Notater: Andersaner

Match 3,001 til 3,050 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
3001	Søren Sørensen, Brygger ? – 1709 København Brygger på Lille Strandstræde og toldskriver ved Københavns toldkammer. Fra begravelsesprotokoller for St. Nicolais kirke ved vi at han i 1701 købte en begravelsesplads (nr. 25) på St. Nicolai og at mange af Soelberg-, Falch- og Holst-familien bliver begravet dér frem til 1770. Anledningen til købet må have været hans hustrus død. Hun havde i nogen tid stået under hvælvingen (under alteret) og bliver så begravet 8. september 1701. Han selv begraves 8 år efter d. 28. juli 1709 - efter at have giftet sig 2. gang. En efterlevende enke og søn (Knud?) begraves nemlig begge 22. september 1711. Pesten må have hærget i disse måneder i 1711. 30 september begraves svigersønnen Hans Jørgen Soelbergs barn, 1/2 år, på samme plads, der herefter må være fyldt op (næste begravelse, en nyfødt datter af Abraham Falch, finder først sted i 1742). Svigersønnen Hans Jørgen Soelberg har samme år erhvervet en anden begravelsesplads i St. Nicolai, og her bilægges også i september måned 1711 yderligere to af toldskriverens sønner Knud og Søren Sørensen. 6 børn med Anne Elisabeth UTRECHT	Sørensen, Brygger Søren (I356)
3002	Søren var ifølge kirkebogen søn af Jens og født før ægteskabet. Han boede ikke hos dem ved FT 1880 eller 1890. Måske har han boet i deres hus i Nørbæk efter faderens død. Han er ifølge FT 1901 Falslev flyttet fra Nørbæk i 1998. Han var 27 år og arbejder på cementfabrikken og var gift.	Pedersen, Søren (I3829)
3003	Søren Witte	Albinus, Apoteker Severin (I1921)
3004	Starup	Jensdatter, Karen (I1205)
3005	Starup	Christensen, John (I1206)
3006	Starup	Christensen, John (I1206)
3007	Starup	Joensen, Christen (I1208)
3008	Steffen Jensen, Fæstebonde 1798 Revninge – 1888, 90 år Steffen var yngst af 4 søskende og blev som 22 årig gift med nabopigen Karen på 18 år, der havde arvet fæsteretten til ”Holevang” efter sin far. ( Gården gik i arv til yngste datter, hvis der ikke var sønner) Holevang var meget forsømt, så Steffen tog fat på at rydde alt overflødigt krat og tjørn og fik sat solide tjørnehegn. Jordene blev jævnet og drænet. Senere var han den første på egnen der brakkede et helt skifte årligt. Han var også den første der udskiftede den gamle og upraktiske hjulplov med en svingplov. Med sin moderne tiltag kom han til at stå sig godt hos greven på Lundsgård. Steffen var også hestehandler og holdt gode og velplejede heste når han mødte på hovarbejde. Naboerne grinede ad hans braklægning men Steffen avlede godt. Hestehandelen gjorde ham kendt over det meste af fyn som ”Staffi”. Han leverede køreheste til præster, proprietærer og engang til greven på Tranekær. I 1865 overgik fæsteretten til hans yngste datter Ane og hendes mand Rasmus der var en grandfætter. Et par dage før sin død havde datter og svigersøn haft stort besvær med at hjælpe den store, tunge og noget hjælpeløse mand i seng. Steffen anede at det måske var sidste gang og takkede dem hjerteligt og sagde så: Jeg har for nylig købt mig en tønde tobak som jeg ikke får brug for, den må du have. (til svigersønnen)	Jensen, Gårdmand Steffen (I92)
3009	Steffen Pedersen, Bonde 1702 Trunderup – 1772 Avnslev, 70 år Steffen Pedersen blev født i Trunderup ved Kværndrup i 1702. Hans fader hed Peder men hans stilling kendes ikke. Steffen blev gift i 1740 med Cathrine Hansdatter. De bosatte sig i Kullerup. 4 år efter flyttede de til Lindeskov, begge byer i Ellested sogn. I 1748 flyttede de til Fislev og nogle år efter til Rejstrup ved Nyborg. Der levede de i Avnslev sogn til deres død. Kårene var ringe. Det ser ud til at de har boet i herregårdenes familiehuse og kun haft af hånden og i munden. Han har været rask og arbejdsvant, men der var 9 børn at forsørge. Det fortælles at han i 70-årsalderen gik tur med sin kone på en vej over Holckenhavns mark, da de blev overfaldet af en tyr. Steffen tog tyren ved hornene og vred halsen om på den. Derefter gik han ind på gården og meddelte hvad der var sket. Han blev begravet blandt de fattigste på kirkegården i Avnslev.	Pedersen, Bonde Steffen (I104)
3010	Stephan Bilenberg kan følges visse steder, men der er ingen beviser for hans fødsel. Dog er der ikke megen tvivl om hans forældre, fordi han optræder ved broderen Eggert Bilenbergs skifte og Eggert Bilenberg står i Wibergs præstebog som søn af Niels Simonsen Alrøe, ligesom brødrene i skiftet somme tiden benævnes med efternavnet Hem, der er det sogn, hvor Niels Simonsen var præst fra 1662-97, og hvor alle børnene formodes at være født, men hvor kirkebogen ikke starter før efter Niels Simonsens død. Han var i 1722 i Svenstrup, i Sønderholm i 1728, hvor han nævnes under altergangen, og igen i Svenstrup i 1732. Han får børn døbt i de 2 nævnte år. Altergang i Sønderholm Kirke: Sergeant Bilenberg og Hustru	Bilenberg, Sergeant Stephan Nielsen (I902)
3011	Stevelt	Mortensen, Sømand, Husmand Andreas (I2157)
3012	Stevelt, 94 år	Gadeberg, Anne (I2158)
3013	Storkøbmand, Godsejer, Pengeudlåner og Fabrikant. Hans mor døde i barselsseng og faderen giftede sig tilsyneladende ikke igen. Som 14 årig blev han sendt 6 år til Flensborg, hvor moderens familie kom fra, og har måske boet hos fasteren Valborg. Han blev undervist af Friedrich Redling, en agtet lærer, der udover dansk og regning også lærte ham regnskab og en kristen livsførelse. Som tidligere ansat ved byretten har han sansynligvis også lært ham om juridiske regler. I 1717 vendte han hjem til Horsens og indgik i købmandsgården daglige virke. Far og morbror Hinrich og morbror Brors enke ejede nu 3 ejendomme ved siden af hinanden Søndergade 15, 15A og 17 og Hinrich skrev Gerdt som største arving i sit testamente. I 1728 blev han gift med den 17 årige borgmesterdatter Bodil. De første 5 år kom der ingen børn men derefter 10 stk hvoraf 5 overlevede barndommen. 1729 overtog han købmandshandelen efter hans far og morbror. Hans skib "Enigheden" sejlede fast mellem Norge, Horsens og Vejle fra februar til okt. Landbrugsprodukter fra Danmark blev byttet med tømmer og jern. Da der var rigsfællesskab skulle der ikke betales importtold. I 1739 blev han adlet. I 1743 ombyggede han købmandsgården til byens flotteste herskabspalæ med overdådigt udrustede stuer med diverse kunst. Han udlånte penge til alm borgere, møllere og 27 herregårde. 5% i rente. Ejeren af Engelsholm kunne ikke indfri sin gæld og i 1731 overtog Gerdt herregården, hvor hans ældste datter kom til at bo. Lindbjerggård, Haraldskær, Kjeldkær, Kølholt, Serridslevgård og Bidstrup er kun nogle af de gårde han overtog eller købte. Bidstrup blev bolig for hans ældste søn. En overgang var han ejer af 20 kirker. Kirketiendet var en god indtægt. Kirkerne blev fornemt udsmykket og i Klosterkirken i Horsens byggedes det Lichtenbergske kapel. Papirmølle, kobbermølle og teglbrænderi var blandt virksomhederne. Titler: kommerceråd, virkelig kancelliråd, virkelig justitsråd, etatsråd udnævnt under kongens besøg i 1749 sikrede ham plads og anseelse blandt rigets øverste.	de Lichtenberg, Etatsråd Gerdt Hansen (I2227)
3014	Strellev, Ribe	Madsen, Gårdmand Mads (I1060)
3015	Sulsted 1738 Copulerede 2.den November Poul Jensen og Mette Madsdatter af Sulsted.	Familie: Fæstebonde Poul Jensen / Mette Madsdatter (F317)
3016	Sulsted 1756 linje 66	Mortensdatter, Else (I613)
3017	Sulsted 1780. 4de (?) Søndag efter Paaske (23 april) Laurs Krog og Hustru Zidsel Jacobsd. af Westberg et Barn Døbt Jacob.	Krogh, Husmand Jacob Laursen (I580)
3018	Sune Ebbesen Hvide død 1186 Sorø Begravet i Sorø ved sin kones side. Skyldte ved sin død fætteren Absalon 130 mark sølv. - Skænkede med en “vis Torben” særjord i Asserbo til Sorø Kloster. Besad formentlig en part i Haverup Ore, som alle hans børn ejede en part af. Besad formentlig også gods i Bjernede, hvor han rejste den nuværende kirke. Testamenterede senest 1177 Sorø Kloster sin halve hovedlod. Ved hans død modtog Sorø som en del af denne jord til 11 mark guld minus 2 øre i Ejby, jord til 6 øre guld i Salby Resten af de testamentariske forpligtelser udredtes af hans børn. Beregninger ud de samlede godsoverdragelser, der set i forhold til antallet af børn ifølge loven højst min udgøre 1/14 af hans samlede formue, fører til vekslende resultater, men lavt sat 300 til 500 bol, en enorm godsmængde. - Vidne for kong Valdemar I den Store 1158/60 og 1176, begge gange i.fm. Esrum Kloster. Sattes i i 58/60 ved endnu en kongelig gave til Esrum med Absalon til at skifte skoven Villingehoved. Fætteren Absalon besad et sølvbæger skænket ham af Sune. Byggede den nuværende Bjemede Kirke og satte et endnu eksisterende epitafie på kirken, hvori det angives, at Sune som den første har bygget en stenkirke dette sted. Af Abbed Vilhelm af Æbelholt i 1180’erne omtalt som "En mand af indsigt, mægtig i virke og tale". Er efter alt at dømme den Sune, Saxo omtaler i.f.m. borgerkrigen og kong Valdemar I’s regering, slægtskabet med Absalon angives et sted, en familiære tilknytning til Valdemar et andet sted, men ikke patronymiet. Saxos fremstilling: Forlod 1154 i Odense Sven Grates følge. Indtrådte omkring 1159 i kong Valdemar I’s nærmeste råd. Deltog i 3. vendertog 1160/61. Ledsagede 1162 Valdemar på dennes møde med kejser Frederik Barbarossa ved Dijon. 1 1169 med på 11. vendertog ved erobringen af Arkona. Nedrev her sammen med Absalon Svantevits tempel og statue. Deltog 1170 på 12. vendertog, nedlagde her egenhændigt nogle af fjenderne. Deltog 1171 på 13. vendertog og blev her med bl.a. Absalon tilbage med bevogtningsopgaver Deltog 1172 på 15. vendertog, forhandlede sig her med Gunzelin a f Schwerin til fred med nordtyskerne. Saxo nævner endvidere Sune 1176 i.fm. den første anklage mod Magnus Eriksen for landsforræderi. Foruden Saxo nævner Ældre Sjællandske krønike i.f.m. det skånske oprør 1179/80 Sune som en af dem, der uden at være skåning havde faet et kongeligt ombud i landsdelen og som skåningerne krævede fjernet. Ifølge Saxo til stede ved Valdemars dødsleje 1182 og derefter deltager i kredsen om kong Knud VI.	Hvide, Sune Ebbesen (I2012)
3019	Svendborg Amt	Pedersen, Bonde Steffen (I104)
3020	Svendstrup. Laurs Nielsens og Birthe Rasmusdatters Søn Niels. født d 28 September var i Kirke 22 sønd. efter Trinitatis 9 november	Laursen, Smed, Husmand Niels (I2060)
3021	Sverdrup	Hansen, Karen (I3265)
3022	Tage gik i Kædeby Skole, og var derefter beskæftiget ved landbruget forskellige steder, bla. Lindegården i Lyndelse, Baagøgaard, Haubølle og Skovsgård på Langeland. Aftjente sin værnepligt ve garderhusarregimentet i København 1948. Ansat hos Poul Christensen og Søn, betonvarefabrik, Haderslev 1950, Saabye og Lerche 1951, Vojens Andels Svineslagteri 1953, Koopmanns Slagteri, Haderslev 1963, forsikringsinspektør ved Forsikringsselskabet Fremtiden 1964, Langelands Andels Svineslagteri 1965. Han blev begravet på de ukendtes kirkegård.	Jensen, Arbejdsmand Tage (I2118)
3023	Tamdrup 7 april 1908. Ægteviede Ungkarl Skomagersvend Karl Rasmussen Pold af Lund, Søn af Slagter Søren Rasmussen Pold og Hustru Nielsine Katrine Hansen af Lundumskov Mark, og født dersteds 24 feb 1888, 20 år og Pige Petrea Kirstine poulsen af Lund, Datter af ugift Nikoline Bjarnadottir af Reykjavik paa Island og født dersteds 11 Oktober 1881, 26 år. Lyst 3 gange i kirken.	Familie: Skomager Karl Rasmusssen Pold / Petrea Kirstine Martinsdatter Paulsen (F688)
3024	Tebelgård, Henne, Vester Horne, Ribe	Tippel, Husmand Søren Chistensen (I3233)
3025	Thårupgård	Steenberg, Ridefoged Hans Axelsen (I2251)
3026	Them præstegård	Holm, Sognepræst Peder Jacobsen (I1360)
3027	Thomas blev i 1660 personlig kapellan hos sognepræst fra 1628 i Farsø og Vonsild, Søren Hansen Wiborg 1603-1666 , der var gift med Ingeborg Byrgesdatter, død 30.9.1677. Hun var datter af forgængeren i embedet, Byrge Pedersen Spanggaard 1568-28.5.1628, som de Kejserlige tropper tvang til at drikke sig ihjel i brændevin, så det var på en trist baggrund svigersønnen overtog embedet. Ingeborg blev som enke boende på aftægt i Præstegaarden, Thorupgaard, hvor hun således kom til at tilbringe hele sit liv. Thomas var sognepræst i Farsø og Vonsild fra ca.1666 Hr. Thomas optrådte som enkens lavværge flere gange for Herredstinget i forskellige sager, hvor man forsøgte at gå hendes ret for nær. Hendes familie havde i hundrede år boet i Thorupgaard, præstegaarden, som var en storgaard med en del bøndergods. Thorupgaard var givet til embedet 1545 som præstegaard, hvilket bevirkede, at dette embede blev anset som økonomisk særdeles fordelagtigt, men tillige førte adskillige problemer med sig: Tingbogen fortæller om retsager, hvor bønder blev stævnet for misligeholdelse af fæstekontrakt og vanrøgt af bygningerne. Ingeborg gjorde Galschyts børn til sine arvinger.	Galschytt, Præst Thomas Hansen (I4006)
3028	Thomas Christensen Mumme, Ca. 1580 – 1625 Jerslev, 45 år Præst i Jerslev- Brønderslev fra 1609 - 25. Thomas Christensen Mumme var i 1617 i slagsmål med Bagge Jensen Kjærulf i Kornumgård, der kom til at betale 16 daler i bøde.	Mumme, Præst Thomas Christensen (I379)
3029	Thomas Christian Jensen, kaldte sig senere Hasseriis, Arbejdsmand 1821 Ålborg – 1903 Gamborg, 82 år Han var ældst af 4 børn. Ved FT 1834 var Thomas 13 år og tjenestedreng hos en gårdmand. Dokumenter på rigsarkivet, ansøgning om erindringsmedalje, fortæller, at han var i soldatertjeneste fra 1843 til 1850, og at han deltog i den 1. slesvigske krig 3års Krigen. Her bruges første gang efternavnet Hasseriis, hvilket var meget brugt i militæret. Den befalende kunne ikke huske hvor de menige kom fra, når de red rundt i landet. Han kaldte derfor på den som var lokalkendt. Hasseriis. Thomas nævnes også som krigsinvalid. Han havde efter slaget ved Fredericia en stiv arm. På sine gamle dage fik han en krigspension. FT 1855 Thomas var 33 år, arbejdsmand og gift med Ane, de boede i Hjelmarstald (se Ane), i baghuset til gården. I 1860 boede de i et hus i Hasseriis med sønnen Jens Christian. Der boede de også i 1880 hvor Thomas var 58 år og Ane 63 år. I 1881 flyttede de ned til sønnen Jens Christian i Lind ved Herning, hvor hans unge kone kom 1/2 år senere. 2 år efter flyttede hele familien til Brund ved Horsens og Thomas gik med køerne 10 mil. Et par år efter flyttede alle til Gamborg.	Jensen, Arbejdsmand Thomas Christian (I235)
3030	Thomas Friis blev gift med Karen som var hans moster og gift 3 gange. 1510 - 1550	Friis, Thomas (I1971)
3031	Thomas Larsen af Kaas og Bodil Christensdatter af Tvilstedgaard viet 1 november 1809	Familie: Huusmand Thomas Larsen / Bodil Christensdatter (F425)
3032	Thomas Laursen	Larsen, Huusmand Thomas (I19)
3033	Thomas Nielsen Galskyt blev født omkring 1398 og var søn af Niels Pedersen Galskyt til Tange Borg. Han blev gift omkring 1424 i Børglum. Han må have skrevet sig til Trabjerggaard, da det var her, hans søn blev født.	Galschytt, Thomas Nielsen (I4044)
3034	Thomas Nielsen Tækker 1657 Sønderho – 1739 Sønderho Hans far døde da han var knap 2 år. Moderens nye mand hed Tækker.	Tækker, Thomas Nielsen (I1535)
3035	Thomas og Marens bedstefædre var brødre.	Jensen, Thomas (I1096)
3036	Thomas og Marens bedstefædre var brødre.	Pedersdatter, Maren (I1097)
3037	Thomas Sørensen fik 01.11.1725 af Christian Fischer til Allinggaard fæste på sin afdøde fars fæstegård i Hinge mod at yde sin gamle mor aftægt her på livstid. Fæsteprotokollen oplyser intet om gårdens størrelse, landgilde m.v., men det kan tænkes, at gården har haft en størrelse på 2 tdr. 7 skpr. 2 fjdkr. I hvert fald fremgår det, at Arnold Dyssel til vinderslevgaard den 3. maj 1753 til Søren Thomsen i hinge bortfæstede halvparten af dennes far Thomas Sørensens fæstegaard af hartkorn 1 td. 3 skp. 3 fjdkr. mod en årlig landgilde på 4 rdr. 4 mk.	Sørensen, Husmand Thomas (I2111)
3038	Thomas Sørensen, 17 marts 1819. Forældre: Arbejdsmand Søren Thomesen og Moderen Ane Margrethe Hansdatter.	Sørensen, Fyrbøder Thomas (I176)
3039	Thomas var præst i Hammer 1585 - 1624, 39 år. Da Margrethe døde giftede han sig med Anna Kjærulf.	Galschytt, Præst Thomas Christophersen (I4022)
3040	Thord Ibsen	Jepsen, Købmand Thord (I1849)
3041	Thøger blev præst i Farsø, Vonsild og Svingelbjerg 29 mar 1690. I oktober blev han gift med den forrige præsts datter Anna, som var 7 år yngre. De fik 5 sønner og 4 døtre. Han døde som 42-årig efter være "blevet rørt" ved Bispinde Gerners begravelse i Viborg året før. Efter hans død blev Anna gift med efterfølgende præst.	Holst, Præst Thøger Mortensen (I3976)
3042	Thøger Jensen, Præst, Lektor, Ca. 1490 - 1538 Munk i Johanniterkloster i Viborg, gik over til lutherdommen og indførte sammen med Hans Tausen reformationen i Viborg, sognepræst ved Sortebrødre k. i Viborg 1532-38, lektor theol. Smst Thøger Jensen Løvenbalk ( "Broder Thøger" ) munk Født 1490 i Tjele Sogn, Sønderlyng Herred Død 6 juni 1538 i viborg Gift omkring 1530 med Anna Pedersdatter Thøger Jensen: Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som - officielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd. Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger præst ved Sortebrødre Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er blevet diskuteret. I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge: Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vanskelighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til Klostret. Thøger Løvenbalk forlod Klostret og ægtede nogle Aar efter en jomfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen, senere Biskop i Viborg. Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk benævnes "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers forældre (forfædre). De ”lærde” mener der er 60 % sansynlighed for at han var søn af Jens Lauridsen Løvenbalk. Der findes kun tolkninger af skrifterne. Løvenbalk er en gammel adelsslægt og kan føres tilbage til Marsk Stig Hvide, Christoffer den anden, Erik Klipping og videre baglæns til Gorm den Gamle år 900 og mange andre som her er udeladt. AH	Jensen, Lektor Thøger (I1377)
3043	Thøger Nielsen, Bonde, eksamineret skibsfører Ca. 1768 – Ved FT 1801 boede de i Sønderho med Abelones mor på 67 år og havde 3 børn.	Nielsen, Bonde Styrmand Thøger (I1486)
3044	Thumby, Midtangel, Schlesvig	Jürgensen, Anna Dorothea (I2313)
3045	Thy	Stage, Borgmester Søren Jacobsen (I1871)
3046	Thy	Borre, Marine Jensdatter (I1874)
3047	Thygo Arenstorff	von Arenstorff, Oberst Thøger Ejer af Trudsholm og Dronningborg Hovedgård (I2223)
3048	Tiirsdagen d. 18 September blev ungkarl Jens Pedersen og Pigen Maren Nielsdatter af Voldbye copulerede.	Familie: Bonde, Pottemager Jens Pedersen Mand / Maren Nielsdatter (F863)
3049	til Ober- og Nieder Schellenbach	Oelhafen, Leonhard (I2944)
3050	til Øland (Hassing H.), mødte 1462 på Hassing Herredsting, Han var 1471 nærværende i Thisted Kirke ved forliget om Jes Kalfs drab og 1475 medudsteder af et vidne af Hundborg Herredsting, Han døde på Øland før 1495. Han tjente biskop Jep Friis i Børglum 1457 sammen med en Oluf Galskyt, der vel var hans broder.	Galschytt, af Øland Peder Thomasen (I4042)