 1797 - 1876 (78 år)
-
| Navn |
John Johnsen Honnens [1] |
|
|
| Præfiks |
Kammerherre, Generalløjtnant, Generalinspektør over Kavaleriet |
| Fødsel |
21 mar. 1797 |
Oldenswort, Slesvig  [2] |
| Køn |
Mand |
| Død |
14 jan. 1876 |
København [3] |
| Begravelse |
Sdr Kirkegård, Århus Domsogn [3] |
| Notater |
- FT 1840 Slotsgården, Støvring, Randers
John 43 år og betegnet ritmester.
4 børn og 3 tjenestefolk
- Deltog i de to slesvigske krige (1848-50 og 1864).Generalløjtnant, Kammerherre. Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand samt havde Erindringsmedaillen 1848-50 og 1864 samt Sct. Helena Medaillen.
- Slægten Honnens eller Hunnens stammer fra Ejdersted (tysk Eiderstedt og nordfrisisk Ääderstää), som er en nordfrisisk halvø i delstaten Slesvig-Holsten (Sydslesvig). Slægten kan føres tilbage til 1400-tallet.
Navnet Honne eller Hunne, der er oprindelsen til familienavnet Honnens, er et i datiden almindelig brugt frisisk fornavn. Hunne er egentlig et kælenavn for Hunwart. Den første stavelse findes i nutidens tysk i betegnelsen Hünengrab for kæmpegrav og betyder altså kæmpe; wath (en omskrivning af wart) betegner den dristige, det hele bliver derfor: den dristige kæmpe. Ejendommeligt er det, at legemlig højde er endnu et særkende for familiens medlemmer i alle tre nulevende grene iflg. Gerhard Honnens de Lichtenberg.
- Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken
Grav- og mindestenene i Rådhusparken, som de står i dag.
Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten stadigt bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken.
Nr. 19. Generalløjtnant og kammerherre Johan Johnsen Honnes (1797-1876) og hustru Juliane Marie v. Honnens f. v. Arensdorff]] (1798-1859)
- Fra Dansk biografisk leksikon:
Johan Johnsen Honnens (21. marts 1797 i Oldenswort – 14. januar 1876 i København) var en dansk officer.
Han var en søn af premierløjtnant ved Slesvigske Infanteriregiment, ejendomsbesidder Johann Friedrich Honnens og Marie Elisabeth født Johnsen. I 1809 kom han ind på militærinstituttet i Rendsborg, og efter at dette var ophævet 1811, blev han landkadet i København 1812 og tog officerseksamen, hvorefter han i 1813 udnævntes til sekondløjtnant i rytteriet og blev ansat ved Jyske Regiment lette Dragoner. Dette lå dengang i Holsten og hørte til Davouts korps, men efter freden i Kiel kom det til Randers, hvor Honnens forblev i garnison lige til udbruddet af Treårskrigen 1848. Han forfremmedes i den tid til premierløjtnant 1822, til ritmester 1829 og havde lige erholdt majorsgraden, da han som eskadronschef ved 5. Dragonregiment rykkede i felten og deltog i kampen ved Bov. Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og benyttedes i de to første krigsår ofte som forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes ham 1849); i slaget ved Isted førte han reserverytteriets avantgarde, bestående af to eskadroner, et kompagni og to kanoner, med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted. I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, 10 år senere forfremmedes han til generalmajor.
Ved begyndelsen af felttoget 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann-Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, overdroges kommandoen over divisionen til Honnens, som med kort tids afbrydelse i juli og august, da general Hegermann atter vendte tilbage, beholdt denne stilling til slutningen af november I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet. Efter en kort tid at have stået til rådighed for 2. Generalkommando søgte Honnens i 1866 sin afsked fra tjenesten, hvilken tilstodes ham, i det der samtidig tillagdes ham generalløjtnants karakter. Kommandør af Dannebrog var han alt blevet 1859, medens han i 1861 var udnævnt til kammerherre. Honnens henlevede nu den sidste tid af sit liv i København, hvor han døde 14. januar 1876.
|
| Person-ID |
I2210 |
Mine børnebørns aner |
| Sidst ændret |
5 apr. 2018 |
| Familie |
Juliane Marie von Arenstorff, f. 2 jan. 1798, Trudsholm, Kastbjerg, Randers d. 29 aug. 1859, Aarhus Domsogn (Alder 61 år) |
| Ægteskab |
2 okt. 1829 |
Skt. Morten, Randers [4] |
| Børn |
| | 1. Hofjægermester Tycoe Friderich Andreas Honnens, f. 16 maj 1830, Skt. Morten, Randers d. 1 jun. 1907, Granslev (Alder 77 år) |
| | 2. Gustav Adolf Honnens, f. 17 nov. 1832, Skt Morten Randers |
| | 3. Christiane Ulrikka Petrea Honnens, f. 14 dec. 1834, Skt Morten Randers |
| | 4. Elise Sophie Honnens, f. 16 dec. 1836, Skt Morten Randers |
| | 5. Adam Frederik Honnens, f. 31 mar. 1839, Skt Morten Randers |
| | 6. Carl Christian Honnens, f. 14 sep. 1841, Skt Morten Randers |
|
| Familie-ID |
F935 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
8 apr. 2018 |
-
-
-
| Kilder |
- [S12] FT 1840, Støvring.
- [S203] FT 1803, Oldenswort.
- [S187] KB Århus Domkirke.
- [S128] KB Skt Morten, Randers.
|
|
|
