 1588 - 1656 (67 år)
-
| Navn |
Rasmus Pedersen Thestrup [2] |
| Præfiks |
Købmand, Rådmand |
| Født |
28 jun. 1588 |
Testrup, Mårslet  [3] |
|
|
| Køn |
Mand |
| Død |
22 jan. 1656 |
Århus |
|
|
| Notater |
- Rasmus Pedersen Thestrup, Købmand, 1588 Thestrup – 1656 Århus, 68 år
Rasmus Pedersen var storkøbmand i Århus og skrev dagbog i hele sit liv, især beskrev han sine aner, sit eget liv og sine børns liv. Han fik 11 børn, hvoraf de 5 klarede sig godt i samfundet og fik mange efterkommere. Blandt de kendte er biskop i Aalborg Frands Thestrup (1653-1735), dennes søn landsdommer Mathias de Thestrup (1688-1769), adlet 1749, og justitsminister Knud Thestrup.
Blandt efterkommerne gennem kvindeled er generalprokurør Henrik Stampe, forfatteren Sigrid Undset og historikeren Vagn Skovgaard-Petersen.
I Århus havde han mange jobs såsom Vinprøver, kirkeværge, rodemester, taxerborger, oldermand, korporal, kæmner, overformynder, overkøbmand, overrodemester og byfoged.
Som 11-årig blev RASMUS sat i skole i Århus hos Mads Ringedegn, der skulle lære ham at læse, skrive og regne. To år gik han her og blev så flyttet til en anden skole, hvor han gik i et år.
På den tid var det helt ualmindeligt, at en bondesøn blev sendt i skole – sognets øvrige bønderbørn måtte nøjes med, hvad degnen om søndagen i Mårslet kirke kunne lære dem af katekismen på remse.
Da forældrene otte dage før Skt. Mortens dag i november 1602 – efter 3 års skolegang i Århus – sendte deres søn til skole i Lübeck, for at han også der kunne lære at skrive og regne, fornemmer man, at der var tiltænkt RASMUS en anden fremtid end bare den engang at skulle overtage gården og være bonde.
I Lübeck var RASMUS PEDERSEN THESTRUP i et halvt år. Da han i pinsen 1603 vendte hjem til Testrup, var der sket noget – faderen, moderen og alle hans fem søskende var i påsken døde af pest. For anden gang inden for få år var denne gårds beboere nu udslettet af den smittefarlige og dødelige pest, der i 1500- og 1600-tallet bredte sig over hele Europa, og som der dengang ikke fandtes behandlingsmulighed for.
15 år var han, og hele hans familie var døde. Kun havde han selv overlevet, fordi han havde været borte fra hjemmet, mens forældre og søskende efter tur var bukket under for pesten.
To år blev han på gården i Testrup. En morbror, MIKKEL PEDERSEN FOG, kom til at bestyre ”Nedergård”, og selv drog RASMUS PEDERSEN THESTRUP i påsken 1605 til Århus, hvor han den 11. juli samme år svor sin borgered på byens Rådhus, der dengang lå på Store Torv lige overfor Domkirkens indgang
Århus var en by med hen ved 4000 indbyggere. Der var kun adgang til byen gennem én af dens 7 porte. Byens udstrækning var stort set begrænset til området mellem Domkirken og Vor Frue kirke. Syd for åen var der dog opstået et nyt kvarter, Brobjerg, og her bosatte RASMUS PEERSEN THESTRUP sig. Han kendte kvarteret fra sin skoletid i Århus, hvor hans skolevej havde ført ham ind i byen gennem Brobjerg porten, der dengang lå midt i vor nuværende Frederiksgade.
Men hvad ville RASMUS PEDERSEN THESTRUP i Århus? Jo, han ville være købmand – hvem ved, måske havde han fået lysten til købmandsfaget under sit skoleophold i den rige købmandsby Lübeck.
På Brobjerg blev han købmandssvend. Her boede han i 4 år og flyttede så til Immervad nord for åen, hvor han boede i et år.
I Århus fandt RASMUS sig en pige, MAREN, der var datter af bødker OLUF MIKKELSEN og hans kone METTE CHISTENSDATTER. I 1610,da hun var 18 år og han 22, blev han 12. marts på Sct. Gregoriusdag håndlovet med hende. Derefter blev de forlovede og til sidst gift den 8. juli i Domkirken. Det nygifte par flyttede til Terpesgård i Mejlgade, hvor de boede de følgende 6 år, og hvor deres første 3 børn kom til verden. I påsken 1617 flyttede de ind i den købmandsgård, som RASMUS PEDERSEN THESTRUP i 1616 havde købt af borgmester VILHELM WORM, og her boede de resten af deres liv.
Deres første barn, sønnen PEDER, blev døbt i 1612, og i de følgende 20 år fødte MAREN OLUFSDATTER i alt 11 børn – 7 drenge og 4 piger.
Kun fem af børnene overlevede forældrene –de seks døde som små eller unge, og fire af dem blev begravet i RASMUS PEDERSEN TESTRUPS gravsted inde i Domkirken.
Man vil bemærke at alle børnene – på nær næstyngste – var opkaldt efter bedsteforældre, oldeforældre eller efter RASMUS PEDERSEN THESTRUPS afdøde søskende. Den eneste undtagelse var sønnen VILHELM, der blev opkaldt efter borgmester VILHELM WORM, der var død kort før sønnen VILHELMS fødsel.
Et klip fra dagbogen (som jeg har kopi af ) :da kong Christian den 4. drog her igennem byen at lade sin søn hertug Christian den 5. hylde i Viborg, er mig påkommen en en farlig uforvarende ulykke på grund af en bøsse jeg afskød og uforvarende stak ild i 2 fade krudt, som ganske slemt forbrændte hele mit ansigt og begge mine hænder [...]
|
| Person-ID |
I345 |
Mine børnebørns aner |
| Sidst ændret |
23 nov. 2016 |
| Far |
Bonde Peder Nielsen Thestrup, f. ca. 1568, Thestrup, Mårslet , d. 9 maj 1603, Thestrup, Mårslet (Alder ~ 35 år) |
| Mor |
Ingeborg Pedersen Fogh, f. ca. 1570, Borum Århus , d. 16 apr. 1603, Mårslet Thestrup Århus (Alder ~ 33 år) |
| Gift |
1587 |
Thestrup, Mårslet |
| Familie-ID |
F200 |
Gruppeskema | Familie Tavle |
-
-
-
| Kilder |
- [S273] Min fædrene og mødrene slægt, Emil Balle-Petersen.
- [S31] Internet.
- [S232] Rasmus P Thestrup .
|
|
|
