 1573 - 1637 (64 år)
-
| Navn |
Anna Hansdatter Svaning [1] |
| Fødsel |
1573 |
Ribe  |
| Køn |
Kvinde |
| Død |
1637 |
Horsens |
| Notater |
- Anna Hansdatter Svane,1573 Ribe – 1637 Horsens, 54 år
AS voksede op i et hjem, der som følge af faderens virke må have været præget af åndelige og intellektuelle sysler. Et godt vidnesbyrd om hjemmets særlige karakter består i, at næsten alle hendes brødre fik en universitetsuddannelse, og at hendes søstre blev gift med professorer, præster, en rådmand og en foged. AS var efter alt at dømme en af de yngste i den store søskendeflok på 15. I 1590 indgik hun i Ribe ægteskab med Hans Olufsøn Riber. Hun var formodentlig temmelig ung, da hun stod brud. De af hendes søstre, som vi kender både fødselsår og vielsesår for, var kun 15 og 16 år ved ægteskabets indgåelse, hvilket i øvrigt ikke var usædvanligt for piger fra dette sociale lag. Denne alder anbefaledes da også af Luther for at hindre førægteskabelige seksuelle forbindelser.
AS satte bo i Horsens, hvor ægtefællen var borgmester. Han havde allerede i en årrække drevet købmandskab her, hvor hans søster Anna var gift med byens anden borgmester. AS var borgmesterkone i sit ægteskabs samfulde 25 år. Ægteparret fik syv børn, hvoraf to døde som spæde. Datteren Anne blev gift med en senere borgmester i Horsens Ernst von Baden. Sønnen Oluf blev selv borgmester i Horsens, og datteren Else var gift tre gange, alle gange med en præst, mens sønnen Anders døde ung. Endelig blev AS moder til den senere navnkundige professor og biskop over Sjællands stift, Hans Hansen S., der var en af de fremtrædende mænd på stændermødet i 1660 forud for Enevældens indførelse. AS indgik i det netværk, som i tiden efter Reformationen udgjordes af landets rigeste og mest magtfulde borgere og veluddannede gejstlige. Hun var et led i en lang kæde af selvbevidste, protestantiske borgmesterfamilier. Hendes morforældre og svigerforældre var borgmesterpar, hendes svigerinde borgmesterkone, en søster giftede sig med en rådmand, og hun selv blev moder til en borgmesterkone og til en borgmester. Piger som AS var attraktive partnere for gejstlige og storkøbmænd, fordi de kunne læse og skrive samt kendte miljøet og opgaverne, der skulle løses i en stor husholdning. Omvendt gav disse mænds husholdninger udfoldelse for de talenter, som pigerne gennem opdragelsen var blevet udstyret med.
Efter sin mands død vedblev AS at drive købmandskab og forvalte parrets mange ejendomme i Horsens. Da Jylland var besat under Kejserkrigen 1627-29, rejste hun bort og opholdt sig bl.a. hos sønnen Hans, der i 1628 studerede i Franeker i Friesland. Efter sin tilbagekomst stiftede hun i omsorg for kvinder, som var langt dårligere stillet end hun selv, i 1631 en bolig for tre fattige enker. Huset kaldes endnu Svaneboligen og ligger i gaden Fugholm. Enkestiftelsen var den første af sin art i Horsens og en af de første i Danmark. Også på anden vis satte AS sig et minde. I Klosterkirken i Horsens hænger et af byens ældste epitafier, og her er hun den centrale person. På maleriet ses hendes forældre, ægtefællen, AS selv, datteren og svigersønnen, der blev borgmesterpar i Horsens, samt hendes øvrige børn. Fremstillingen af børnene viser, at det må være malet før 1614. Rammeværket og dele af indskriften er yngre. Idéen om såvel stiftelse som epitafium var ikke fremmed for AS. Hendes familie i Ribe havde tidligere skænket midler, så fattige kunne få tag over hovedet, men hun var den første, der skabte en bolig, alene beregnet for kvinder. Ligeledes havde flere slægtninge ladet opsætte epitafier i Ribes kirker. Hendes morfaders epitafium blev skabt hos maler Lauritz Andersen, som i 1600 flyttede fra Ribe til Århus, hvor han havde værksted til sin død i 1637. Det er da også ham, som har malet epitafiet i Klosterkirken. Med epitafiet, der så klart refererer til Horsens bys fremmeste borgerskab og dets lærde aner, markerede AS og hendes famile både deres fromhed og deres slægts- og selvbevidsthed.
|
| Person-ID |
I1868 |
Mine børnebørns aner |
| Sidst ændret |
1 sep. 2015 |
-
-
|
|
