Notater: Andersaner

Match 601 til 650 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
601	Anthoni Sørensen, gårdmand 1788 Ølby – 1857 Humlum, 68 år Anthoni blev gift med Anne Kirstine, som var 6 år yngre og fik 2 sønner og en datter. Sønnerne var ude at tjene som unge men arbejdede derefter hjemme på gården til de var 30 år. I 1845 døde Anne Kirstine og Anthoni giftede sig igen med den 22 år yngre Mette Marie. Deres datter blev kaldt Ane Kirsten efter hans første kone.	Sørensen, Gårdmand Antoni (I107)
602	Anton Christiansen blev født i Hadsund 1897 som nr 2 af 6 børn af maskinmester Frederik Christiansen 1872-1932 og Oline Olesen 1872-1910 og blev opkaldt efter sin farfar. Hans mor døde da han var 13 år. Han var i Nakskov for at blive uddannet som maskinmester lige som sin far. Der blev han efter nogle dages sygdomsfravær beskyldt af en lærer for at have været på druktur, og hans stolthed fik ham til at forlade skolen uden eksamen. I stedet blev han uddannet hjemme i Fjordgade 7 som smed. VVS. Overtog pasningen af 2 vandværker i Hadsund efter sin far. Var aktivt medlem af sangforeningen hele livet. Spillede ”Lumber” (kort) med vennerne og svigerfar. Var glad for alternativt smedearbejde. Lave husets fyr om til savsmulsfyring. Savværket lå på den anden side af gaden. Han giftede sig 1925 med Ella Marie Færge og fik 2 døtre. Da han blev gift med Ella boede de først på Storegade i svigerfar Jens Færges hus. Efter skilsmissen i 1931, beholdt han de 2 piger, da Ella havde fået barn med en anden og flyttede til Hjortsminde, der var et boligkompleks over for realskolen, så Ella kunne besøge sine forældre uden at de mødtes. Børnene blev passet af en ung pige på 15 år indtil ”faster” Inger blev husbestyrerinde. Faster - fordi hun var søster til søster Bertas mand Julius . I 1934 flyttede Anton til Fjordgade 7, hvor hans far og søster Petra boede. Da hans far døde i 1939 flyttede han ovenpå og indrettede et tidligere værelse med drejebænk. Nederste lejlighed blev lejet ud. I 1952 flyttede Tove (ældste datter) og hendes mand Søren ind. Søren var ansat som smed i firmaet. Anton døde i 1964, 67 år gammel.	Christiansen, Smedemester Anton (I181)
603	Anton Christiansen var søn af Christian Kristensen og Mette Cathrine Jensen i Udbyover. Som 13 årig var han tjenestedreng på en gård i sognet. Da han var 21 blev han far til Bengtas første søn. Hun var 14 år ældre, kom fra Sverige og arbejdede på Fuglsøgård. 3 år senere 1871 blev de gift og fik året efter Frederik. Ved FT 1880 boede de begge i hans fars hus. Måske overtog han det senere. Da hans mor døde var hans far Christian (efter hvem slægten hedder Christiansen) 74 år og giftede sig igen året efter med en 30 år yngre enke. Antons morfar Jens Pedersen var Kusk og i nogle år Skovfoged på Overgård. Anton døde i Udbyover 77 år gl.	Christiansen, Husmand Anton (I151)
604	April 1779 fik han borgerskab som købmand i Grenå. 2 mdr efter blev han gift. Ved FT 1801 var han avlsbruger og ved hans død 1803 toldfuldmægtig.	Munck, Købmand Toldfuldmægtig Christen (I294)
605	April, 4.de Søren Nielsen Hustru, 53 Aar gl. begraven.	Pedersdatter, Kirsten (I2672)
606	Arbejdsmand i Dyrehaven, Vindinge. Afdøde var Søn af ugift Kirsten Hansen i Vinding. Forud afdøde Hustru Ane Marie Henriksen. Sidste fælles bolig: Dyrehaven. 69 år	Hansen, Kalkbrænder Hans (I3457)
607	Året efter Christens død blev Anne gift med en 17 år yngre husmand Anders Jørgensen efter hun havde skiftet med børnene.	Sørensdatter, Anne (I2057)
608	Året efter Gunders død giftede hun sig med Christen Nielsen, der var 25 år ældre.	Laursdatter, Maren (I125)
609	Året efter vielsen fik de en datter og 4 år efter en søn. Tilsyneladende kun 2 børn	Jensdatter, Ane (I986)
610	Århus Stifttidende skrev at han var rask og rørig på hans 90 års fødselsdag.	Kaas, Præst Jacob Steenberg (I2241)
611	Arvad Mølle Usædvanligt har vi en beskrivelse af Arvad Mølle i 1713, hvori dens seks huse er anført: Møllehusen 10 fag, Ladehusen 11 fag, Vognhuus 3 fag, Fæhus 8 fag brøstfældig hælder ad gården til, lille hus 4 fag, Møllestald Jordhuus 4 fag. Den øverste møllesten er 149 cm bred og 10,5 cm tyk, den underste lige så bred og 24 cm tyk. Ude og inde hjul med "axel synes at være brugelig et aars tiid". Aalekiste "siunnes at være brøstfældig", rinde til hjulet ganske brøstfældig. Etc se linket ovenfor. Arvad Mølle skifter både fæster og ejer meget tit. Der er talt 14 fæstere fra 1664 til 1814, altså i alt 150 år, det er lige godt 10 år varighed i gennemsnit. Omkring 1740 lå fæstepengene per år ved 40 rigsdaler, hvilket er ti gange så højt som de bedre gårde. Siden kornmalingen var et monopol, var der mange penge at tjene. Man ser udvirkningen af monopolet i skødet 1746 til Knud Terkelsen fra Jens Risom, som var sognepræst i Brande - en uhyre driftig og rig mand - og havde bygget sig en lille vandmølle nedenfor præstegården ved Brande Å. Den vil han beholde ret til at bruge i hans livstid, men han betoner Arvad Mølles ret til al kornmaling i Brande sogn. Selv om der var mange penge at tjene er der flere møllere, der ikke bliver rige, fx Høvenhof, som ikke efterlader sig noget,	Høvinghof, Møller Peter Wilhelm (I1239)
612	Arveafkald (Vang gods' skifteprotokol 1756 efter Else Mortensdatter i Sulsted, gift med Rasmus Jacobsen. Fol. 136b: til underskrevne Morten Rasmussen boende i Vadum Mølle og Jacob Rasmussen Lars Rasmussen i Vestbjerg og Jens Rasmussen hos ..? i Sulst ed kiendes og hermed vitterliggiør ..? ..? dend arvepart efter deres Sl. Moer Else Mortensdatter, som ..? kand tilkommer og endskiønt vores Fader Rasmus Jacobsen endnu er udi levende Live, saa erklærer vi dog ej? efter hans død kand have noget at fordre, men i alle maader finder os fornøyede som? vi og (...) etc. Meilsted dend 21. Januari 1756 Jacob J.R.S Rasmussen Morten M.R.S. Rasmussen Lars L.R.S Rasmussen Jens I.R.S. Rasmussen Som overværende Hans H.C.S. Christensen, Gregers G.P.S. Pedersen. Rasmus Jacobsen er født ca. 1675, og han døde 1757 i Mejlsted, Sulsted sogn, og blev begravet den 21. november. Han var gift med Else Mortensdatter. Ægteparrets daab og vielse er forgæves søgt i Sulsted, Ajstrup, Hammer og Horsens sogne, ligesom det ikke har været muligt at finde sønnen Jacob døbt i nogle af disse sogne. Først ca. 1710 ses familien at være tilflyttet Mejlsted i Sulsted sogn, hvor han maa antages at have været fæstehusmand, men hvorfra de er kommet, vides ikke. En bror Morten er ifølge nogle kilder født i Vadum.	Jacobsen, Fæstehusmand Rasmus (I612)
613	Arvet gods etter moster Mette Pedersdtr. Handelsborger i Ribe: "Der er således ingen Grund til at tvivle om, at St. Lambert virkelig har været Ribe Stifts Skytspatron. Af hvilken Grund netop han er blevet det, er ikke klart; man kunde tænke sig, at det stod i Forbindelse med, at Kong Knud den Store, som gav Ribe Bispestol dens første Friheder, med sit kristelige Døbenavn hed Lambert...... Henimod Slutningen af Middelalderen gav en Kvinde af Borgerstanden i Ribe, Mette Pedersdatter, en Gård i Fardrup Sogn og 5 Boder i selve Byen til St.Lamberts Alter, dog forbeholdt hun sine Arvinger Forsvaret af disse Ejendomme med Ret til at ind- og udsætte Beboere. 1532 klagede hendes Søstersøn, den S. 466 nævnte Iver Stub, til Kongen over, at Nogen vilde gjøre ham Hinder heri, og fik et Kongebrev, hvorved han hævdedes i sin Ret, "indtil Nogen kom med bedre Bevisning."1) Efter Reformationen faldt Vikariet ifølge Kapitlets Jordebog af 1669 tilbage til Iver Stub og Jørgen Rentemester. Denne sidste er den kongelige Rentemester, Kantor i Kapitlet, Jørgen Pedersen, som ægtede Iver Stubs Enke. Som Alterets Gods anfører Jordebogen kun den ovennævnte Gård i Fardrup, hvis Landgilde var 3 Mk. 4 Sk., og de 5 Boder i Sortebrødregade, hvad enten Alteret ikke har ejet andet Gods, eller det måske er udeladt som Iver Stub uvedkommende."	Stub, Borgmester Iver (I3960)
614	Asessor Lars Christensen 42 år.	Christensen, Cancelliråd Lars (I304)
615	Assistenskirkegården	Brix, Billedhugger Hans Christian (I2312)
616	Asta Sell 1891 København – 1977 Viborg, 85 år Født som nr. 3 af 4 børn. Hendes far var tømrermester i København. Hun var som enke efter Geert ejer af Bidstrup 1940-1944. Hun fik 3 børn. Den første datter blev kun 1½ år gammel. Hans Henrik overtog Godset efter moderen.	Sell, Asta (I1006)
617	At han har været gift to gange finder man i en ansøgning om tilladelse til at indgå ægteskab i forbudte led, som blev sendt til kongen 16.maj 1489. I første ægteskab var der 3 børn og i andet ægteskab ca 7 børn. Første kone hed muligvis Agathe Anden kone hed måske Anne eller Christine	Brodersen, Godsejer Frodde (I546)
618	August d. 13 Anders Pedersen af Floutrup og Kiersten Nielsdatter af Vester Mojbæk efter foregående xxx 27 juli.	Familie: Gårdfæster Anders Pedersen / Kiersten Nielsdatter (F841)
619	Axel Hasseriis	Petersen, Axel Christian Balle (I2496)
620	Ægte barn, født 18 febr. Hjemmedøbt 26 ditto. Dåben publiceret 21 sept. Moderen introduceret 1. maj. Fulde navn Jens. Faderen Jens Jensen hos sin Fader Jens Pedersen i Voldbye. Moder: Else Laursdatter.	Mand, Gårdmand Jens Jensen (I2044)
621	Ægte fød d. 20 October, Døbt 22 ditto 1815 Elen Johanne, Faderen Jens Jensen og Moderen Cicilie Catrine Christensdatter i Snæbum.	Jensdatter, Skrædder Ellen Johanne (I313)
622	Ægtefællens testamente af 17. november 1728 vedr. sin hustru: I jesu navn haver jeg undertegnede, Niels Bertelsen Fuglsang til Ouegaard~ og nu min kjære Hustru, Else Christensdatter, gjort følgende deeling, og Contrakt imellem vore tvende Børn, navnlig Maren Nielsdatter sal. Oluf Thoms, som nu bor i Oue By, som er vore rette Arvinger og ingen anden. Hvilket alt jeg haver gjort efter fornævnte min kjære Hustrus og begge mine Børns vores elskelige Døtteris instændige Begjæring, samt og med dens Villie og Samtøke på alle Sider, og det udi dens - med Lavværge og tvende Mænds Overværelse, ærværdige og højlærde Hr. Peder Kiersing udi Wive, og Niels Jensen Haslund, Borger og Indvaaner i Mariager, således som efterfølger: For det første: Så er det min Hustrues Villie og Forlangende, at hun bliver på Ouegaard, haver sine frie Værelsej ~di det vesterste Huus her udi Borregaarden, hvilket hun skal nyde sålænge hun lever til Logemente og Beboelse, således indrettet, som det nu er og forefindes. - Dog, at min Svigersøn, Las Christensen udi Oue lader på egne Bekostninger giøre og forandre Stuer og Cammerser efter hendes egen Villie og Condito, holder Bygningen i god stand for hinder, saa længe hun lever og der vil forblive - og forskaffe hende nødtørftig og fornødne Ildingsbrand til hendes Dødedag uden nogen Betaling. For det andet: Nyder hun efter min død et mig tilhørende Skiberum, Haunøe = Kreirten kaldet, hvilket hun aleene selv er berettiget til at giøre sig nøttig, som hun ved og kand, så længe hun lever. Og skulle hun få i sinde at afhænde den, skal det ske med begge mine og hendes Børns Samtøche. Disligeste nyder hun og her på Gaarden tyve gamle Faar og tvende Klør på Foder og græs, hvilket hun selver efter min Død af Besætningen udtager af hvilke hun løster og behager, som Las Christensen skal være forbunden til at lade fors"une og opagte Sommer og Vinter ligge saa fosvarlig, som sine egne, alt uden nogen vederlag eller Betaling. For det tredie: Alt hvide (hvad) Boe og Boesk~, som nu er og efter min Død findes udi Borregaarden, ved hvad Navn det nævnes kand, beholder i lige Naade min kiære Hustru selv til egen Dispensation, den store Kakkelovn i Fruerstuen aleene undtagen. For det fjerde: Skal hver af mine Børn aarligt til Underholdning levere fra sig og forskaffe hende, så~ længe hun lever, hver fem tønder Rug, god forsvarlig Korn, saa og tager hun forud af dette Aars Indaflede Korn, som nu ligger i Laden, 30 Tønder Rug og 30 Tønder Biug og 10 tønder Havre, som hun selv og i lige maa disponere over efter eget Behag. For det femtei: Saa tilkommer hende og Halvparten af det Favneved, som hun er staaende ved Krogens Ladested i Valsgaard Sogn og er en tredsenstiuve Favne. Desligeste beholder hun og de Fisk, som Gud vil, der folder og kan fanges i det vesterste ørrets = Spring ved Ouegaards Mølle, saa længe hun lever, hvilket alt ovenmeldte er efter hendes egen Villie og Behag Begiæring.	Christensdatter, Else (I309)
623	Ægteskab 23 apr. 1948 i Selde efter 2 lysninger i Århus Domkirke. Ugift Trafikassistent Jens Børsting Nielsen af Sølystgade 33, Aarhus, født i Selde Sogn, 30 sept. 1923, søn af Gaardmand Christen Nielsen og Hustru Karen Marie Mortensen Børsting, Løjengård. Ugift Ekspedetrice Ruth Hagelquist af Sølystgade 33, Aarhus, født i Sct Johannes Sogn, Aarhus, 12 juni 1926, Datter af Mejeribestyrer Sigfred Oskar Hagelquist og hustru Kirstine Madsen, Tunø.	Familie: Trafikassistent Jens Børsting Nielsen / Ruth Hagelquist (F341)
624	Ældst af 3 børn. Selv fik han 3 børn.	Mortensen, Skipper Anders (I3275)
625	Ældst af 4 børn. Opkaldt efter mormor	Mortensen, Christine Margrethe Andreasen (I2142)
626	Bagenkop	Christensen, Husmand Jens (I3017)
627	Bagge Jensen Kjærulf havde iflg. sSø- et oldebarn Dorthea Nielsdatter (død 1749), som formodes at være mor til Niels Jensen i Torpegaard i Vadum by og sogn (født o.1690, død efter 1763). Niels Jensens far var vist Jens Marqvorsen der i matriklen 1688 nævnes som beboer af Torpegaard. Niels Jensen havde en datter Dorthea opkaldt efter farmoderen, og vist en søn Bagge Nielsen i Knepholt. Bagge Jensen Kjærulf fik i forbindelse med sin broder Anders' død 8.november 1606, besiddelsen af den halve gård Kornumgård. Iflg C.Klitgaard i "Kjærulfske Studier", er han måske den Bagge Jensen, der i h.t. Aalborghus jordebog 1617-18 står for en gård i Ø.Halne i Vadum sogn; han kan have boet her, før han fik Kornumgård og være vedbleven at stå som bruger af gården i Vadum, som han kan have ladet bestyre ved sin søn eller andre. Bagge Jensen Kjærulf er vist den søn af Jens Kjærulf som allerede nævnes 1585, og han var derfor ingen ung mand, da han overtog Kornumgaard. Byskriver Anders Pallisen i Aalborg klagede 1585 til Kongen over, at han i overværelse af sognepræsten, sin og pigens slægt og venner var blevet trolovet med en pige, alt i overensstemmelse med forordningen om ægteskabshandel; men Jens Kjærulf i Kornumgaard have hos nogle af pigens søskende og andre erhvervet breve og videnom, at hun i hendes søsters hus havde lovet Jens Kjærulf at ægte hans søn [Bagge], og derfor ville Jens Kjærulf nu forhindre Anders Pallisens ægteskab med pigen, selvom pigen nægtede at have givet ham et sådant løfte. Anders Pallisen mente, at selvom Jens Kjærulfs angivende var rigtigt, kunne dog det af ham påberåbte løfte, der er sket "i ølsmål og drukkenskab" og uden nærværelse af den, som pigen skulle troloves med, og ligeledes uden nærværelse af pigens ældste broder og lavværge og sognepræsten, ikke være så lovligt, at det kunne forhindre Anders Pallisens trolovelse med hende. Sagen havde været for Tamperretten i Aalborg (Ægteskabsretten) og var blevet opsat til næste Tamperdag (dvs i 3 måneder) formedelst nogle modstridende vidnesbyrd, men Anders Pallisen mente, at dommerne nok af disse vidnesbyrd kunne mærke, hvilken trolovelse der var lovlig eller ej, og han bad derfor kongen om at give lensmanden på Aalborghus, Ove Lunge til Odden, ordre til uden ophold at hjælpe sig, Anders Pallisen, til rette uden vidtløftig rettergang. Kongen gav derefter 14. januar 1586 Ove Lunge ordre til, at når sagen på ny skulle for Tamperretten, skulle han tage 3 andre adelsmænd til sig og i forening med dem og retsmedlemmerne afsige dom om hvilken trolovelse der skulle stå ved magt. Dommen kendes ikke; men Anders Pallisen fik medhold, thi den pige det drejede sig om, var utvivlsomt Anne Pedersdatter Kjærulf, datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø.Halne i Vadum og Karen Bertelsdatter, og hun ægtede Anders Pallisen, der døde 1602. Bagge Kjærulf ægtede så en anden, vist en datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup i Vrensted sogn, og med hende havde han sønnerne Hans, der var død eller bortrejst før 23. august 1632, og Niels, født o. 1592, død i Damsgaard i Ø. Brønderslev 1672, der også en tid boede i Kornumgaard. Men efter sin første hustrus død før 1606, ægtede bagge Kjærulf den ovennævnte Anders Pallisens enke Anne Pedersdatter Kjærulf, der endnu levede 1632, og med hvem han ikke havde børn. Bagge Jensen var 1614 kirkeværge for V.Brønderslev kirke, og da han året efter fratrådte denne stilling, skyldte han kirken 48 daler. han synes i det hele at have haft økonomiske vanskeligheder, og det lader til at både han og hans søskende var ret uformuende, hvilket dog til dels kan skyldes "Kejserkrigen" 1627-29. Dog anføres han 1630 som kreditor i boet efter hans fætter, rådmand Jens Andersen Hals i Aalborg. 1617-20 var han indblandet i en lidt delikat sag. Niels Mikkelsen Mørk, som tjente ham, havde set, at Jens Poulsen i Mølgaard i Tolstrup og hans broderdatter Kirsten Nielsdatter fra Søndergaard i Aasendrup i Vrensted havde ligget sammen afklædte i en seng, hvad et andet vidne også havde set. Bagge var pigens lavværge - antagelig fordi han var gift med hendes søster - og Bagge gjorde forsøg på ved bestikkelse at få Niels Mørk til at tilbagekalde sin udtalelse, i så fald ville Jens Poulsen belønne ham rigeligt. Niels Mørk ville dog ikke tilbagekalde noget, og Bagge måtte med ed fri sig for karlens beskyldning for bestikkelse. Niels Mørks udtalelse førte til, at han blev stukket med en kniv af en andne mand, der vel ville have dræbt dette ubehagelige vidne; men sagen, der efter hin tids ret angik blodskam, løb dog ud i sandet. 1621 erkendte Bagge at skylde 400 sletdaler til købmand og rådmand i Aalborg, Johan Ertmann, hvem han gav pant i den femtedel af Kornumgaard og gods (bl.a."Dammen"), som han ejede, og da Bagge ikke indfriede pantet i rette tid, fik Ertmann ved dom af Jerslev herreds ting 27. marts 1623 indførsel i pantet, som efter Ertmands død 1631 kom til den bekendte Aalborg-købmand Jens Bang, men Bagge Kjærulf vedblev måske dog at bruge denne del, ligesom indløsningsretten blev hos ham og hans arvinger. Endvidere brugte bagge Kjærulf en eng til 30 læs hø, som for livstid var bevilget ham forlods af medejerne, samt sin broder Vogns og sin søster Dortes parter af gården. Selvom Bagge Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgaard og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok hans søn Niels [Baggesen Kjærulf, se, der drev den i 1620erne og senere. Det tog omsider en uheldig ende med den gamle Bagge Kjærulf. Søndag aften den 13. maj 1632 kom han ind til sin søn Niels Baggesen på Kornumgård og ville have ham med sig. Han var antagelig noget beruset, idet der gik rygter om drik og "perlament" (slagsmål) den dag, og da sønnen ikke var villig til at gå med, sagde sønnens tjenestepige Sofie Mortensdatter til den gamle, at han hellere skulle gå i seng og lade Niels Baggesen være i fred. Herover blev Bagge så rasende, at han vendte sig mod pigen og jog sin kniv i venstre side af hendes hals, hvorpå hun straks døde. Da det jo var drab af en værgeløs kvinde, som ikke havde gjort nogen ufred, kunne Bagge være sikker på at komme til at miste livet for denne bedrift, selvom han sbroder var herredsfoged og boede i gård med ham, og han flygtede derfor, forinden sagen blev rejst, antagelig hjulpet bort af slægt og venner. Det vides ikke, hvor han flygtede hen, men han har antagelig søgt tilflugt på Agdesiden i Norge eller i halland hos slægtninge der. Såvel lensdmanden som den dræbte piges farbroder og eftermålsmand, Mogens Andersen i Holte i Serreslev sogn, tog straks fat på sagens forfølgning ved herredsting og landsting, og der blev optaget forhør over de fire personer, der havde overværet drabet, nemlig Niels Baggesen og hustru og to tjenestepiger. Ved sandemandstov blev Bagge svoret fredløs, og de fire vidner kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret ham i at flygte. Endvidere blev Bagges hovedlod (dvs ejendom) forbrudt til kongen. Bagges hustru blev en tid boende på Kornumgaard, og da boet blev registreret, fragik hun arv og gæld og flyttede vist til sin datter Anne Andersdatter Pallisen, der var gift med Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum. Bagge kom ikke tilbage til Kornumgaard, og i december 1634 vidste man, at han var død. Hans bror Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard købte k 1632 den forbrudte (konfiskerede) halvpart af Bagge Kjærulfs bo for 46 rigsdaler af lensmanden.	Nielsdatter, Dorthea (I2823)
628	Barbara Mattstedt, Gift 1523 – død 1534 Fik 7 børn og døde 5 mdr efter sidste fødsel. De 6 børn døde i løbet af 3 år samtidig med faderen omkring 25 års alderen. Pest ?	Mattstedt, Barbara (I1788)
629	Barbara Pedersdatter Månebjælke, Ca. 1522 Odense – 1557 Odense, 35 år Hun fik 7 børn.	Månebjælke, Barbara Pedersdatter (I1843)
630	Barnebarnet Birthe fortæller om Marie hendes mormor: Nogle af mine tidligste erindringer (ca 1954) foregår i min mormors stue i Dybbølsgade. Mormor sad på en stol med armlæn midt for den ene væg. Hun havde en skammel under fødderne og over hendes hoved hang et foto af hendes 3 drenge. Moster Beth (datteren) boede sammen med mormor, og hun lavede mad, når hun kom hjem fra telefoncentralen. Eigil (sønnen) kom også og spiste når han kom fra arbejde. Min mor sørgede for at mormor fik frokost. Jeg husker engang hvor jeg skulle gå ned til mormor med 2 stykker mad på en tallerken. Jeg husker det fordi jeg tabte den ene mad med russisk salat. (Vi boede højere oppe i opgangen) På mormors kakkelovn var der en lille blank låge. Når man åbnede den var der nogle ringe som kunne tages op, så man kunne have en kedel eller en gryde stående. I det rum blev der stegt æbler. Jeg var tit nede hos mormor om eftermiddagen. Moster Beth havde købt en grammofon og nogle børneplader. Dem spillede hun for mig når hun var kommet hjem fra arbejde. En af pladerne var ”SpørgeJørgen”.	Sørensen, Marie (I224)
631	Bæk.	Mortensdatter, Maren (I3313)
632	Bækhuse, Ovtrup, Ribe	Kolle, Gårdmand Jens Christensen (I1074)
633	Begivenheder i hendes liv: 1722. Er enke ved uddeling af gaven fra broderen Didrik Henriksen Uttrup, bor ude på landet i en by, kaldet Raaby, 6 mile fra Ålborg. • Flytter: Omkr 1723. fra Råby til Gimming, hvor hun fører hus for sin ældste søn Henrik og vel samtidig for dennes pricipal, regimentskriveren Marcus Ulsøe. Flytter: Omkr 1728. ved sønnen Henriks giftermål til den næstældste søn Laurids i København som giver hende en begravelse i Nicolai kirke med megen pomp og pragt.. 1740. 2 nævnes i skiftet efter søsteren Anne Marie/Margrethe - opholder sig hos hendes søn, cancelliraad og prokurator udi København, nemlig Laurids Munk	Uttrup, Karen Henriksdatter (I301)
634	Begr 28 maj 1745, 79 år gammel.	Munch, Degn Morten Mathiasen (I2853)
635	Begravelsen siger 1752. 2 FT siger 1758	Jensdatter, Maren (I3846)
636	Begravet 14 jun 1866 Maren Andersdatter, Afd. Gårdmand i Børsting Peder Mikkelsens Enke. 74 år.	Andersdatter, Maren (I4104)
637	Begravet 24 mar 1726 Maren Sørensd. i Kinderup, 89 aar	Sørensdatter, Maren (I2781)
638	Begravet 9 jul 1809 Christen Laursens Enke i Hejen, 74 aar.	Iversdatter, Mette (I1722)
639	Begravet i Longelse	Hansen, Sømand Jeppe (I2126)
640	Begravet i Longelse	Nielsen, Caroline Jørgine (I2127)
641	Begravet i Vadum 8.Maj 1777: Morten Andersens hustru på Helskov Anne Sørensdt 68 år. Anne Sørensdatter er født ca. 1709 i Vadum by, og hun døde 1777 samme sted og blev begravet den 8. maj. Den 25. september 1777 afholdtes skiftet efter hustruen, der foruden Morten Andersen efterlod sig børnene Anders, 32 aar, i tjeneste i Ø. Halne, Søren, 26 aar, i tjeneste i Hvorup, Anne, gift med Niels Pedersen i Klithuse, Maren, gift med Skov Peder i Halager, Kirsten, 35 aar, opholdende sig hjemme, og Johanne, 29 aar, i tjeneste i Ø. Halne. Af værdier i boet kan nævnes en jernkakkelovn, et fyrretræsbord og en bænk, en fyrretræskiste og en kobberkedel samt endelig en fiskerbaad, som i øvrigt vurderedes til 3 rdr. Boets samlede værdi var blot 18 rdr., medens gælden var paa 19 r dr.	Sørensdatter, Anne (I626)
642	Begravet Matrone Johanne Mortensdatter Kierulf af Torup præstegård.	Kjærulf, Johanne Mortensdatter (I4007)
643	Begravet Niels Koldings hustru af Åsted, Maren Christensdatter, 37 år.	Christensdatter, Maren (I4085)
644	Begravet Søren Enevoldsen 99 år	Enevoldsen, Fæster Søren (I635)
645	Begravet under korgulvet i Hammer Kirke.	Galschytt, Præst Thomas Christophersen (I4022)
646	Bejstrup 1816 viet Geert Andersen, bondekarl boende i Manstrup, gl. 26 Aar og Maren Jensdatter, bondepige af Manstrup gl.19 Aar.	Familie: Bondekarl Geert Andersen / Maren Jensdatter (F1538)
647	Bekræftet ved vielse og død.	Johnsdottor, Ingar (I2035)
648	Bekræftet ved vielse og død.	Hagelquist, Gartner Nils Persson (I2034)
649	Bengta Åkesdotter - Bente Andersen blev født i Wånga, Christiansstad, Sverige. Forældre Åke og Kersti. 5 søskende. Det var svært at skaffe arbejde og mad i Sverige midt i 1800 tallet og mange emigrerede. Bengta forlod Sverige sammen med en ældre bror og en yngre søster i 1855 og rejste til Danmark. Hjemme var moderen på fattighuset med 2 søskende som rejste til Danmark senere og en ubegavet bror. Faderen var død. Bengta arbejdede på Fuglsøgård der var en aflæggergård under Overgård i Udbyneder. Som 24 årig fik hun datteren Christiane med en ung mand Johannes. Da hun var 38 år blev hun gift med den 14 år yngre Anton. De havde 3 år før fået sønnen Niels, som i 1870 var 1 år og i pleje hos Antons forældre, og året efter brylluppet fik de Frederik. Hun blev 80 år. Mange af hendes aner blev født i Glasbruket, Oppmanna. Sandsynligvis har de også arbejdet på glasværket.	Åkesdotter, Bengta (I152)
650	Benjamin var degn i Jorlunde-Hjørlunde indtil svigersønnen overtog.	Falck, Degn Benjamin Jonassen (I2581)