anden kone og fik 13 børn som den første kone Karen der var Ingeborgs søster.	Holm, Præst Jacob Nielsen (I1362)
2814	Præst i Tornby og Vidstrup 1650-60	Steenberg, Præst Axel Jacobsen (I2253)
2815	Præst i Veerst 1650-1669	Birch, Præst Mads Poulsen (I2995)
2816	Præst i Viborg domkirke 1537-1558, hvor svigersønnen overtager.	Hansen, Kannik Jens (I3058)
2817	Præst i Vilbjerg indtil 1582. Han blev efterfulgt af sønnen Thomas. Både Thomas og sønnen Niels blev gift samme dag med døtre af præsten i Søervad.	Vildbjerg, Præst Peder (I1232)
2818	Præst Thyregod 1836 Præst Vesterbølle Viborg 1845 Præst Nebsager 1854 11 børn	Balle, Præst Carl Christian Nicolai (I259)
2819	Præsten noterede: 31 3/4 år. Døde af hidsig feber.	Pedersen, Bådfører Niels (I854)
2820	Præsten skrev Anne Kierstine, men faderen kalder hende Anne Elisabeth	Toxen, Anne Elisabeth (I280)
2821	Præsten var ikke adelig, og Dyrskjøt omtaler heller ikke, hvem der var hans Moder; dette tyder paa, at Præsten var født udenfor Ægteskab, en Antagelse, der jo ogsaa bestyrkes ved, at han gik den gejstlige Vej; der hviler som sagt et Slør over, hvem der var hans Moder, et Dække, der maa antages at være forsætligt anbragt af Peder Dyrskjøt. I »Nye Tidender for lærde og curiøse Sager« 1726, S. 227 hedder det: »Efter en fornemme Persons observation skal nogle af denne Slægt (Galskyt) udi Aaret 1700 have levet i Norge, men fattige, saa skal og for faa Aar siden have levet i Jylland en Præst af denne Slægt ved Navn Hr. Thomas Galschiøt, hvis Moder, som var en Galde eller Galle døde i hans Hus i høj Alder«. Dette er alt, hvad vi vide at anføre om Hr. Thomas Galskyts Afstamning. Om ham selv vides der vedrørende hans Ungdom kun, at han havde studeret i Rostock og Wittenberg, men ikke havde Testimonium fra Kjøbenhavns Universitet2), samt at han var Magister og Rektor i Aalborg, da han 19. Septbr. 1585 blev Præst i Hammer og Horsens, en Stilling han beklædte til sin Død. Af en Præsteindberetning fra 1599 ses, at han skrev en smuk og tydelig Haand, og at han skrev sit Navn Thomis Christoffersen Galschytt. 1588 blev han Provst i Kjær Herred. I Aaret 1600, da Guds Legems Lav i Aalborg byggede Gildehus, laante han Gildet 100 Daler, hvilket Beløb forrentedes med 5 % indtil 16073); og ligeledes laante han 1607 Anders Tysk i Aalborg 30 Daler, saa han var formodenlig en ret velstaaende Mand, thi i disse Aar skulde man dog ellers mene, at han selv havde Brug for Penge, eftersom hans Præstegaard brændte 30. Oktober 1603. Hermed gik det saaledes til, fortælles der: »Sønden for Hammer Kirke skal tilforn have været en Lægedoms Kilde, kaldes Helene Kilde, som nu (o. 1700?) er forstoppet. Ved bemeldte Kilde stod et stort Høj kors, som Mag. Thomas Galskyt, da Sognepræst, tog bort og bar i sin Gaard, og samme Nat brændte hans Gaard rent af, og ikke noget af hans Gods blev frelst«4). I hans sidste Aar hærgedes hans Provsti af en Hexeepidemi, og adskillige Hexe bleve brændte ved Herredstinget, hvor Mag. Thomas da var nærværende for at styrke dem i deres sidste Timer.	Galschytt, Præst Thomas Christophersen (I4022)
2822	Prest i Hemne til han døde i 1691. Eide gården Witzø fra 1680 og bodde der. I 1668 kalles han med farsnavnet Giertsen. Han døde i 1691 og skifte ble holdt den 24/9 1691. Han var gift med Lisbeth Christophersdatter Røgh. Hun døde før 1672 da Giert ble gift andre gang. Han ble gift andre gang i 1672 med Karen Knudsdtr. Glad. Skifte ble holdt etter henne den 24/8 1689. Han ble tredje gang gift i 1689 med Christence Natanelsdtr. Buch. Skifte ble holdt etter henne den 29/! 1704 på Sunde i Hemne: Barn: i første ekteskap: Giert: Ble kapellan i Sunndal i 1704. I andre ekteskap: Knud Christopher: Hornemann sier han var født 1676 og døde i 1737, som biskop i Ålborg. Ble gift med Elisabeth Ursin. Johan: Ove: Oluff: Hans: Hornemann sier at han var født 1683 og døde den 22/1 1723 som prest ved Ålborg. Ble gift den 20/10 1718 med Charlotte Sandhøj. Lisbeth: Trolig den som var gift med Ingebrigt Lauritzen på Røv i Surendal. I tredje ekteskap: Rasmus: Født ca. 1690. Ble borger i Trondheim.	Mumme, Præst Gjert Gjertson (I2587)
2823	Provstedatter	Stampe, Else Marie (I329)
2824	Quasimodo Geniti ( 1 søndag efter påske = 23 april) Stephan Pedersen, Hospitalet Gl 70, Født i Trunderup i Qverndrup Sogn i Fyn.	Pedersen, Bonde Steffen (I104)
2825	Quidstrup	Iversdatter, Anna Maria (I3308)
2826	Raade	Mortensdatter, Bodil Marie (I2146)
2827	Randerup	Mærsk, Lena Maria Hansdatter (I2178)
2828	Rasmus blev kun 39 år. Ved FT 1801 havde Anne en ny mand og 2 børn med ham foruden Sidsel af første ægteskab.	Rasmusdatter, Ane (I2284)
2829	Rasmus Christiansen, 38 år, Almisselem født i Helletofte.	Kristiansen, Husmand Rasmus (I734)
2830	Rasmus Jacobsens Hustru i Mejlsted 75 Aar	Mortensdatter, Else (I613)
2831	Rasmus Michelsen, Boede på Cannegård, Ca. 1500 Canne, Hvilsted – eft 1549 Rasmus Michelsen lever år 1549. Udi Jylland levede i det femtende århundrede Rasmus Michelsen. Han beboede Canne som sin arv og ejendom. Da der engang var kommet trætte mellem ham og de Ballemænd om et stykke jord mellem Canne og Balle marker blev 24 synsmænd en dag kaldede på hver side, men da ihjelslog han og hans sønner 2 af de Ballemænd som var deres egne søskendebørn, derfor måtte han afstå Canne til Kong Frederik den Anden for at sone sin brøde førend han og hans sønner kunne erholde deres fred.	Michelsen, Bonde Rasmus (I351)
2832	Rasmus Møller var en driftig og siden meget rig købmand. Han var egentlig møllersøn fra Rønninge, men kom i huset hos Hans Nielsen i Nyborg, der oplærte ham som købmand. Rasmus Møller arvede plejefaderens forretning og ejede Nørregade 1, som brændte ved den store bybrand i 1797. Efter branden lagde han selv penge oven i assurancesummen for at genopføre bygningen. Han og hans kaptajner hjembragte meget kostbart og smagfuldt interiør fra de mange rejser. Flere af stuernes vægge blev bemalet med fine motiver hentet fra byen. Bygmesteren Jakob Encke stod for byggeriet af den store købmandsgård for Rasmus Møller. Kiøbmand Rasmus Møller, Nyborg Ovenstående silhouet forestiller købmand Rasmus Møller, Nyborg, og hans familie. Hans ene datter Laurine Marie Møller blev gift med købmand i Nyborg Ole Bernt Suhr (M 4), stamfader til legatfamiliens yngre linie. Af de i den blå stamtavle fra 1984 opførte nedstammer 354 personer fra dette ægtepar. Det falder derfor naturligt at genoptrykke den af Ove Pontoppidan indleverede artikel om Rasmus Møller, skrevet af landsarkivar G.L. Wad. Silhouetten stammer fra fru Wads hjem i Korsør. Fru Wad, der var født d'Origny og datter af toldinspektør, senere toldforvalter i Korsør, kaptajn Frederik Julius d'Origny (1816-88) og Edle Sophie Johanne Rasmine Cederfeld de Simonsen (18211907) var barnebarn af Rasmus Møllers datter gift med kommandørkaptajn Andreas Christian Cederfeld de Simonsen (1779-1839). Kaptajn d'Origny var iøvrigt broder til overauditør, herredsfoged Magnus Alexis d'Origny (1811-74), der var medlem af Stiftelsens direktion i årene 1859-74. Hans hustru Suzanne Nathalie Suhr (K 12) var datter af testators ældste broder grosserer Didrik Suhr (M 3), stamfader til legatslægtens ældre linie. Det ovenfor i beretningen omtalte taffelur fik arkivar Wads i brudegave 1883 af fru Wads tante, fru Sophie Matthiesen f. Suhr (K 10). Det havde ifølge Signe Læssøes brev tilhørt fru Matthiesens mor, Laurine Marie Suhr, datter af købmand Rasmus Møller.	Møller, Købmand Rasmus (I1021)
2833	Rasmus Pedersen Thestrup, Købmand, 1588 Thestrup – 1656 Århus, 68 år Rasmus Pedersen var storkøbmand i Århus og skrev dagbog i hele sit liv, især beskrev han sine aner, sit eget liv og sine børns liv. Han fik 11 børn, hvoraf de 5 klarede sig godt i samfundet og fik mange efterkommere. Blandt de kendte er biskop i Aalborg Frands Thestrup (1653-1735), dennes søn landsdommer Mathias de Thestrup (1688-1769), adlet 1749, og justitsminister Knud Thestrup. Blandt efterkommerne gennem kvindeled er generalprokurør Henrik Stampe, forfatteren Sigrid Undset og historikeren Vagn Skovgaard-Petersen. I Århus havde han mange jobs såsom Vinprøver, kirkeværge, rodemester, taxerborger, oldermand, korporal, kæmner, overformynder, overkøbmand, overrodemester og byfoged. Som 11-årig blev RASMUS sat i skole i Århus hos Mads Ringedegn, der skulle lære ham at læse, skrive og regne. To år gik han her og blev så flyttet til en anden skole, hvor han gik i et år. På den tid var det helt ualmindeligt, at en bondesøn blev sendt i skole – sognets øvrige bønderbørn måtte nøjes med, hvad degnen om søndagen i Mårslet kirke kunne lære dem af katekismen på remse. Da forældrene otte dage før Skt. Mortens dag i november 1602 – efter 3 års skolegang i Århus – sendte deres søn til skole i Lübeck, for at han også der kunne lære at skrive og regne, fornemmer man, at der var tiltænkt RASMUS en anden fremtid end bare den engang at skulle overtage gården og være bonde. I Lübeck var RASMUS PEDERSEN THESTRUP i et halvt år. Da han i pinsen 1603 vendte hjem til Testrup, var der sket noget – faderen, moderen og alle hans fem søskende var i påsken døde af pest. For anden gang inden for få år var denne gårds beboere nu udslettet af den smittefarlige og dødelige pest, der i 1500- og 1600-tallet bredte sig over hele Europa, og som der dengang ikke fandtes behandlingsmulighed for. 15 år var han, og hele hans familie var døde. Kun havde han selv overlevet, fordi han havde været borte fra hjemmet, mens forældre og søskende efter tur var bukket under for pesten. To år blev han på gården i Testrup. En morbror, MIKKEL PEDERSEN FOG, kom til at bestyre ”Nedergård”, og selv drog RASMUS PEDERSEN THESTRUP i påsken 1605 til Århus, hvor han den 11. juli samme år svor sin borgered på byens Rådhus, der dengang lå på Store Torv lige overfor Domkirkens indgang Århus var en by med hen ved 4000 indbyggere. Der var kun adgang til byen gennem én af dens 7 porte. Byens udstrækning var stort set begrænset til området mellem Domkirken og Vor Frue kirke. Syd for åen var der dog opstået et nyt kvarter, Brobjerg, og her bosatte RASMUS PEERSEN THESTRUP sig. Han kendte kvarteret fra sin skoletid i Århus, hvor hans skolevej havde ført ham ind i byen gennem Brobjerg porten, der dengang lå midt i vor nuværende Frederiksgade. Men hvad ville RASMUS PEDERSEN THESTRUP i Århus? Jo, han ville være købmand – hvem ved, måske havde han fået lysten til købmandsfaget under sit skoleophold i den rige købmandsby Lübeck. På Brobjerg blev han købmandssvend. Her boede han i 4 år og flyttede så til Immervad nord for åen, hvor han boede i et år. I Århus fandt RASMUS sig en pige, MAREN, der var datter af bødker OLUF MIKKELSEN og hans kone METTE CHISTENSDATTER. I 1610,da hun var 18 år og han 22, blev han 12. marts på Sct. Gregoriusdag håndlovet med hende. Derefter blev de forlovede og til sidst gift den 8. juli i Domkirken. Det nygifte par flyttede til Terpesgård i Mejlgade, hvor de boede de følgende 6 år, og hvor deres første 3 børn kom til verden. I påsken 1617 flyttede de ind i den købmandsgård, som RASMUS PEDERSEN THESTRUP i 1616 havde købt af borgmester VILHELM WORM, og her boede de resten af deres liv. Deres første barn, sønnen PEDER, blev døbt i 1612, og i de følgende 20 år fødte MAREN OLUFSDATTER i alt 11 børn – 7 drenge og 4 piger. Kun fem af børnene overlevede forældrene –de seks døde som små eller unge, og fire af dem blev begravet i RASMUS PEDERSEN TESTRUPS gravsted inde i Domkirken. Man vil bemærke at alle børnene – på nær næstyngste – var opkaldt efter bedsteforældre, oldeforældre eller efter RASMUS PEDERSEN THESTRUPS afdøde søskende. Den eneste undtagelse var sønnen VILHELM, der blev opkaldt efter borgmester VILHELM WORM, der var død kort før sønnen VILHELMS fødsel. Et klip fra dagbogen (som jeg har kopi af ) :da kong Christian den 4. drog her igennem byen at lade sin søn hertug Christian den 5. hylde i Viborg, er mig påkommen en en farlig uforvarende ulykke på grund af en bøsse jeg afskød og uforvarende stak ild i 2 fade krudt, som ganske slemt forbrændte hele mit ansigt og begge mine hænder [...]	Thestrup, Købmand, Rådmand Rasmus Pedersen (I345)
2834	Rasmus Suhr, Købmand, Consul 1816 Nyborg – 1866 Nyborg, 49 år, døde af nyre sygdom Han blev hjemmedøbt 11 dage efter fødselen og bekræftet i kirken 1½ år efter i feb 1818. Nr 3 af 8 søskende, opkaldt efter morfar. Fra den Suhrske stiftelse: De første optegnelser der viser, at H.C. Andersen har mødt medlemmer af den Suhrske familie stammer bl.a. fra 8. juni 1848, hvor Andersen i Nyborg fik en "kold høflig modtagelse hos agent Suhr", og 5. juli 1850 hvor "kjøbmand Suhr" nævnes. Det kan dreje sig om Rasmus Suhr f. 1816, der døde 1866 som købmand i Nyborg og svensk konsul, eller muligvis om hans far, købmand og agent i Nyborg Ole Bernt Suhr der videreførte sin svigerfar Rasmus Møllers store købmandsgård i Nyborg og døde 1858. Dagbogen fra 8. juni 1848 kan bl.a. suppleres med et brev fra Andersen på Glorup til Edvard Collin, hvor der gives en beskrivelse af den hektiske travlhed der hersker i Nyborg, der på grund af krigen er opfyldt med soldater. "Kjøbmand Suhr sagde mig om de 40 mand, der var lagt ind på Glorup, så at jeg blev lidt overasket, imidlertid er her dog plads nok og jeg har endogså et særdeles smukt værelse." Ved FT 1860 har familien 3 børn, stuepige og 7 tjenestefolk.	Suhr, Købmand, Konsul Rasmus (I1015)
2835	Rasmus Toxen, Købmand, Handelsmand 1716 Vejle – 1786 Nim, 70 år Faderen døde da han var 3 år. Rasmus Toxen forsøgte sig med sølvsmedefaget i Odense men kunne ikke enes med mester om aftalen. Han ville så hellere rejse og handle. Rejste meget og drev købmandskab i byer i Holland og Tyskland, rejserne foregik med skib ofte fra Hjerting. Vielse foregik på Godset Rosenvold ved Vejle, 21 November 1744. Hendes stedfar var forpagter på Godset. Ejendom: Hospitalsgade 6, 1742-1752, Horsens. Ejendom: Gård nr. 59 for Vestenden af Søndergade., 1752-1780, Horsens. Ejendom: Lundegaard, som han købte af Major Beenfeldt til Serridslevgaard., 1776, Nim. Og tog fast ophold på i 1785. Kirkeværge og borger FT1769. Vejle havde 957 indbyggere. Hans 2 døtre blev gift med 2 brødre Helms. Var med til landbrugsreform med markbytte. Rasmus Toxen skrev: En Horsenskøbmands optegnelser. Senere optrykt af datterdatters sønnesøn. Optegnelser om hans livsforløb, rejser, hushandler, kone og børn. Struenses henrettelse. (Se nedenfor)	Toxen, Købmand Rasmus (I281)
2836	Ræhr 1802, 7 Nov. Christen Sunesen og Else Jensd. deres Søn Niels Christian.	Christensen, Skolelærer, Kirkesanger Niels Christian (I1687)
2837	Rebecca Fedt - 1711 Navnet Rebecca går igen ned i slægten.	Fedt, Rebecca (I270)
2838	Regimentsbøssemager ved dragonregimentet i Randers	Hingelberg, Bøssemager Christian (I323)
2839	Resen Kirke ligger ved den gamle landevej mellem færgestedet i Oddesund og Holstebro. Kirken lå oprindelig som centrum i en rigtig landsby med en halv snes gårde og nogle huse rundt omkring sig. Ad landevejen førtes mange studedrifter fra Thy mod markederne i Holsten. Ændringer i landbrugets struktur og byudviklingen omkring vejkrydset, hvor den gamle Oddesundvej skærer Lemvigvej i det nuværende Resenstad, har givet Resen Kirke en mere isoleret beliggenhed end førhen. Dengang var kirken centrum for landsbyens pulserende liv med et ofte lidt for livligt røre på kirkens fortov med skolebørn, krogæster og vejfarende. Det, der kaldtes kirkens fortov, lå på den nuværende parkeringsplads, og her fandtes for blot et halvt århundrede siden endnu landsbyens gadekær, hvor i sin tid studeflokkene kunne slukke tørsten, mens studedriverne slukkede deres ved at besøge kirkens nærmeste nabo – kroen.	Larsen, Smed, Husmand Peder (I109)
2840	Rettet til Ane Kirstine Elise Nielsen Just 27 aug 1952.	Nielsen, Kirstine Elise (I4647)
2841	Reviderede Slesvig-Holstenske Amtsregnskaber 1743–3. Insten Register, opslag 780: På Christopher Ahlmanns grund et hus m/2 indersteboliger: Jochim Witt, en smed, afdanket soldat, hvis afsked dat. 21. aug. 1728 og Andreas Nielsen, skolemester	Witt, Soldat Smed Jochum Michel (I710)
2842	Reviderede Slesvig-Holstenske amtsregnskaber 1743/1, opslag 215-216: Chef for prins Carls regiment til fods, Hartwig Asch Schack, København 21.8.1728: Passerseddel/fri transport for Joachim Witt født i Prohn i Pommern, har ærligt og tro tjent 3 år som musketer og 5 år som grenader. I nederste venstre hjørne Vandling	Witt, Soldat Smed Jochum Michel (I710)
2843	Revninge 24 feb 1823 født Jens Stephansen. Hjemmedøbt d. 25 feb. Publiceret 20 april. Forældre Stephan Jensen og Hustru Karen Johansdatter. Udflyttere af Revninge.	Steffensen, Gårdmand Jens (I198)
2844	Ribe	Thomasdatter, Mette (I1213)
2845	Ribe	Madsen, Thomas (I1338)
2846	Ribe	Nielsdatter, Ellen (I1339)
2847	Ribe	Bundgård, Niels Christensen (I1340)
2848	Ribe	Clemendsen, Gregers (I1308)
2849	Ribe	Clemendsen, Gregers (I1308)
2850	Ribe	Christensdatter, Maren (I1309)