| Notater |
- Bagge Jensen Kjærulf havde iflg. sSø- et oldebarn Dorthea Nielsdatter (død 1749), som formodes at være mor til Niels Jensen i Torpegaard i Vadum by og sogn (født o.1690, død efter 1763). Niels Jensens far var vist Jens Marqvorsen der i matriklen 1688 nævnes som beboer af Torpegaard. Niels Jensen havde en datter Dorthea opkaldt efter farmoderen, og vist en søn Bagge Nielsen i Knepholt.
Bagge Jensen Kjærulf fik i forbindelse med sin broder Anders' død 8.november 1606, besiddelsen af den halve gård Kornumgård. Iflg C.Klitgaard i "Kjærulfske Studier", er han måske den Bagge Jensen, der i h.t. Aalborghus jordebog 1617-18 står for en gård i Ø.Halne i Vadum sogn; han kan have boet her, før han fik Kornumgård og være vedbleven at stå som bruger af gården i Vadum, som han kan have ladet bestyre ved sin søn eller andre.
Bagge Jensen Kjærulf er vist den søn af Jens Kjærulf som allerede nævnes 1585, og han var derfor ingen ung mand, da han overtog Kornumgaard. Byskriver Anders Pallisen i Aalborg klagede 1585 til Kongen over, at han i overværelse af sognepræsten, sin og pigens slægt og venner var blevet trolovet med en pige, alt i overensstemmelse med forordningen om ægteskabshandel; men Jens Kjærulf i Kornumgaard have hos nogle af pigens søskende og andre erhvervet breve og videnom, at hun i hendes søsters hus havde lovet Jens Kjærulf at ægte hans søn [Bagge], og derfor ville Jens Kjærulf nu forhindre Anders Pallisens ægteskab med pigen, selvom pigen nægtede at have givet ham et sådant løfte. Anders Pallisen mente, at selvom Jens Kjærulfs angivende var rigtigt, kunne dog det af ham påberåbte løfte, der er sket "i ølsmål og drukkenskab" og uden nærværelse af den, som pigen skulle troloves med, og ligeledes uden nærværelse af pigens ældste broder og lavværge og sognepræsten, ikke være så lovligt, at det kunne forhindre Anders Pallisens trolovelse med hende. Sagen havde været for Tamperretten i Aalborg (Ægteskabsretten) og var blevet opsat til næste Tamperdag (dvs i 3 måneder) formedelst nogle modstridende vidnesbyrd, men Anders Pallisen mente, at dommerne nok af disse vidnesbyrd kunne mærke, hvilken trolovelse der var lovlig eller ej, og han bad derfor kongen om at give lensmanden på Aalborghus, Ove Lunge til Odden, ordre til uden ophold at hjælpe sig, Anders Pallisen, til rette uden vidtløftig rettergang. Kongen gav derefter 14. januar 1586 Ove Lunge ordre til, at når sagen på ny skulle for Tamperretten, skulle han tage 3 andre adelsmænd til sig og i forening med dem og retsmedlemmerne afsige dom om hvilken trolovelse der skulle stå ved magt. Dommen kendes ikke; men Anders Pallisen fik medhold, thi den pige det drejede sig om, var utvivlsomt Anne Pedersdatter Kjærulf, datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø.Halne i Vadum og Karen Bertelsdatter, og hun ægtede Anders Pallisen, der døde 1602.
Bagge Kjærulf ægtede så en anden, vist en datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup i Vrensted sogn, og med hende havde han sønnerne Hans, der var død eller bortrejst før 23. august 1632, og Niels, født o. 1592, død i Damsgaard i Ø. Brønderslev 1672, der også en tid boede i Kornumgaard. Men efter sin første hustrus død før 1606, ægtede bagge Kjærulf den ovennævnte Anders Pallisens enke Anne Pedersdatter Kjærulf, der endnu levede 1632, og med hvem han ikke havde børn.
Bagge Jensen var 1614 kirkeværge for V.Brønderslev kirke, og da han året efter fratrådte denne stilling, skyldte han kirken 48 daler. han synes i det hele at have haft økonomiske vanskeligheder, og det lader til at både han og hans søskende var ret uformuende, hvilket dog til dels kan skyldes "Kejserkrigen" 1627-29. Dog anføres han 1630 som kreditor i boet efter hans fætter, rådmand Jens Andersen Hals i Aalborg. 1617-20 var han indblandet i en lidt delikat sag. Niels Mikkelsen Mørk, som tjente ham, havde set, at Jens Poulsen i Mølgaard i Tolstrup og hans broderdatter Kirsten Nielsdatter fra Søndergaard i Aasendrup i Vrensted havde ligget sammen afklædte i en seng, hvad et andet vidne også havde set. Bagge var pigens lavværge - antagelig fordi han var gift med hendes søster - og Bagge gjorde forsøg på ved bestikkelse at få Niels Mørk til at tilbagekalde sin udtalelse, i så fald ville Jens Poulsen belønne ham rigeligt. Niels Mørk ville dog ikke tilbagekalde noget, og Bagge måtte med ed fri sig for karlens beskyldning for bestikkelse. Niels Mørks udtalelse førte til, at han blev stukket med en kniv af en andne mand, der vel ville have dræbt dette ubehagelige vidne; men sagen, der efter hin tids ret angik blodskam, løb dog ud i sandet.
1621 erkendte Bagge at skylde 400 sletdaler til købmand og rådmand i Aalborg, Johan Ertmann, hvem han gav pant i den femtedel af Kornumgaard og gods (bl.a."Dammen"), som han ejede, og da Bagge ikke indfriede pantet i rette tid, fik Ertmann ved dom af Jerslev herreds ting 27. marts 1623 indførsel i pantet, som efter Ertmands død 1631 kom til den bekendte Aalborg-købmand Jens Bang, men Bagge Kjærulf vedblev måske dog at bruge denne del, ligesom indløsningsretten blev hos ham og hans arvinger. Endvidere brugte bagge Kjærulf en eng til 30 læs hø, som for livstid var bevilget ham forlods af medejerne, samt sin broder Vogns og sin søster Dortes parter af gården.
Selvom Bagge Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgaard og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok hans søn Niels [Baggesen Kjærulf, se, der drev den i 1620erne og senere.
Det tog omsider en uheldig ende med den gamle Bagge Kjærulf. Søndag aften den 13. maj 1632 kom han ind til sin søn Niels Baggesen på Kornumgård og ville have ham med sig. Han var antagelig noget beruset, idet der gik rygter om drik og "perlament" (slagsmål) den dag, og da sønnen ikke var villig til at gå med, sagde sønnens tjenestepige Sofie Mortensdatter til den gamle, at han hellere skulle gå i seng og lade Niels Baggesen være i fred. Herover blev Bagge så rasende, at han vendte sig mod pigen og jog sin kniv i venstre side af hendes hals, hvorpå hun straks døde. Da det jo var drab af en værgeløs kvinde, som ikke havde gjort nogen ufred, kunne Bagge være sikker på at komme til at miste livet for denne bedrift, selvom han sbroder var herredsfoged og boede i gård med ham, og han flygtede derfor, forinden sagen blev rejst, antagelig hjulpet bort af slægt og venner. Det vides ikke, hvor han flygtede hen, men han har antagelig søgt tilflugt på Agdesiden i Norge eller i halland hos slægtninge der. Såvel lensdmanden som den dræbte piges farbroder og eftermålsmand, Mogens Andersen i Holte i Serreslev sogn, tog straks fat på sagens forfølgning ved herredsting og landsting, og der blev optaget forhør over de fire personer, der havde overværet drabet, nemlig Niels Baggesen og hustru og to tjenestepiger. Ved sandemandstov blev Bagge svoret fredløs, og de fire vidner kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret ham i at flygte. Endvidere blev Bagges hovedlod (dvs ejendom) forbrudt til kongen. Bagges hustru blev en tid boende på Kornumgaard, og da boet blev registreret, fragik hun arv og gæld og flyttede vist til sin datter Anne Andersdatter Pallisen, der var gift med Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum.
Bagge kom ikke tilbage til Kornumgaard, og i december 1634 vidste man, at han var død. Hans bror Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard købte k 1632 den forbrudte (konfiskerede) halvpart af Bagge Kjærulfs bo for 46 rigsdaler af lensmanden.
|
- 1749
