Godsejer Landsdommer Casper Peter Rothe^[1]

1724 - 1784  (60 år)

• Navn	Casper Peter Rothe  [2]
  Præfiks	Godsejer Landsdommer
  Fødsel	6 maj 1724	Skt Morten, Randers   [3]
  Køn	Mand
  Død	27 dec. 1784	Urup, Østbirk, Skanderborg   [4]
  Notater	Casper Peter Rothe, landsdommer, godsejer 1724 Randers – 1784 Østbirk, 60 år Casper P Rothe var søn af den tyskfødte regimentskvartermester, kancelliråd Carl Adolph Rothe (død 1766) og dennes 1. hustru, Cornelia født Molderup fra Vestervig Kloster. Han blev student fra Slagelse Latinskole 1742 og juridisk kandidat 1745, hvorefter han levede en årrække i København, optaget af sine litterære beskæftigelser, indtil han 1758 fik embede som byfoged i Skive og herredsfoged i Salling Herred. 1761 blev han tillige landsdommer i Nørrejylland. I 1771 giftede han sig med den 30 år yngre Edel. 1773 opgav han sine underdommerembeder. 1760 fik han titel af generalauditør og 1776 af etatsråd. Han døde 1784 på herregården Urup, Østbirk Sogn, som han tillige med Møldrup-Kroggård 1777 havde købt af grev J.D. Trampe. Dansk biografisk leksikon skriver: Caspar P. Rothe 6.5.1724-27.12.1784, historisk forfatter. Født i Randers, død på Urup, begravet i Østbirk. R. blev student 1742 fra Slagelse og juridisk kandidat 1745. Han levede så en række år i Kbh. beskæftiget med historiske og juridiske arbejder, dels af interesse, dels for at bane sig vej til en videnskabelig stilling. Historiske arbejder var vel i Christian VI's tid, da den egentlige skønlitteratur for en hel del hvilede, den mest feterede og støttede litteraturgren; den havde også et stort nyt publikum i den velstående borgerstand. Særlig yndest nød biografien. Inden for den blev R. en meget produktiv og yndet forfatter. Allerede 1745 begyndte han en række Forsøg til navnkundige danske Mænds Livs og Levnets Beskrivelser; det første af dem er en biografi af Griffenfeld. 1747–50 kom i tre store kvartbind Peder Tordenskjolds omstændelige Livs og Heldte-Levnets Beskrivelse med benyttelse af dokumenter fra admiralitetets arkiv og 1753–54 Brave danske Mænds og Qvinders berømmelige Eftermæle I–II. skildret dels gennem uddrag af ligprædikener og universitetsmindeskrifter, dels gennem selvstændige fortællinger bygget på aktstykker. R. havde også planlagt en fortsættelse af Ludvig Holbergs latinske levnedsbreve; som grundlag for et titelbillede til den tog han morgenen efter Holbergs død en dødsmaske over hans lig. Bogen blev desværre ikke til noget, og dødsmasken er forsvundet, men benyttedes af M. G. Arbien til hans æresmedalje over Holberg (1757) og af J. Wiedewelt til portrætmedaljonen på Holbergs sarkofag i Sorø (1780). I overensstemmelse med det stærke nationale drag i tidens historievidenskab (J.Langebek) er "heltene" i disse biografier alle danske, modsat Holbergs "orientalske og indianske helte"; det samme er tilfældet hos tidens andre biografiske forfattere som Tycho de Hofman og C. F. Schönau. Nogen anerkendelse for sine historiske arbejder opnåede R. ikke hos tidens historikere; Hans Gram kalder i et notat i sit af R. tilsendte pragtfulde eksemplar af bogen om Griffenfeld denne et "ilde og ufornuftigt sammenrapset Skrift" og "det allerlumpneste Snavs". R.s bøger mangler også nøjagtighed og smag, men de blev en yndet læsning for det store publikum, kom i flere oplag og blev oversat til tysk. Og denne succes er forståelig; de vælger som emne "helte" med romantiske skæbner, er bredt fortalt, og de aftrykte aktstykker er godt valgt (Griffenfelds forsvar, kirurgen Chr. Frawens beretning om obduktionen af Griffenfelds lig o.l.). Et udslag af R.s begejstring for det nationale drag i tiden er det at han også deltog i "sprogrensnings" bevægelsen. I en morsom satire over tidens snobberi for fransk kultur og brug af franske ord foreslår han som en høflig gengæld det franske akademi at blande det franske sprog med danske vendinger (Herr B*** Forslag om det danske Sprogs Indførsel udi Frankerige, 1755); pjecen gav anledning til en (delvis undertrykt) polemik med nordmanden C. M. Priebst der tog dens forslag bogstaveligt og hævdede at fremmedordene var nødvendige for de dorske danske. I sine kbh.ske år stod R. i forbindelse med forskellige af tidens kunstneriske bevægelser. Det første forsøg på at skabe en national dansk "opera", Niels Krog Bredals ”Gram og Signe” med melodier af Giuseppe Sarti der åbner den lange række af danske syngespil havde 1756 premiere i R.s og Krog Bredals lejlighed i Knabrostræde. Han deltog også sammen med brødrene de Hofman, L. de Thurah o.a. i bestræbelserne for at højne dansk bogkunst der i århundredets begyndelse stod meget lavt; hans bøger, særlig P. Tordenskiold er smukt trykt og forsynede med gode illustrationer og vignetter af kunstnere som O. H. de Lode ogP. Cramer. Foruden ved sine historiske arbejder søgte R. også at habilitere sig ved juridiske arbejder, udgaver af Christian V's danske og norske lov (1750 og 1752), samlinger af kgl. reskripter (1754–69); men de fik af det juridiske fakultet en lige så ublid behandling som de historiske af Gram. Og da han 1755 søgte at blive professor juris et historiarum i Sorø blev han vraget; heller ikke ville universitetet promovere ham til dr.juris. Han søgte da embede i provinsen og blev 1758 byfoged i Skive og herredsfoged i Salling hrd.; 1761 blev han tillige landsdommer i Nørrejylland. 1771 købte han herregården Urup. Helt opgav han ikke i Jylland sin litterære virksomhed, hverken den historiske eller den juridiske. Et nyt felt fik han tilmed i 1760'ernes og 70'ernes ivrige drøftelse af "patriotiske" emner; 1771 tryktes anonymt en lille ældre pjece af ham der satiriserer over den almindelige anbringelse af fornemme herrers lakajer i offentlige embeder; den har titlen Lovtale over Sko-Børsten, det redskab der for lakajerne var udgangspunktet til rigdom og embede. Den gav anledning til en ivrig drøftelse af emnet og til at det ved en kgl. kabinetsordre blev forbudt at ansætte nogen domestik i kgl. embeder. Med alle sine skrøbeligheder var R. på flere forskellige områder en mand med blik for værdifuldt nyt i tidens danske kultur. Et af hans værker var ”Den ulykkelige Kay Lykkes Fald, Skiebne og henretteseshistorie”. Wikipidia skriver om adelsmanden der som ung var kammerjunker hos Christian IV: I 1656 skrev han ( Kay Lykke) et brev stilet til Sophie Abelsdatter, en tjenestepige på Rantzausholm, der var en af hans elskerinder. I brevet omtalte han i nedsættende vendinger, hvordan dronning Sophie Amalie lå i med sine lakajer. Sophie Abelsdatter blev ved Kai Lykkes mellemkomst gift med hans ridefoged på Rantzauholm – Peter Børting. Peter Børting fik ad denne vej kendskab til brevet. Den 1. maj 1661 afskedigede Kai Lykke ham som ridefoged på grund uregelmæssigheder i regnskabsbøgerne. Peter Børting oplyste kongen om brevet og dets indhold. Kai Lykke tilstod sin brøde og indgik et forlig: Han skulle betale 100.000 rigsdaler. Få måneder efter var Kai Lykke i landflygtighed. Da han ikke kunne betale, flygtede han til Skåne, og kongen rejste en retssag, der erklærede ham skyldig i majestætsfornærmelse og frakendte ham "ære, liv og gods". Da han var flygtet og dommen ikke kunne eksekveres, fremstilledes en vellignende dukke, som i en skuehenrettelse (in effigie) fik afhugget hånd og hoved. Lykkes våben blev ødelagt. Alle Kai Lykkes godser og rigdomme blev inddraget af kongen. Dog fik hans kone Øllgaard Gyldenstierne lov til at beholde 20.000 rigsdaler og Harridslevgård. 1662 arvede hun gården Bidstrup. Casper Peter Rothe, f. 6.-5.-1724 i Randers, død 27.-12.-1784 paa Urup. Generalauditør, Etatsraad. Landsdommer i Nørrejylland. Ejer af Urup i Østbirk S. ved Horsens og Møldrup ved Silkeborg. Student 1742. Cand. jur. 1745. levede nogle Aar som Litterat. 1758 —73 Byfoged i Skive. Fra 1761 tillige Landsdommer. Han var ivrig Historiker og udgav 1745 ..Griffenleldts Liv og Levned". 1747—50.Tordenskjolds Levned" i 3 Bind. Endvidere flere mindre biografiske Skrifter. saaledes f. Eks. Brave danske Mænds og Kvinders berømmelige Eftermæle" 1753. Rothe kæmpede mod Anvendelse af Fremmedord og gjorde sig i Trykkefrihedsperioden under Struense bemærket ved et virkningsfuldt Skrift .”Lovtaler over Skobørsten" 1771. — I en anden Forbindelse omtaler Rothe et Sted Geheimeraad Henrik Stampes Bryllup den 30.-11.-1753 med Elisabeth von Kiøcker hvilken Begivenhed udmærkede sig ved at der kun var 6 Personer tilstede: ikke engang Stampes egen Søster, Else Marie Stampe, gift med Brygger Soelberg, var med. Rothe har dog næppe tænkt paa, at EIse Marie paa dette Tidspunkt var højt frugtsommelig med det Barn, der senere skulle blive hans egen Hustru. — Det Fortælles at da en yngre Halvbroder til Rothe. Tyge Jesper Rothe, Tybjerggaard. 1771 kaldtes til l. Borgmester i København, bredtes det Rygte, at Udnævnelsen skyldtes en Fejltagelse. Det var Casper Peter Rothe der var ment. Rothe blev den 28.-2.-1771 viet i København til Edele Cathrine Severine Soelberg. Han udnævntes 2.-10.-1776 til Etatsraad og døde paa Urupgaard 27.-12.-1784. 10 Børn i Ægteskabet.
  Person-ID	I326	Mine børnebørns aner
  Sidst ændret	23 dec. 2017

  
  

  Far	Kancelliråd Carl Adolph Rothe,   f. 12 okt. 1689, Eisleben, Sachsen d. 17 maj 1766, Skt Mikkel, Slagelse, Sorø (Alder 76 år)
  Mor	Cornelia Bekkers Molderup,   f. 15 nov. 1702, Vestervig Kloster, Thisted d. 29 apr. 1727, Skt Morten, Randers (Alder 24 år)
  Ægteskab	7 maj 1723	Vestervig, Nykøbing Mors   [5]
  Familie-ID	F184	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Edle Catharina Severina Soelberg,   f. 28 feb. 1755, Helligånd, København d. 14 maj 1837, Glæsborg (Alder 82 år)
  Ægteskab	28 feb. 1771	Nr. Kirkeby, Maribo   [6]
  Børn	1. Cornelia Marie Rothe,   dbt. 23 nov. 1775   d. 6 nov. 1822, Them Skanderborg (Alder ~ 46 år)   2. Severine Elisabeth Rothe,   f. 1773   d. Ja, dato ukendt   3. Louise Rothe,   f. 1774   d. 1855 (Alder 81 år)   4. Waldemar Henrich Rothe,   f. 1776   d. Ja, dato ukendt   5. Dagmar Cornelia Rothe,   f. 1778   d. Ja, dato ukendt   6. Edele Rothe,   f. 1779   d. 1845 (Alder 66 år)   7. Harald Rothe,   f. 1780   d. Ja, dato ukendt   8. Thyre Danneboed Rothe,   f. 1782   d. Ja, dato ukendt   9. Frode Fredegode Rothe,   f. 1783   d. Ja, dato ukendt
  Familie-ID	F183	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	10 maj 2016

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - 6 maj 1724 - Skt Morten, Randers Ægteskab - 28 feb. 1771 - Nr. Kirkeby, Maribo Død - 27 dec. 1784 - Urup, Østbirk, Skanderborg  = Link til Google Earth

  
  

• Billeder

  
  

• Kilder

  [S273] Emil Balle-Petersen, Min fædrene og mødrene slægt. [S31] Internet. [S128] KB Skt Morten, Randers, 1724. [S183] KB Østbirk, Skanderborg, 1784. [S167] KB Vestervig,Thisted, 1723. [S101] KB Nr Kirkeby, Maribo, 1771.