 |
Mine børnebørns aner
|
|
| |
 1475 - 1537 (~ 62 år)
-
| Navn |
Peder Stub |
| Titel |
Borgmester |
| Fødsel |
ca 1475 |
Viborg  |
| Køn |
Mand |
| Død |
ca 1537 |
Viborg |
| Notater |
- Hans søn Niels Stub blev rigskansler i Norge
- Peder Stub, d. 1537 (?), borgmester. Han hørte til en navnlig på Viborg- og Ribeegnen udbredt slægt; 1511 nævnes han som rådmand, 1526, 1527 og 1533 som "forrige borgmester" i Viborg, men som bortrømt. Senest 1525 forlod han Danmark og opsøgte Christian II i dennes eksil. I de følgende år opholdt han sig hyppigst i Berlin hos kongens søster eller i Wittenberg og blev en fanatisk lutheraner. Da kongen 1526 forberedte et tog til Danmark, benyttede han sine forbindelser med ansete borgere i Vestjylland til at drive agitation, og han søgte både i efteråret 1526 og i begyndelsen af 1527 at formå kongen til landgangsforsøg på den jyske vestkyst. Hans ejendomme i Danmark blev konfiskeret og hans hustru landsforvist. 1527 skal hun dog atter have fået lov til at blive i landet. 1531 da Christian II forberedte sit store tog var hans's spejdere igen på færde i Jylland og rejste almuen så det kom til uroligheder flere steder. Af en dom af 4.5.1537, udstedt kort efter S.s død, synes det dog at fremgå at han i kong Frederiks tid har opnået kongens tilgivelse og fået sit gods tilbage; dette kan tidligst være sket 1533. Han anføres også, men med tvivlsom ret, som borgmester i Viborg 1536.
Nævnt første gang i byens arkiver på kong Hans' tid (1499), men blev landsforvist eller måtte flygte i forbindelse med statskuppet imod Christian 2
|
| Person-ID |
I3962 |
Mine børnebørns aner |
| Sidst ændret |
25 apr. 2019 |
-
-
|
|
|
|
