1846 - 1923 (77 år)
-
Navn |
Jens Jensen [1, 2, 3, 4, 5] |
|
Præfiks |
Snedker |
Fødsel |
1 jan. 1846 |
Havnø, Visborg [1] |
Køn |
Mand |
Død |
23 dec. 1923 |
Hadsund [6] |
Notater |
- Snedker Jens Jensen ”Færge Jens” Blev født på Havnø. Forældre Snedker Jens Jensen og Marie Kathrine Poulsdatter
”Færgemanden” - barnebarn Otto Færge fortæller i 1990 om faderens (Jens
Færge) barndom i 1880erne og sin egen barndom omkring 1910.
Omkring 1875 lå der et langt stråtægt hus ved Mariager Fjord. På det sted hvor fjorden var smallest, boede en mand, der hed Jens Jensen kaldet Færge Jens og hans kone Else. Det var mine bedsteforældre. Chr 9. var konge i Danmark og huset tilhørte herregården Havnø, der ejedes af enkemanden Kjeldsen. Bedstefar havde overtaget den ene ende af huset efter sin far, der fik tjeneste på Havnø, som det var skik og brug fra stavnsbåndets tid.
Stillingen var mangeartet: Bedstefar havde et værksted på gården med en høvlebænk og diverse værktøj, som en snedker og havemand skulle bruge. Han kunne tage et spand heste og køre til Hadsund for at skaffe materialer, men samtidig gjorde han indkøb for sig selv. Han havde smør og æg med, der kunne byttes til krydderier. Der hørte en ko til gården foruden en gris, høns, ænder og et får, som også blev passet. Føden til dyrene kom fra markerne og vand blev hentet på den anden side af vejen, der gik ned til en havn, hvor der hvert år kom et skib for at laste kævler. I huset var der en dør ud til vejen. Gik man derind kom man til en dagligstue, der kun blev brugt ved gæstebud. Fra haven var der indgange til kostalde, høns og ænder, til bryggers, køkken og en stue med 2 tunge slagbænke, spisebord under en petroleumslampe. En kakkelovn med brænde fra Havnøs skove, som der var fri adgang til.
I den anden ende af huset, der blev kaldt Færgehuset, boede Ais (Anders på jysk) Kusk, som var kusk for herremanden på Havnø. Han havde en kasket med guldkant og en sort frakke med guldknapper, når han kørte til Visborg Kirke, til herregården Visborg eller til Hadsund. Ais Kusk havde også kaniner og en ko. Ved enden af det lange hus var den dam, hvor køerne drak vand, når de morgen og aften blev trukket hjem til malkning. Fra dammen gik en brolægning forbi huset, modsat møddingen, imellem var en grøft, hvor regnvand og ajlen løb ned mod fjorden.
Færge Jens var i besiddelse af en fladbundet Kåg (pram), der blev benyttet, når nogen kom og spurgte om de kunne blive sejlet over på den anden side, eller der blev råbt derovrefra. Derfor navnet Færgehuset, derfor ”Færge Jens” og hans drenge. Jeg spurgte: ”Hvad fik I for det ?” ”sommetider en 2 øre ellers et æble, men kendte vi vedkommende gav de ikke noget.”
Kjeldsen skulle også en gang imellem til herregården Overgård på den anden side. De herrer kom sammen i lyst og nød. Ellers var alle beskæftiget. Der var altid nok at gøre. Bedstemor lavede stearinlys og spandt på sin rok. Bedstefar havde altid noget i hånden. Der blev lavet spadserestokke, træskeer, al husflid. Drengene lærte at strikke strømper, mens de vogtede får.
I 1912 var Frederik d. 8 død og Kristian d. 10 blev konge. Jeg besøgte mine
bedsteforældre i Havnø så ofte det kunne lade sig gøre. Jeg gik altid med bedstefar og lærte af alt, hvad han gjorde. Det var mig en glæde at hjælpe til. Vi gik i skoven og fandt træ der kunne bruges til stokke og meget andet. Der stod i gården en del træ stablet op på højkant til tørring. Brænde var der altid nok af. I haven var der også et børnehus, der var lavet til min kusine Alma, som kom der hele sin sommerferie. Hun kom sejlende fra København til Hadsund med dampskib forbi Havnøbroen så tæt at vi kunne talesammen. ” Færge Jens døde i Hadsund 77 år gl.
|
Person-ID |
I12 |
Mine børnebørns aner |
Sidst ændret |
21 mar. 2016 |
-
-
Kilder |
- [S170] KB Visborg, Ålborg, 1846.
- [S14] FT 1850, Visborg.
- [S15] FT 1855, Visborg.
- [S20] FT 1890, Visborg Ålborg.
- [S21] FT 1901, Visborg.
- [S64] KB Hadsund Ålborg, 1923.
- [S170] KB Visborg, Ålborg, 1843.
- [S170] KB Visborg, Ålborg, 1877.
|
|
|