Købmand Jes Hansen Kjærgård[1, 2]

Mand 1560 - 1641  (81 år)


Personlige oplysninger    |    Kilder    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Jes Hansen Kjærgård 
    Præfiks Købmand 
    Fødsel 1560  Lundager, Ribe Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 7 apr. 1641  Ribe Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Jes var 53 da han blev gift med Ingeborg på 16 år.
    • Om Jes Hansen Kjærgård vides fra hans borgerbrev, at han er født i Lundager 1560/61.
      En tid har han tjent Peder Lange som foged (godsforvalter) på Kjærgård, hvor han sikkert har lært en del om handel, især om handel med øksner (okser).
      29/11 1616 fik han borgerbrev som købmand i Ribe og drev derefter forretning fra Nederdammen 31.

      Aftoldlisterne kan vi se, at han har drevet øksneeksport og til det formål var han da også fæster af nogle af Ribe bys enge, ligesom han selv ejede stalde til opfedning af dyrene.

      Hvad han ellers har handlet med, ved vi ikke, men det har sikkert været med alle købmandsvarer, for hans købmandsbøger, som fremlægges ved skiftet efter ham, viser, at han havde kunder blandt både gejstlige, borgere og bønder.

      At han har haft en pæn skattepligtig indtægt fortæller skattelisterne om, idet der gennem flere år i hele byen kun var fem personer, der betalte mere i skat.
    • Huset Nederdammen 31 er meget interessant. Indtil 1985 vidste man ikke, at dette hus var andet end et almindeligt hus med forretning i stueetagen og bolig ovenpå.

      Men da det så skulle repareres, opdagede man noget gammelt bindingsværk. Da Nationalmuseets folk så blev tilkaldt fandt man ud af, at man her stod overfor det ældste bevarede bindingsværk i Ribe. Bindingsværket er sat op med egestolper, der er ca 25 cm i kvadrat, og det er opført i 1431. Bindingværket er idag frilagt og kan ses såvel inde i forretningen som i de to portgennemgange, der er på siderne af huset.

      Når man står inde i forretningen eller i en af portene, da ved man, at disse mure og vægge gennem ca 100 år har dannet rammen om livet i arbejde, glæde og sorg for tre slægtled af vores slægt: l. Ingeborg Nielsdatter Mulvad og hendes mand Jes Hansen Kjærgård 2. deres datter Maren Jesdatter Mulvad og hendes mand købmand Christen Hansen og derefter som 3. disses døtre Maren Christensdatter Mulvad gift med Gjøde Jepsen og for en tid også Johanne Christensdattter Mulvad gift med Hans Nielsen Teilmann.
    • Jes Hansen Kjærgård døde 7/4 1641 og blev begravet i Sct. Catharinæ kirke. En tingdom 6/6-1654 bestemmer at JHKs bo skal rigtigt registreres af de to overformyndere Christen Hansen og Ib Nielsen som samtidig er JHKs svogere.
      Af hans skifteopgørelse, som sluttedes 26/8 1652, fremgår, at han havde mange tilgodehavender hos folk af alle samfundslag, og at han havde ydet ret store lån til både borgere, bønder, gejstlige og adelige, samt at han foruden sit adelhus (det hus, hvori han boede) havde adskillige huse og stalde. Ejendommene alene blev ansat til 1.928 sletdaler. lalt efterlod han sig 8.438 sletdaler. Det lyder ikke af så meget i vores ører, men sammenholder vi det med Ribe bys regnskab på den tid, kan vi se, at det svarer til ca 1/20 af hele byens formuemasse og ejendomsvurdering. Eller en anden måde at anskueliggøre det på: Den højest lønnede embedsmand i byen, byfogden, havde en årsløn på ca 50 sletdaler.

      I skiftet nævnes syv børn: Mads Jessen Mulvad, Maren Jesdatter Kjærgård Mulvad, Hans Jessen Kjærgård Mulvad, Peder Jessen Mulvad, Birgitte Jesdatter Mulvad, Johanne Jesdatter Mulvad, Maren Jesdatter Mulvad (kaldet liden Maren.)

      På gravstenen i kirken nævnes 8 børn, 4 sønner og 4 døtre. En os ukendt søn må følgelig være død, inden skiftet blev skrevet.
    Person-ID I3948  Mine børnebørns aner
    Sidst ændret 15 maj 2019 

    Familie Ingeborg Nielsdatter Mulvad,   f. 1597, Mulvad Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 8 okt. 1679, Ribe Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 82 år) 
    Ægteskab 1603 
    Børn 
    +1. Maren Jesdatter Kærgaard Mulvad,   f. 1620, Ribe Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 1693, Ribe Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 73 år)
    Familie-ID F1389  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 15 maj 2019 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsDød - 7 apr. 1641 - Ribe Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Kilder 
    1. [S31] Internet.

    2. [S336] Viggo Mulvad, Mulvadslægten.