Notater: Andersaner

Match 701 til 750 fra 3,687

#	Notater	Knyttet til
701	Borgmester i Ribe	Stub, Borgmester Iver (I3960)
702	Borgmester i Wolmerstädt	Dondorf, Borgmester Andreas (I1937)
703	Borup 1775. 8 januar blev dåben confirmeret over Anders Skræders datter Ellen.	Andersdatter, Ellen (I3733)
704	Botilla Nielses	Hansdatter, Botilla (I2168)
705	Børløs.	Mortensen, Sømand, Husmand Andreas (I2157)
706	Børnene opkaldt: Jens efter hendes far, Jeppe efter hans far, Karen efter hans mor og Mette Marie efter hendes mor.	Jensdatter, Mette (I1640)
707	Børnenes efterslægt mødes igen efter 7 og 8 generationer i ægteskab.	Knude, Søren (I1513)
708	Brandtzon	Brandt, Præst, Provst Niels Poulsen (I2874)
709	Broder Frodensen, Godsejer Ca. 1430 Emmelsbøll – 1480 Emmelsbøll Godsejer, herredsfoged, Emmelsbøl. Ejede godset Toftum i Emmelsbøl, han skal have været herredsfoged for Horsbølherred , blev af Christian I. den 9. april 1480 adlet for hans trofasthed under stridighederne mellem kongen og hans Broder Gerhard. Muligvis kan familien føres længere tilbage til en "Broder af Tofting", som den der am 28. juli 1337 via biskoppen i Slesvig søgte om pavens tilladelse til at gifte sig med den nært beslægtede Inge Hunwards.	Frodensen, Godsejer Broder (I547)
710	Bror til Michel Andersen	Andersen, Gårdejer Niels (I2029)
711	Brunstorp	Eschilsson, Nils (I954)
712	Brunstorp	Eschilsson, Nils (I954)
713	Brunstorp	Persson, Jons (I960)
714	Brunstorp	Persson, Botilla (I961)
715	Brunstorp	Abrahamsson, Agnes (I959)
716	Brunstorp,	Jonsson, Eschil (I958)
717	Californien	Thysen, Jes Hansen (I494)
718	Californien	Thysen, Anthon Hansen (I495)
719	Californien	Thysen, Martinus Hansen (I496)
720	Cammerraad, Ouegaard født 24 apr 1709 død 7 jun 1769 Grav Steen over Kongelige Majestets virkelige Cammerraad og Cammer raadinde Herre og Frue til Ouegaard- Friederich Munch og Karen Lassen Viede d. 26. Sept. 1735. Velsignede med 14 børn Døde på Ouegaaard. Bekostet af de efterlevende 4 sønner og 5 døtre. Hænger i våbenhuset i Oue Kirke.	Munch, Kammerraad Friedrich Severin (I298)
721	Cannegård	Michelsen, Bonde Rasmus (I351)
722	Carl Adolph Rothe, kancelliråd, regimentskvartermester 1689 Eisleben – 1766 Slagelse, 77 år Carl kom fra Sachsen og blev gift med Cornelia og fik 3 sønner. Hun døde 3 år efter. Derefter giftede han sig med Kirsten Margrethe Thygesen og fik vist 8 børn. 18 år efter ( da han var 59 år) giftede han sig med Anna Hvalsø som døde 8 år efter. Han er stamfader til navnet Rothe i Danmark. Han var kun 15 år da hans far døde 44 år gl. Farfaren blev kun 46 år. Carl studerede i Halle, kom 1710 til den danske hær i Brabrand som auditør ved Livregimentet Dragoner, 1714 regimentskvartermester ved 2. jydske rytterregiment, deltog med dette i krigen 1715 i Pommern, 1717 i Norge og 1719 i Sverige, 1723 kgl. udnævnelse, 16 okt virkelig kancelliråd, 1734 afskediget. Han døde på Thybjerggård ved Næstved. Et gammelt gods fra 1200 tallet som sønnen Thyge havde købt og byggede nyt stuehus til i 1763.	Rothe, Kancelliråd Carl Adolph (I330)
723	Carl Christian Nicolai Balle, Præst, Komponist 1805 København – 1855 Nebsager, 49 år Carl Christian Nocolaj Balle var født i København 25 dec. 1805, student i Horsens 1824. Efter 4 års studier i København- theologisk kandidat med lille førstekarakter. 1828 Adjunkt i Horsens med fast ansættelse 15 feb. 1834. Han underviste i latin- hebraisk- religion. Gymnastik (ikke regnet for ret meget) og sang. Han var meget musikalsk. Skolegerningen var i disse tider et overgangsled til præstegerningen. 18 juli 1833 blev han gift med Anna Elisabeth Worm fra Ørum i Bjerre herred, født den 13 nov. 1808 I 1836 den 31 marts blev han sognepræst i Thyregodlund præstegård, hvor Grundtvigs lærer pastor Feld Laurits havde boet. Hans kone fødte ham 11 børn i det fattige hedesogn. 15 feb. 1845 forflyttes han til Vesterbølle-Østerbølle sogn i Vesthimmerland. Efter 9 år i Vesterbølle, blev han 5 maj 1854 sognepræst i Vebsager- Bjerre, hvor hans fader stadig var præst, og et par mil længere mod syd, virkede hans svigersøn endnu i Ørum-Daugård. Men glæden blev kun kort, d. 28 okt 1854 døde hans far, 15 april 1855 døde svigerfaderen, men forinden var pastor Balle selv død 1 marts 1855, kun 48 år gammel. Han døde af en nyrelidelse, pådraget under en jagt. Hans enke flyttede til Horsens. Hun døde 3 marts 1871. Pastor Balle var medredaktør af Skanderborg avis (senere Horsens Avis). Han var grundtvianer. Han skrev skuespillet ” Theodor og Amalie” eller ”Troskabpris”, der dog aldrig blev spillet. Han komponerede salmemelodier, de er trykt i Frits Boysens ”Budstikken”, bla.: Kirken som er himmerrige – Herren han har besøgt sit folk – Var i ikke galilæer – I denne søde juletid – Det kimer nu til julefest m.fl. Melodierne er folkelige og jævne uden at blive sentimentale.	Balle, Præst Carl Christian Nicolai (I259)
724	Carl Eiler Holm, huslejer af Stevne, gift, 72 Aar	Holm, Ridekarl, Gårdejer Carl Eilersen (I3430)
725	Carl Emil Suhr, Proprietær 1861 Nyborg – 1928 Nyborg, 67 år Yngst af 5 søskende. Hans far døde da han var 5 år. FT 1890 fortæller at han som 28 årig var proprietær på Hedengaard, havde 3 børn og 7 tjenestefolk.	Suhr, Proprietær Carl Emil (I1011)
726	Carl Frederik Döllner. f. 9.-10.-1702. død 5.-3.-1765, begravet i Asminderød. Han kom i Gartnerlære hos Slotsforvalter og Gartner Bruhn i Frederiksberg Slotshave 1717—20. havde en Udenlandsrejse 1726—27, ved Blaagaard 1727—36. ved Nykøbing Slot, Falster. 1731—51 (1731—42 maa han have haft Medhjælper i Nykøbing, da han først 14.-10.-1742 selv rejste derned: samtidig var han ogsaa Brygger i København 1939—42). 1751 til sin Død 5.-3.-1765 var han Slotsforvalter og Gartner paa Fredensborg. Han ligger begravet i Asminderød Kirke, hvor der hænger to Vaabenskjold med Paaskriften C. F. D. 1765. Han var gift 2 Gange, først med Anna Kaarup (Bryllup 1731. Hun døde 1746), 2. Gang med Anna Christine Heffdahl (Bryllup 1751). Med Anna Kaarup havde han 9 Børn, hvoraf Christiane Rebekka var Nr. 2, 1733. Han var Søn af Stamfaderen til Familien Döllner. Jens Nicolaj Döllner der var indkaldt hertil fra Sachsen af Kong Frederik IV. og blev ansat som Gartner ved det kongelige Slot Blaagaard ved København o. 1700. J. N. Dollner var gift to Gange, først med Rebekka Fedt, død 1711, dernæst med Anna Agnete Høne. død 12.-10.-1735. I disse to Ægteskaber var der 5 Børn.	Døllner, Gartner Carl Friederich (I272)
727	Carl Friederich Døllner. Gartner på slottet Ca. 1701 København – 1765 Fredensborg, 64 år Kongelig Dansk Hof-og Stats-Calender nævner ham som gartner, andre slotsforvalter. Gartner i Frederiksberg slotshave, udenlands, derefter på Charlottenborg & Blaagaard, Nykøbing slot, Jægersborg, senere slotsforvalter smst., senere på Fredensborg. Gift (1.) med Anna Hansdatter Kaarup (Død 1745) og gift (2.) med Ane Kathrine (1709-1793). Af disse ægteskaber efterlod han sig 9 børn	Døllner, Gartner Carl Friederich (I272)
728	Carl Junius Optatus Steenberg, Præst i Godthåb, Gudum og Sanderum. 1812 Hyllested – 1872 Sanderum, 60 år. Præstesøn. Junius fordi han blev født i juni og Optatus efter biskop kendt fra sine skrifter fra det 4 århundrede, senere helgen, som fejres d. 4 juni. Carl Junius Optatus Steenberg blev Alumnus i det grønlandske Seminarium i Kbhvn. 1835, cand. theol. 1839 og Missionær ved Holsteinborg i Sydgrønland 1840. I Aaret 1844 blev han forflyttet til Godthaab, hvor han tillige blev Forstander for Seminariet. 1854 forlod han Grønland og blev Sognepræst til Gudum i Ribe Stift 1854 og 1869 i Sanderum på Fyen, hvor han døde i stor fattigdom. Han har udgivet nogle grønlandske Skolebøger og blev 1849 gift med Emma Octavia Janssen (1829—1900), søster til missionær Carl Emil Janssen. Ifølge Janssens dagbog: Da Steenberg i 1849 gjorde en Rejse hjem til Danmark, havde han ogsaa det Haab at finde en Livsledsagerinde, der vilde følge ham til Grønland, og da han efter Løfte besøgte Janssens Familie i Kjøbenhavn, fandt han i dennes yngste Søster det, han søgte. Men Janssen havde ogsaa paalagt ham at udsøge sig (vennen) en Brud, hvorom han ogsaa havde skrevet til sin Moder; og denne bevægede da sin Datters gode Veninde og tidligere Skolekammerat (og præstedatter) at følge den nygifte Familie Steenberg til Grønland, efter at Forlovelsen mellem hende og Sønnen gennem Breve var bleven aftalt.	Steenberg, Præst Carl Junius Optatus (I2239)
729	Carl Saxo født ca 1540 Kom måske fra Sachsen, hvor han var fordrevet af katolikkerne. Saxo, Sassen, Sass, som efterkommerne kaldte sig,	Saxo, Carl (I1977)
730	Carl var nr 5 af 7 børn. Han var kun 9 år da faderen døde.	Holm, Ridekarl, Gårdejer Carl Eilersen (I3430)
731	Carl. Forældre. Skovfoged Eiler Holm og hustru Johanne Margrethe Berntsdatter af Klinte ved Pæregaard	Holm, Ridekarl, Gårdejer Carl Eilersen (I3430)
732	Casper Magnus Ludvig Wedel-Wedelsborg, Baron 1820 Tanderup – 1865, 45år Hans far var godsejer i Herfølge ved Præstø og 5. barn af lensgreven på Wedelsborg. Hans mor komtesse født på Schackenborg. Næstyngst af 7 børn. FT 1840 Landvæsenselev i Vemmetofte ved Præstø FT 1860 ejer af en mindre gård i Serritslev, Nebel sogn, Skanderborg.	Wedel-Wedelsborg, Casper Magnus Julius Ludvig (I2302)
733	Casper Peter Rothe, f. 6.-5.-1724 i Randers, død 27.-12.-1784 paa Urup. Generalauditør, Etatsraad. Landsdommer i Nørrejylland. Ejer af Urup i Østbirk S. ved Horsens og Møldrup ved Silkeborg. Student 1742. Cand. jur. 1745. levede nogle Aar som Litterat. 1758 —73 Byfoged i Skive. Fra 1761 tillige Landsdommer. Han var ivrig Historiker og udgav 1745 ..Griffenleldts Liv og Levned". 1747—50.Tordenskjolds Levned" i 3 Bind. Endvidere flere mindre biografiske Skrifter. saaledes f. Eks. Brave danske Mænds og Kvinders berømmelige Eftermæle" 1753. Rothe kæmpede mod Anvendelse af Fremmedord og gjorde sig i Trykkefrihedsperioden under Struense bemærket ved et virkningsfuldt Skrift .”Lovtaler over Skobørsten" 1771. — I en anden Forbindelse omtaler Rothe et Sted Geheimeraad Henrik Stampes Bryllup den 30.-11.-1753 med Elisabeth von Kiøcker hvilken Begivenhed udmærkede sig ved at der kun var 6 Personer tilstede: ikke engang Stampes egen Søster, Else Marie Stampe, gift med Brygger Soelberg, var med. Rothe har dog næppe tænkt paa, at EIse Marie paa dette Tidspunkt var højt frugtsommelig med det Barn, der senere skulle blive hans egen Hustru. — Det Fortælles at da en yngre Halvbroder til Rothe. Tyge Jesper Rothe, Tybjerggaard. 1771 kaldtes til l. Borgmester i København, bredtes det Rygte, at Udnævnelsen skyldtes en Fejltagelse. Det var Casper Peter Rothe der var ment. Rothe blev den 28.-2.-1771 viet i København til Edele Cathrine Severine Soelberg. Han udnævntes 2.-10.-1776 til Etatsraad og døde paa Urupgaard 27.-12.-1784. 10 Børn i Ægteskabet.	Rothe, Godsejer Landsdommer Casper Peter (I326)
734	Casper Peter Rothe, landsdommer, godsejer 1724 Randers – 1784 Østbirk, 60 år Casper P Rothe var søn af den tyskfødte regimentskvartermester, kancelliråd Carl Adolph Rothe (død 1766) og dennes 1. hustru, Cornelia født Molderup fra Vestervig Kloster. Han blev student fra Slagelse Latinskole 1742 og juridisk kandidat 1745, hvorefter han levede en årrække i København, optaget af sine litterære beskæftigelser, indtil han 1758 fik embede som byfoged i Skive og herredsfoged i Salling Herred. 1761 blev han tillige landsdommer i Nørrejylland. I 1771 giftede han sig med den 30 år yngre Edel. 1773 opgav han sine underdommerembeder. 1760 fik han titel af generalauditør og 1776 af etatsråd. Han døde 1784 på herregården Urup, Østbirk Sogn, som han tillige med Møldrup-Kroggård 1777 havde købt af grev J.D. Trampe. Dansk biografisk leksikon skriver: Caspar P. Rothe 6.5.1724-27.12.1784, historisk forfatter. Født i Randers, død på Urup, begravet i Østbirk. R. blev student 1742 fra Slagelse og juridisk kandidat 1745. Han levede så en række år i Kbh. beskæftiget med historiske og juridiske arbejder, dels af interesse, dels for at bane sig vej til en videnskabelig stilling. Historiske arbejder var vel i Christian VI's tid, da den egentlige skønlitteratur for en hel del hvilede, den mest feterede og støttede litteraturgren; den havde også et stort nyt publikum i den velstående borgerstand. Særlig yndest nød biografien. Inden for den blev R. en meget produktiv og yndet forfatter. Allerede 1745 begyndte han en række Forsøg til navnkundige danske Mænds Livs og Levnets Beskrivelser; det første af dem er en biografi af Griffenfeld. 1747–50 kom i tre store kvartbind Peder Tordenskjolds omstændelige Livs og Heldte-Levnets Beskrivelse med benyttelse af dokumenter fra admiralitetets arkiv og 1753–54 Brave danske Mænds og Qvinders berømmelige Eftermæle I–II. skildret dels gennem uddrag af ligprædikener og universitetsmindeskrifter, dels gennem selvstændige fortællinger bygget på aktstykker. R. havde også planlagt en fortsættelse af Ludvig Holbergs latinske levnedsbreve; som grundlag for et titelbillede til den tog han morgenen efter Holbergs død en dødsmaske over hans lig. Bogen blev desværre ikke til noget, og dødsmasken er forsvundet, men benyttedes af M. G. Arbien til hans æresmedalje over Holberg (1757) og af J. Wiedewelt til portrætmedaljonen på Holbergs sarkofag i Sorø (1780). I overensstemmelse med det stærke nationale drag i tidens historievidenskab (J.Langebek) er "heltene" i disse biografier alle danske, modsat Holbergs "orientalske og indianske helte"; det samme er tilfældet hos tidens andre biografiske forfattere som Tycho de Hofman og C. F. Schönau. Nogen anerkendelse for sine historiske arbejder opnåede R. ikke hos tidens historikere; Hans Gram kalder i et notat i sit af R. tilsendte pragtfulde eksemplar af bogen om Griffenfeld denne et "ilde og ufornuftigt sammenrapset Skrift" og "det allerlumpneste Snavs". R.s bøger mangler også nøjagtighed og smag, men de blev en yndet læsning for det store publikum, kom i flere oplag og blev oversat til tysk. Og denne succes er forståelig; de vælger som emne "helte" med romantiske skæbner, er bredt fortalt, og de aftrykte aktstykker er godt valgt (Griffenfelds forsvar, kirurgen Chr. Frawens beretning om obduktionen af Griffenfelds lig o.l.). Et udslag af R.s begejstring for det nationale drag i tiden er det at han også deltog i "sprogrensnings" bevægelsen. I en morsom satire over tidens snobberi for fransk kultur og brug af franske ord foreslår han som en høflig gengæld det franske akademi at blande det franske sprog med danske vendinger (Herr B*** Forslag om det danske Sprogs Indførsel udi Frankerige, 1755); pjecen gav anledning til en (delvis undertrykt) polemik med nordmanden C. M. Priebst der tog dens forslag bogstaveligt og hævdede at fremmedordene var nødvendige for de dorske danske. I sine kbh.ske år stod R. i forbindelse med forskellige af tidens kunstneriske bevægelser. Det første forsøg på at skabe en national dansk "opera", Niels Krog Bredals ”Gram og Signe” med melodier af Giuseppe Sarti der åbner den lange række af danske syngespil havde 1756 premiere i R.s og Krog Bredals lejlighed i Knabrostræde. Han deltog også sammen med brødrene de Hofman, L. de Thurah o.a. i bestræbelserne for at højne dansk bogkunst der i århundredets begyndelse stod meget lavt; hans bøger, særlig P. Tordenskiold er smukt trykt og forsynede med gode illustrationer og vignetter af kunstnere som O. H. de Lode ogP. Cramer. Foruden ved sine historiske arbejder søgte R. også at habilitere sig ved juridiske arbejder, udgaver af Christian V's danske og norske lov (1750 og 1752), samlinger af kgl. reskripter (1754–69); men de fik af det juridiske fakultet en lige så ublid behandling som de historiske af Gram. Og da han 1755 søgte at blive professor juris et historiarum i Sorø blev han vraget; heller ikke ville universitetet promovere ham til dr.juris. Han søgte da embede i provinsen og blev 1758 byfoged i Skive og herredsfoged i Salling hrd.; 1761 blev han tillige landsdommer i Nørrejylland. 1771 købte han herregården Urup. Helt opgav han ikke i Jylland sin litterære virksomhed, hverken den historiske eller den juridiske. Et nyt felt fik han tilmed i 1760'ernes og 70'ernes ivrige drøftelse af "patriotiske" emner; 1771 tryktes anonymt en lille ældre pjece af ham der satiriserer over den almindelige anbringelse af fornemme herrers lakajer i offentlige embeder; den har titlen Lovtale over Sko-Børsten, det redskab der for lakajerne var udgangspunktet til rigdom og embede. Den gav anledning til en ivrig drøftelse af emnet og til at det ved en kgl. kabinetsordre blev forbudt at ansætte nogen domestik i kgl. embeder. Med alle sine skrøbeligheder var R. på flere forskellige områder en mand med blik for værdifuldt nyt i tidens danske kultur. Et af hans værker var ”Den ulykkelige Kay Lykkes Fald, Skiebne og henretteseshistorie”. Wikipidia skriver om adelsmanden der som ung var kammerjunker hos Christian IV: I 1656 skrev han ( Kay Lykke) et brev stilet til Sophie Abelsdatter, en tjenestepige på Rantzausholm, der var en af hans elskerinder. I brevet omtalte han i nedsættende vendinger, hvordan dronning Sophie Amalie lå i med sine lakajer. Sophie Abelsdatter blev ved Kai Lykkes mellemkomst gift med hans ridefoged på Rantzauholm – Peter Børting. Peter Børting fik ad denne vej kendskab til brevet. Den 1. maj 1661 afskedigede Kai Lykke ham som ridefoged på grund uregelmæssigheder i regnskabsbøgerne. Peter Børting oplyste kongen om brevet og dets indhold. Kai Lykke tilstod sin brøde og indgik et forlig: Han skulle betale 100.000 rigsdaler. Få måneder efter var Kai Lykke i landflygtighed. Da han ikke kunne betale, flygtede han til Skåne, og kongen rejste en retssag, der erklærede ham skyldig i majestætsfornærmelse og frakendte ham "ære, liv og gods". Da han var flygtet og dommen ikke kunne eksekveres, fremstilledes en vellignende dukke, som i en skuehenrettelse (in effigie) fik afhugget hånd og hoved. Lykkes våben blev ødelagt. Alle Kai Lykkes godser og rigdomme blev inddraget af kongen. Dog fik hans kone Øllgaard Gyldenstierne lov til at beholde 20.000 rigsdaler og Harridslevgård. 1662 arvede hun gården Bidstrup.	Rothe, Godsejer Landsdommer Casper Peter (I326)
735	Casper Rothe, Overamtmand i Eisleben og Amtmand i erdebom. 1660 Tyskland – 1704 Eisleben, 44 år Han fik 8 børn.	Rothe, Overamtmand Casper (I335)
736	Catharina Hansdatter/Cathrine Henriksdatter 1605 københavn – 1642, 37 år 3 børn, som var 2-4-6 år da hun døde og manden Jens døde året efter.	Henriksdatter, Cathrine (I396)
737	Cathrine blev gift anden gang ca 1774 med Andreas og fik datteren Dorthe.	Nielsdatter, Cathrine (I1711)
738	Cathrine fik 7 børn fra hun var 30 år. Hun døde da den yngste var 5 år. Den næstyngste var da død. Skifte efter hendes død.	Nicolaisdatter, Catrine Margrethe (I897)
739	Cathrine Hansdatter Klingenberg 1727 - 1762 Kærum, 35 år. Hendes 4. barn døde kort før hun fødte det 5. barn, som også døde. Kort efter døde hun selv.	Klingenberg, Cathrine Hansdatter (I2454)
740	Cathrine Hansdatter. 1716 Kullerup – 1789 Avnslev, 73 år De blev gift i 1740 da hun var 24 år og han 38 år og fik 3 døtre og 6 sønner.	Hansdatter, Catrine (I105)
741	Cathrine Margrethe, Stephen Bilenbergs hustru, 62 år 5 mdr	Catrine Margrethe (I903)
742	Cathrine Ollufsdatter fik mindst 10 børn	Ollufsdatter, Cathrine (I1293)
743	Cathrine var først gift med Mads og fik 2 børn. Derefter gift med Peder og fik tvillinger, da hun var 43 år.	Kaysdatter, Cathrine (I3504)
744	Cathrines slægt kan føres over 10 slægtled tilbage og indeholder flere præster og adelsslægter.	Mulvad, Cathrina Elisabeth (I3889)
745	Charlotta blev først gift med hattemager Lars da hun var 24 år og fik 2 døtre. Han døde da hun var 31 år så hun giftede sig med en skomager og fik flere børn.	Mumme, Charlotte Augusta (I2265)
746	Chirstina, Hans Kams datter	Kam, Kirstine Hansdatter (I2289)
747	Chresten Holdt, Sohn Landboelsmand Iver Holt in Wandling und Anna Cathrine Sørenstochter, geb. 5. dec. 1838. Verheiratet 1 mal mit Marie geb. Friis welche am 2. Dec. 1873 starb, und in 2. Ehe mit Johanna, geboren Jakobsen, din ihm mit 2 Kinder erste ehe und 1 Sohn. tweiter Ehe überlebt. Alter 64 Jahre 3 Mon. 17 tage.	Holt, Graver, Træskomager Chresten (I2140)
748	ChrestenLund	Lund, Fæstegårdmand, Sognefoged. Christen Pedersen (I4146)
749	Christen Basse	Basse, Christen Rasmussen (I2085)
750	Christen blev gift i Hjortdal mar 1761 med Margrethe Andersdatter, som døde i juli. Derefter blev han i nov gift med Kiersten i Tranum.	Jensen, Christen (I1683)